Overgangsalder og hormonbehandling
Området har været gennem to store sving: først årtier med udbredt hormonbehandling, så to store studier omkring 2002, der vendte anbefalingerne mod at undgå den — og nu en ny dansk vejledning fra januar 2026, der nuancerer billedet igen. Det gør det svært at vide, hvad der gælder. Det, der gør spørgsmålet håndterbart, er at holde fast i, at risikoen ikke er ét tal: den afhænger af hvilken behandling, til hvem, hvor længe og i hvilken form.
Din situation
Siden anbefaler hverken for eller imod behandling og nævner hverken præparater eller doser. Den forklarer, hvad de danske retningslinjer siger, og hvor fagfolkene er uenige.
Hvad retningslinjerne siger
Over 50 år, mere end 5 år
procentpoint højere livstidsrisiko for brystkræft
Lavest risiko
højere i kombination med gestagen
Den forskel, der oftest forveksles
Der findes præparater, der kun virker lokalt på slimhinderne i underlivet, og præparater med effekt i kroppen generelt. Patienthåndbogen siger det direkte: det er vigtigt at skelne mellem de to.
| Lokal behandling | Systemisk behandling |
|---|---|
| Virker på slimhinderne og afhjælper gener i underlivet. Afhjælper ikke hedeture. Den er desuden undtaget fra kravet om supplerende gestagen hos kvinder med livmoder. | Virker i kroppen generelt og er det, der lindrer hedeture, svedeture og de øvrige gener. Det er også her, risikodiskussionen hører hjemme. |
Fire ting, risikoen afhænger af
| Forhold | Hvad retningslinjerne siger |
|---|---|
| Typen | Risikoen for brystkræft er lavest ved østrogen alene og højere, når østrogen kombineres med et gestagen — som er nødvendigt for kvinder, der stadig har livmoderen, for at undgå fortykkelse af slimhinden. |
| Varigheden | Risikoen vokser med behandlingens varighed. For kvinder over 50 betyder mere end fem års behandling, at livstidsrisikoen for brystkræft stiger med omkring 1-2 procentpoint. |
| Formen | Retningslinjerne anbefaler, at østrogen i videst muligt omfang gives som plaster, gel eller spray — især hos kvinder med øget risiko. |
| Alderen | For kvinder over 60 er behandlingen også forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. |
Om gestagenet tilføjer DSOG, at naturidentisk progesteron er forbundet med en mere gunstig risikoprofil end syntetiske gestagener. Og der findes hormonfri behandling, der virker specielt på hedeture — den mulighed forsvinder ofte i diskussionen.
Den åbne uenighed
DSOG's guideline om menopausal hormonbehandling kom i endelig version 25. januar 2026 og nuancerer fordele og risici. Den er ikke ukommenteret.
| Vejledningens ærinde | Indvendingen |
|---|---|
| Flere kvinder ønsker viden om både fordele, bivirkninger og risici for netop dem, og den rådgivning skal kunne gives. Gennemgangen går grundigt ind i de kendte risici. | En kritisk røst i Dagens Medicin (juni 2026) svarer, at vejledningen ikke indeholder væsentlige nye facts — at hormonbehandling lindrer symptomerne, vidste man, og at varigheden bør begrænses, vidste man også. Brystkræftrisikoen fremgår tydeligt, men «beskrives ikke som et stort problem», og der rejses spørgsmål om, hvorvidt tonen er promoverende. |
Hvorfor billedet svingede så kraftigt
I 2002-2003 kom to store studier, som viste øget risiko ved hormonbehandling. I det følgende årti blev anbefalingerne i Danmark og udlandet gradvis ændret til, at man helst skulle undgå behandlingen — og hvis den var nødvendig, bruge den i højst fem år.
- Kritikken af studierne har siden været, at forsøgspersonernes gennemsnitsalder var 63 år — altså mange år efter overgangsalderen, og dermed markant forskellige fra de kvinder, man i Danmark normalt opstarter behandling hos.
- Det ændrer ikke, at risikoen findes — men det er en af grundene til, at billedet nu beskrives mere nuanceret end «undgå det».
- Symptomer er ikke det samme som gener, der kræver behandling. Det er typisk de kvinder, hvor generne griber ind i arbejdsliv og sociale relationer, der opsøger læge.
- Symptomforbedring kan først vurderes efter måneders behandling — det er ikke noget, man afgør efter en uge.
- Ud over hedeture kan overgangsalderen give koncentrationsbesvær, udtalt træthed, ledsmerter, humørsvingninger og påvirket sexliv. Det er værd at nævne alle generne, ikke kun dem, man forventer bliver taget alvorligt.
Ofte stillede spørgsmål
Er hormonbehandling farligt?
Spørgsmålet er sjældent så enkelt, for risikoen er ikke ét tal. Den afhænger af typen (lavest ved østrogen alene, højere i kombination med gestagen), varigheden (risikoen vokser med tiden), formen (retningslinjerne anbefaler plaster, gel eller spray i videst muligt omfang) og alderen (for kvinder over 60 kommer også øget risiko for hjerte-kar-sygdomme). Konkret: for kvinder over 50 betyder mere end fem års behandling, at livstidsrisikoen for brystkræft stiger med omkring 1-2 procentpoint.
Hvad er forskellen på lokal og systemisk behandling?
Den er større, end mange tror. Lokal østrogenbehandling virker på slimhinderne i underlivet og afhjælper gener dér — men ikke hedeture. Den er desuden undtaget fra kravet om supplerende gestagen hos kvinder med livmoder. Systemisk behandling virker i kroppen generelt og er det, der lindrer hedeture og svedeture. Patienthåndbogen understreger, at det er vigtigt at skelne mellem de to.
Hvorfor har anbefalingerne skiftet så meget?
To store studier i 2002-2003 viste øget risiko, og i det følgende årti blev anbefalingerne ændret mod at undgå behandlingen. Kritikken af studierne har siden været, at deltagernes gennemsnitsalder var 63 år — mange år efter overgangsalderen og dermed forskellige fra de kvinder, man i Danmark normalt starter behandling hos. Det ophæver ikke risikoen, men det er en af grundene til, at billedet i dag beskrives mere nuanceret.
Er alle fagfolk enige om den nye vejledning?
Nej, og det er værd at kende. DSOG's guideline kom i endelig version i januar 2026 og nuancerer fordele og risici. En kritisk røst i Dagens Medicin svarer, at den ikke indeholder væsentlige nye facts, at brystkræftrisikoen godt nok fremgår, men «ikke beskrives som et stort problem», og rejser spørgsmålet, om tonen er promoverende. Siden gengiver begge dele frem for at vælge side.
Hvad sker der, når man vil holde op?
Det er et af de svageste punkter i vidensgrundlaget: der findes næsten ingen studier af, hvordan man bedst afslutter behandlingen. Mange oplever hede- og svedeture igen ved ophør, hvilket rejser spørgsmålet, om præparaterne i nogle tilfælde blot udskyder generne. Det er derfor værd at tale med lægen om ophøret inden opstart — ikke først når man vil stoppe.
Se også
Om denne beregner
- Kilde
- DSOG's guideline vedrørende Menopausal Hormon Terapi (endelig version 25. januar 2026), Patienthåndbogen på sundhed.dk, Sundhedspolitisk Tidsskrift og Dagens Medicin
- Risikoens afhængighed
- Brystkræftrisikoen vokser med varigheden og afhænger af typen — lavest ved østrogen alene, højere i kombination med gestagen
- Konkret tal
- For kvinder over 50 betyder mere end fem års behandling, at livstidsrisikoen for brystkræft stiger med omkring 1-2 procentpoint
- Form
- Retningslinjerne anbefaler østrogen som plaster, gel eller spray i videst muligt omfang, især ved øget risiko
- Alder
- For kvinder over 60 er behandlingen også forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme
- Lokal behandling
- Virker på slimhinderne, afhjælper ikke hedeture og er undtaget fra kravet om supplerende gestagen
- Uenigheden
- En kritisk røst i fagpressen finder, at vejledningen ikke indeholder væsentlige nye facts, og at brystkræftrisikoen ikke beskrives som et stort problem
- Ikke gengivet
- Præparatnavne og doser
- Udgivet
- 3. september 2026
- Næste gennemgang
- marts 2027