Knogleskørhed og DXA
Der findes ikke noget screeningsprogram for knogleskørhed i Danmark, og sygdommen indgår ikke i en almindelig helbredsundersøgelse. De fleste får først diagnosen efter et knoglebrud. Til gengæld findes der risikofaktorer, som kan give anledning til at tale med lægen om en knogletæthedsmåling — og dem går beregneren igennem.
Din situation
Risikofaktorerne er først og fremmest relevante for kvinder omkring og efter overgangsalderen samt for mænd over 45 år. Flere faktorer kan ikke sættes i felter og står i tabellen nedenfor.
Gennemgangen
| Punkt | Betydning |
|---|
Indholdet er senest gennemgået: 3. september 2026.
Hvad DXA-scanningen viser
DXA måler knoglevævets mineraltæthed og regnes for guldstandard i diagnostikken. Resultatet angives som en T-score, der sammenligner din knogletæthed med en ung, rask persons. En T-score på 0 svarer til den unge reference; jo mere negativ, desto lavere tæthed.
| T-score | Betegnelse |
|---|---|
| Over −1,0 | Normal knogletæthed |
| −1,0 til −2,5 | Osteopeni — et forstadie |
| −2,5 og lavere | Osteoporose |
- Osteopeni medfører ikke i sig selv væsentligt øget risiko for brud, og behandling er kun nødvendig ved planlagt længerevarende behandling med binyrebarkhormon.
- En T-score på −2,5 eller lavere udløser ret til knogletabsforebyggende behandling og tilskud til medicinen.
- Der findes ingen blodprøve, der sikkert kan fastslå knogleskørhed. Blodprøver tages for at udelukke andre sygdomme som årsag — såkaldt sekundær osteoporose.
- Almindelige røntgenbilleder egner sig dårligt til at påvise knogleskørhed, men bruges ved mistanke om sammenfald af ryghvirvler.
- Et brud i hofte eller ryg efter et mindre fald er i sig selv diagnostisk for osteoporose — der kræves ikke nødvendigvis en scanning for at stille diagnosen.
Flere risikofaktorer end dem i felterne
Listen herunder er bredere end afkrydsningsfelterne. Nogle af faktorerne hører til i en samtale med lægen frem for i et felt på en hjemmeside, og andre er sygdomme, man i forvejen er i behandling for.
| Faktor | Baggrund |
|---|---|
| Alder | Knoglerne afkalker normalt med en halv til én procent om året efter 30-årsalderen, og for kvinder går det særligt hurtigt omkring overgangsalderen. Jo ældre, desto højere risiko. |
| Tidlig overgangsalder | Kvinder med for tidlig menopause bør tilbydes hormonsubstitution frem til det forventede menopausetidspunkt. Langvarig udeblivelse af menstruation hos yngre kvinder er også en risikofaktor. |
| Tidligere spiseforstyrrelse | En spiseforstyrrelse i ungdommen kan have påvirket opbygningen af knoglemasse, så der er mindre at tære på senere. Det er værd at nævne for lægen, også selvom det ligger mange år tilbage. |
| Anden sygdom | Blandt andet leddegigt, visse mave-tarmsygdomme og kræftsygdomme kan give knogleskørhed som følgesygdom. Det kaldes sekundær osteoporose. |
| Lavenergibrud | Brud i hofte eller ryg er diagnostisk for osteoporose. Brud i håndled, overarm, ankel eller bækken regnes som risikofaktor, hvor diagnosen skal bekræftes med DXA. |
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor screener man ikke for knogleskørhed?
Fordi det ikke er vurderet at give tilstrækkelig gevinst i forhold til ulemperne. Patienthåndbogen skriver direkte, at knogleskørhed hverken indgår i en almindelig helbredsundersøgelse eller i et screeningsprogram i Danmark. En knogletæthedsmåling af hele befolkningen ville finde mange med osteopeni, hvor behandling som regel ikke er relevant, og hvor besked om lav knogletæthed i sig selv kan skabe unødig bekymring. I stedet er tilgangen at måle hos dem, der har risikofaktorer — og det forudsætter, at nogen tager det op.
Hvad er et lavenergibrud?
Et knoglebrud, der opstår i en situation, hvor et normalt skelet ville have holdt — typisk et fald i egen højde eller et mindre stød. De sidder oftest i håndled, overarm, ankel, bækken, ryg eller hofte. Skelnen betyder noget: brud efter et trafikuheld eller et fald fra en stige siger ikke nødvendigvis noget om knoglerne, mens et håndledsbrud efter et fald på fortovet gør. Brud i hofte eller ryg er så stærkt forbundet med osteoporose, at de i sig selv er diagnostiske.
Hvad betyder T-score?
Den sammenligner din knogletæthed med en ung, rask persons. En T-score på 0 svarer til den unge reference, og jo mere negativ værdien er, desto lavere er tætheden. Mellem −1,0 og −2,5 taler man om osteopeni, som er et forstadie og ikke i sig selv medfører væsentligt øget risiko for brud. Ved −2,5 eller lavere er der tale om osteoporose, og det udløser ret til knogletabsforebyggende behandling og tilskud til medicinen. Grænserne er internationale og bruges uændret i Danmark.
Hvorfor er FRAX ikke bygget ind på siden?
Fordi beregningsmodellen bag ikke er offentligt tilgængelig. FRAX beregner en absolut risiko for brud ud fra en række faktorer og nævnes i Lægehåndbogen, men modellen kræver landespecifik kalibrering, og koefficienterne bag er ikke publiceret på en måde, der kan gengives. Dertil kommer, at resultatet er tænkt til at indgå i en lægelig vurdering sammen med DXA og den øvrige sygehistorie. Skal FRAX bruges, sker det via det officielle værktøj — og som regel sammen med lægen.
Kan man gøre noget selv?
Ja, og det handler mest om tre ting: belastning, byggematerialer og fald. Knoglerne tilpasser sig det, de udsættes for, så vægtbærende aktivitet — gang, løb, styrketræning, hop — er det, der stimulerer dem; svømning og cykling gør det i langt mindre grad. Calcium og D-vitamin er byggematerialerne, og Sundhedsstyrelsen anbefaler netop tilskud af begge til personer fra 70 år og til dem med øget risiko for knogleskørhed. Endelig handler meget om at undgå fald: balancetræning, ordentligt fodtøj, lys på trapper og en gennemgang af medicin, der kan give svimmelhed.
Om denne beregner
- Kilder
- Patienthåndbogen og Lægehåndbogen på sundhed.dk samt regional forløbsbeskrivelse
- Vigtigt
- Der screenes ikke for knogleskørhed i Danmark
- Diagnose
- T-score −2,5 eller lavere ved DXA
- Dine data
- Alt afgøres i browseren. Dine kryds forlader ikke din enhed.
- Udgivet
- 3. september 2026
- Næste gennemgang
- marts 2027