Risiko og opsporing

Modermærker

Danmark ligger nummer to i verden for modermærkekræft pr. indbygger — og blandt kvinder nummer ét. Antallet er næsten tredoblet på tredive år, og det er den hyppigste kræftform blandt 15-34-årige. Alligevel findes der intet offentligt screeningsprogram: man får ingen invitation i e-Boks. Opsporingen er derfor din egen, og det er værd at vide, hvad man kigger efter.

Nr. 2 i verden Ingen invitation kommer 90 % kan forebygges Nye mærker efter 35 Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Det, du har lagt mærke til

Siden vurderer ingen modermærker og kan ikke se noget. Den viser, hvad der ifølge de danske anbefalinger bør føre til en tid hos lægen.

Hvad har du bemærket?

Din alder

Gælder noget af dette for dig?

Verdenstop — og ingen invitation

Ved tre kræftformer får man automatisk en indkaldelse. Modermærkekræft er ikke en af dem, selv om Danmark ligger så højt, som vi gør.

Forhold	Tal
Danmarks placering pr. indbygger	Nummer to i verden — blandt kvinder nummer ét
Udvikling over 30 år	Antallet er næsten tredoblet
Blandt 15-34-årige	Den hyppigste kræftform
Nulevende danskere med diagnosen	Omkring 42.000
Nye tilfælde om året	Omkring 3.000

Om tallet for nye tilfælde. Der cirkulerer flere forskellige — fra halvandet til over fire tusind. Forskellen skyldes blandt andet, om forstadier medregnes, og hvilket år der refereres til. Derfor står der «omkring 3.000» her og ikke et præcist tal: det ville give en nøjagtighed, kilderne ikke er enige om.

Til gengæld er prognosen god, når det opdages tidligt: 96 procent af mændene og 98 procent af kvinderne er i live fem år efter diagnosen. Netop derfor betyder det noget, hvem der kigger — og hvornår.

ABCDE-reglen

Bogstav	Hvad du kigger efter
A — Asymmetri	Den ene halvdel af mærket matcher ikke den anden.
B — Begrænsning	Kanten er uregelmæssig, bølget, takket eller dårligt afgrænset.
C — Colour	Farven er uens eller har ændret sig.
D — Diameter	Over seks millimeter.
E — Evolution	Mærket forandrer sig — i størrelse, form eller farve. Det vigtigste bogstav.

«Den grimme ælling». Ved siden af reglen findes en enklere og ofte bedre metode: se efter det mærke, der skiller sig ud fra alle de andre. Ens egne modermærker ligner som regel hinanden, og det, der falder uden for mønstret, er værd at få set på — også selv om det ikke opfylder nogen af bogstaverne.

To ting, færre kender

Man får sjældent nye modermærker efter 35-årsalderen. Derfor bør et mærke, der dukker op efter den alder, især vurderes — det er en nemmere regel at huske end fem bogstaver.
Melanom kan i sjældne tilfælde være ufarvet. Det viser sig da som en lille lyserød eller hudfarvet knop, der vokser — og som ikke ligner et modermærke overhovedet. Netop derfor bliver den type ofte overset.
Tjek dig selv nogle gange om året, ikke dagligt. Forandring over tid er det, der betyder noget, og den ses bedst med mellemrum.
Tag et billede af kroppens for- og bagside. Hukommelsen er dårlig til gradvise forandringer; et foto fra sidste sommer er ikke.
Få hjælp til det, du ikke kan se. Ryg, hovedbund og fodsåler er svære at holde øje med selv.
Kun begrundet mistanke udløser et pakkeforløb med hurtig udredning. Det er lægen, der vurderer det — men vurderingen forudsætter, at man kommer.

Ni ud af ti kunne være undgået

Omkring 90 procent af alle tilfælde af hud- og modermærkekræft kan forebygges med fornuftig soladfærd og ved at undgå solarium. UV-stråling fra sol og solarium er uden sammenligning den største risikofaktor.

Solskoldninger tæller, også de gamle. Især dem i barndommen har betydning for risikoen senere.
Lys hud, fregner, lyst eller rødt hår og blå øjne giver højere risiko — solvaner skal afpasses efter hudtypen, ikke efter vejret.
Mange modermærker — over halvtreds til hundrede — gør det både til en risikofaktor og sværere selv at overskue.
Arvelighed spiller ind. Flere tilfælde i nærmeste familie øger risikoen.
Har man haft det før, er risikoen for at få det igen større, og der aftales som regel jævnlig kontrol hos hudlæge.
Gennemsnitsalderen ved diagnose er omkring 55 år — men sygdommen rammer også unge, og det er det, der adskiller den fra de fleste andre kræftformer.

Ofte stillede spørgsmål

Findes der screening for modermærkekræft i Danmark?

Nej, ikke som offentligt program. Ved brystkræft, livmoderhalskræft og tarmkræft kommer der automatisk en invitation — ved modermærkekræft gør der ikke, selv om Danmark ligger nummer to i verden pr. indbygger og nummer ét blandt kvinder. Opsporingen hviler derfor på, at man selv holder øje og går til lægen ved forandringer. Private klinikker tilbyder undersøgelse mod betaling og uden henvisning.

Hvad er ABCDE-reglen?

Asymmetri — den ene halvdel matcher ikke den anden. Begrænsning — uregelmæssig eller dårligt afgrænset kant. Colour — uens farve eller farveændring. Diameter — over seks millimeter. Evolution — mærket forandrer sig. Det sidste er det vigtigste: forandring over tid vejer tungere end et enkelt øjebliksbillede.

Hvad er «den grimme ælling»?

Det modermærke, der skiller sig ud fra alle de andre. Ens egne modermærker ligner som regel hinanden, så det, der falder uden for mønstret, er værd at få set på — også selv om det ikke opfylder nogen af bogstaverne i ABCDE. Mange finder metoden nemmere at bruge end reglen, fordi den ikke kræver, at man husker fem kriterier.

Er nye modermærker normale?

Hos voksne sjældnere, end man tror: man får sjældent nye modermærker efter 35-årsalderen. Derfor bør et mærke, der dukker op efter den alder, især vurderes. Vær desuden opmærksom på, at melanom i sjældne tilfælde er ufarvet — en lille lyserød eller hudfarvet knop, der vokser, og som ikke ligner et modermærke.

Hvor ofte skal jeg tjekke mig selv?

Nogle gange om året er nok — det er forandring over tid, der betyder noget, og den ses bedst med mellemrum. Tag gerne et billede af kroppens for- og bagside, for hukommelsen er dårlig til gradvise forandringer. Og få hjælp til ryggen, hovedbunden og fodsålerne, som er svære at holde øje med selv.

Se også

Om denne beregner

Kilde: Kræftens Bekæmpelse, Dansk Melanom Gruppes kliniske retningslinje og regionernes beskrivelser af pakkeforløb, 2026
Placering: Danmark nummer to i verden pr. indbygger, korrigeret for befolkningsstørrelse og alder; blandt kvinder nummer ét
Udvikling: Antallet er næsten tredoblet over de seneste 30 år; hyppigste kræftform blandt 15-34-årige
Screening: Der findes intet offentligt screeningsprogram; private klinikker tilbyder selvbetalt undersøgelse uden henvisning
Prognose: 96 % af mænd og 98 % af kvinder er i live fem år efter diagnosen
Forebyggelse: Omkring 90 % af tilfældene kan forebygges med fornuftig soladfærd og ved at undgå solarium
Om tallene: Antallet af nye tilfælde angives forskelligt i kilderne, bl.a. afhængigt af om forstadier medregnes; siden skriver derfor «omkring 3.000»
Dine data: Alt kører i browseren. Ingen oplysninger forlader din enhed.
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden vurderer ingen modermærker, stiller ingen diagnose og kan ikke se noget. Et mærke, der ændrer sig, klør, bløder eller skiller sig ud, hører hjemme hos egen læge — det er lægen, der vurderer, om der er begrundet mistanke, og dermed om der skal henvises til et pakkeforløb. Tvivl er i sig selv en god nok grund til at bestille tid.