Blodprøver

PSA-testen

De danske retningslinjer er usædvanligt entydige: hverken systematisk eller opportunistisk screening kan anbefales, og mænd uden symptomer bør som udgangspunkt ikke tilbydes en PSA-test. Alligevel estimeres det, at 84 procent af danske mænd født mellem 1920 og 1970 får testen mindst én gang i livet. Afstanden mellem anbefalingen og praksis er sjældent så stor som her — og grunden er, at testen er let at bede om og svær at fortolke.

Ikke en kræftprøve 2 ud af 3 er falsk alarm Halvdelen falder af sig selv Undtagelser findes Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Din situation

Siden viser ingen grænseværdier og tolker ingen prøvesvar. Grænserne er aldersdifferentierede og fortolkes klinisk — et tal uden den sammenhæng siger mindre, end det ser ud til.

Hvad er anledningen?

Alder

Nære slægtninge med prostatakræft

Testen tager fejl begge veje

Formuleringen i patientvejledningerne er kontant: PSA er ingen kræftprøve. Værdien kan være forhøjet uden kræft — og normal, selv om der er kræft.

Falsk alarm	Falsk tryghed
2 ud af 3 mænd med et let forhøjet PSA-tal har ikke prostatakræft. Når der tages vævsprøver af mænd med forhøjet niveau, viser det sig, at langt de fleste ikke fejler noget — men de har været igennem undersøgelserne.	Nogle mænd med prostatakræft har et lavt PSA-tal. Et normalt svar udelukker altså ikke sygdommen, og det er en af grundene til, at testen ikke egner sig til befolkningsundersøgelser.

Og en tredje ting, færrest kender. Hos omkring halvdelen af dem, der får påvist en tilfældigt let eller moderat forhøjet PSA, er den normaliseret spontant i løbet af et til fire år. Den naturlige variation hos den enkelte er omkring 30 procent. Ét forhøjet tal er derfor sjældent et svar — det er oftest en anledning til at måle igen.

Hvorfor screening ikke anbefales

Det er ikke, fordi man ikke har undersøgt det. Fem randomiserede undersøgelser med over 341.000 mænd fandt ingen prostatacancerspecifik overlevelsesgevinst — og i fire af dem heller ingen samlet overlevelsesgevinst.

Hvor screening i store studier har vist en reduktion i den sygdomsspecifikke dødelighed, er det sket på bekostning af en uacceptabel overdiagnostik og overbehandling. Danske urologer peger på det samme: alt for mange behandles for små kræftknuder, som aldrig ville have givet symptomer eller forkortet deres liv.

Prostatakræft er typisk langsomt udviklende, og mange bliver aldrig syge af den. Nogle har diagnosen uden at have sygdommen.
Behandlingen har senfølger: besvær med at tisse, problemer med rejsning og problemer med at kontrollere afføringen.
Vejen fra forhøjet tal til svar er ikke gratis. Den går gennem vævsprøver — af og til flere — med ubehag og risiko.
Anbefalingen er gradueret A, altså den stærkeste kategori: hverken systematisk eller opportunistisk screening kan anbefales.
PSA er derimod nyttig, når kræften er fundet — til at følge effekten af behandlingen og opdage, om sygdommen udvikler sig. Det er den opgave, testen faktisk er god til.

Hvornår den alligevel tilbydes

Situation	Hvad der gælder
Symptomer	Mænd over 45 med symptomer, der rejser mistanke om prostatakræft, samt mænd med gentagne tilfælde af blod i sæden, tilbydes PSA-måling og en fysisk undersøgelse af prostata.
Familiær disposition	Mindst 45 år og tre nære slægtninge med prostatakræft — eller to, som fik den før 55-årsalderen. Der forudsættes desuden en forventet overlevelse på 10-15 år.
Påvist BRCA2-mutation	PSA anbefales fra 40-årsalderen ved forventet levetid på mindst 10-15 år.

En fælde i begrebet «familiær disposition». En dansk professor i almen medicin har påpeget, at begrebet ikke er klart defineret — og at en familie, hvor mange er blevet testet (for eksempel gennem sundhedsforsikringer på arbejdet), let kommer til at fremstå som en familie med meget sygdom. Pointen er skarp: det er ikke familiær disposition til overdiagnostik, der skal føre til mere overdiagnostik.

Afstanden mellem anbefaling og praksis

Anbefalingen siger nej til screening. Tallene siger noget andet: anslået 84 procent af danske mænd født mellem 1920 og 1970 får mindst én PSA-test i løbet af livet, og omkring hver femte mand over 70 får målt PSA hvert år.

Testen er let at bede om og indgår i mange private sundhedstjek — men det er ikke det samme som, at den er anbefalet.
Ønsker man den alligevel, bør man være grundigt orienteret om fordele og ulemper på forhånd. Der findes en dansk dialogpakke, som er lavet netop til den samtale.
Det gode spørgsmål inden testen er ikke «kan jeg få taget en PSA», men «hvad vil jeg gøre, hvis den er let forhøjet» — for det er den situation, man med størst sandsynlighed havner i.
Siden viser ingen grænseværdier. De er aldersdifferentierede og fortolkes klinisk, netop for at øge følsomheden hos yngre og nedsætte risikoen for overdiagnostik hos ældre.

Ofte stillede spørgsmål

Bør jeg få taget en PSA-test?

Har du ingen symptomer, er svaret efter de danske retningslinjer som udgangspunkt nej: hverken systematisk eller opportunistisk screening kan anbefales. Undtagelserne er symptomer, gentagen blod i sæden, udtalt familiær disposition og påvist BRCA2-mutation. Ønsker du testen alligevel, bør du være grundigt orienteret om fordele og ulemper først — der findes en dansk dialogpakke lavet til netop den samtale.

Hvorfor anbefales screening ikke?

Fordi den er undersøgt grundigt og ikke holder. Fem randomiserede undersøgelser med over 341.000 mænd fandt ingen prostatacancerspecifik overlevelsesgevinst, og i fire af dem heller ingen samlet gevinst. Hvor screening har vist en effekt på den sygdomsspecifikke dødelighed, er det sket på bekostning af en uacceptabel overdiagnostik og overbehandling: mange behandles for små kræftknuder, der aldrig ville have givet symptomer.

Hvad betyder et let forhøjet svar?

Oftest ikke kræft. 2 ud af 3 mænd med et let forhøjet PSA-tal har ikke prostatakræft. Og hos omkring halvdelen af dem, der får påvist en tilfældigt let eller moderat forhøjet værdi, er den normaliseret spontant i løbet af et til fire år — den naturlige variation hos den enkelte er omkring 30 procent. Ét forhøjet tal er derfor sjældent et svar, men oftest en anledning til at måle igen.

Kan et normalt tal frikende mig?

Nej. Nogle mænd med prostatakræft har et lavt PSA-tal, og derfor kan testen også give falsk tryghed. Det er en af grundene til, at den ikke egner sig til befolkningsundersøgelser: den kan være forhøjet uden kræft og normal med kræft. Symptomer skal derfor ses på, uanset hvad PSA viste.

Hvornår tæller familiær disposition?

Efter retningslinjerne: mindst 45 år og tre nære slægtninge med prostatakræft — eller to, som fik den før 55-årsalderen — samt en forventet overlevelse på 10-15 år. Ved påvist BRCA2-mutation anbefales PSA fra 40-årsalderen. Bemærk dog en velkendt fælde: en familie, hvor mange er blevet testet, kan komme til at ligne en familie med meget sygdom. Det er værd at skelne, når man gør familiehistorien op.

Se også

Om denne beregner

Kilde: DAPROCA/DUCG's kliniske retningslinje om PSA og screening, Læge- og Patienthåndbogen på sundhed.dk, Kræftens Bekæmpelse og dansk fagpresse
Anbefaling: Hverken systematisk eller opportunistisk screening kan anbefales (grad A); mænd uden symptomer bør som udgangspunkt ikke tilbydes PSA-test
Evidens: Fem randomiserede undersøgelser med over 341.000 mænd fandt ingen prostatacancerspecifik overlevelsesgevinst; i fire heller ingen samlet
Falsk alarm: 2 ud af 3 mænd med let forhøjet PSA har ikke prostatakræft; omvendt har nogle med kræft et lavt tal
Spontan normalisering: Hos ca. 50 % af tilfældigt let eller moderat forhøjede værdier normaliseres PSA spontant i løbet af 1-4 år; naturlig variation omkring 30 %
Undtagelser: Symptomer efter 45 år, gentagen blod i sæden, familiær disposition (tre nære slægtninge, eller to før 55 år) samt påvist BRCA2-mutation fra 40 år
Udbredelse: Anslået 84 % af danske mænd født 1920-1970 får mindst én PSA-test; ca. hver femte over 70 får målt PSA årligt
Ikke gengivet: Grænseværdier i ng/ml — de er aldersdifferentierede og fortolkes klinisk
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden tolker ingen prøvesvar, viser ingen grænseværdier og stiller ingen diagnose. Den tager heller ikke stilling for eller imod, at den enkelte lader sig teste — den gengiver, hvad retningslinjerne siger, og hvad et svar kan og ikke kan betyde. Symptomer fra vandladningen, blod i sæden eller knoglesmerter hører hjemme hos egen læge uanset PSA.