Skærmarbejde
Danske regler om skærmarbejde giver ikke et tal for, hvor højt skærmen skal stå eller hvor langt væk den skal være. De giver til gengæld noget andet: krav til udstyret, krav om at arbejdet afbrydes af pauser eller andet arbejde, og ret til en undersøgelse af øjne og syn. Beregneren her viser, hvad der gælder for dig.
Dit arbejde
De særlige regler gælder, når man arbejder ved en skærm regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af sin normale arbejdstid.
Din situation
Afbryd senest hver
Afbrydelser pr. dag
| Område | Hvad reglerne siger |
|---|
Indholdet er senest gennemgået: 3. september 2026.
Hvorfor der ikke står centimeter i reglerne
Man møder ofte præcise tal: skærmens overkant i øjenhøjde, halvfjerds centimeters synsafstand, femoghalvfems graders albuevinkel. De tal stammer fra ergonomisk faglitteratur og fra leverandørers vejledninger — ikke fra dansk arbejdsmiljølovgivning. Reglerne er formuleret funktionelt i stedet: udstyret skal kunne indstilles, så det passer til den enkelte ansatte og til det arbejde, der udføres.
Det er ikke en svaghed ved reglerne. Mennesker har forskellig højde, syn og arbejdsopgaver, og et fast tal ville passe dårligt til de fleste. Til gengæld betyder det, at «min skærm står 68 cm væk» ikke er et argument over for en arbejdsgiver — mens «jeg kan ikke indstille skærmen, så jeg undgår reflekser» er det.
- Reglerne gælder både stationære og bærbare computere, touchskærme, tablets og mobiltelefoner.
- Ved intensivt og langvarigt skærmarbejde er større, faste skærme med adskilt mus og tastatur nødvendige. Små mobile skærme er til kortvarigt arbejde forskellige steder.
- Skærmbekendtgørelsen gennemfører et EU-direktiv fra 1990 om minimumsforskrifter ved arbejde med skærmterminaler.
- Beregneren gengiver reglernes indhold. Den afgør ikke en konkret sag — det gør Arbejdstilsynet.
- Rettighederne gælder ansatte. Er du selvstændig, gælder de generelle regler om arbejdets udførelse, men ikke bestemmelserne om skærmbriller.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår er man omfattet af de særlige regler?
Når man arbejder ved en skærmenhed regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af sin normale arbejdstid. Regelmæssigt betyder, at arbejdet har en tilbagevendende karakter og udføres med en vis hyppighed over en periode — ikke kun lejlighedsvist. Der står ikke et bestemt timetal i bekendtgørelsen, og det er bevidst: en sagsbehandler med fire timer om dagen fem dage om ugen er klart omfattet, mens en håndværker der taster en time om ugen ikke er. Beregneren bruger et skøn og kan ikke afgøre grænsetilfælde.
Har man ret til skærmbriller?
Man har først og fremmest ret til en passende undersøgelse af øjne og syn. Viser den, at der er behov for særlige briller til skærmarbejdet, og at almindelige briller ikke kan bruges til formålet, har man ret til skærmbriller betalt af arbejdsgiveren. Retten gælder briller til selve skærmarbejdet — ikke et generelt brilletilskud. Det er en af de rettigheder, mange ansatte ikke kender, og den følger direkte af skærmbekendtgørelsen.
Skal pauserne være rigtige pauser?
Nej, og det er en vigtig nuance. Reglen siger, at skærmarbejdet regelmæssigt skal afbrydes af andet arbejde eller af pauser. Et møde, et telefonopkald, arkivering eller en tur til printeren tæller som afbrydelse, hvis arbejdet ikke belaster på samme måde. Arbejdstilsynet skriver, at det mest optimale for den enkelte er varieret arbejde med pauser — altså begge dele. Det er ikke et krav om et bestemt antal minutters fri, men et krav om at arbejdet ikke er ubrudt skærmarbejde time efter time.
Hvor tit skal man holde pause?
Det afhænger af intensiteten, og reglerne siger det direkte. Ved en del skærmarbejde kan der arbejdes en til to timer uden ophold. Andre former er så intensive, at der er behov for hyppigere afbrydelser — Arbejdstilsynet nævner tegne-, konstruktions- og layoutarbejde med høj frekvens af taste-, klikke- og scrollebevægelser som særligt belastende. Der findes altså ikke ét interval, der gælder alle, og et fast tal på en hjemmeside ville være en forenkling af noget, reglerne bevidst holder åbent.
Gælder reglerne også ved hjemmearbejde?
Ja, arbejdsmiljøreglerne følger arbejdet og ikke adressen, men der findes særlige bestemmelser for hjemmearbejde, som blev justeret i 2022. Kort fortalt gælder de fulde krav til indretning af skærmarbejdspladsen, når hjemmearbejdet foregår regelmæssigt og udgør mere end en begrænset del af arbejdstiden. Ved lejlighedsvist hjemmearbejde er kravene lempeligere. Er du i tvivl om, hvad der gælder for din ordning, er arbejdsmiljørepræsentanten eller arbejdsmiljøorganisationen det rigtige sted at spørge.
Om denne beregner
- Kilde
- Arbejdstilsynet, AT-vejledning D.2.3-2 (2022)
- Omfattet
- Regelmæssigt skærmarbejde i en ikke ubetydelig del af arbejdstiden
- Bemærk
- Reglerne stiller funktionelle krav, ikke mål i centimeter
- Dine data
- Alt regnes i browseren. Ingen tal forlader din enhed.
- Udgivet
- 3. september 2026
- Næste gennemgang
- marts 2027