Krop og mål

Bækkenbund og inkontinens

15 procent af kvinder i Danmark har urininkontinens. Det opsigtsvækkende tal er det næste: kun 20-30 procent af dem søger hjælp hos lægen. Problemet er altså sjældent, at der ikke findes noget at gøre — bækkenbundstræning er førstevalg i almen praksis — men at de færreste nogensinde nævner det.

15 % har det Kun 20-30 % spørger Effekt hos 60-70 % Ingen kendte skadevirkninger Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Din situation

Siden giver intet øvelsesprogram og anbefaler ingen træningsredskaber. Den gengiver, hvad der anbefales i Danmark, og hvor stærk dokumentationen er.

Hvornår sker det?

Hvor er du?

Har du nævnt det for en fagperson?

Tallene, der forklarer tavsheden

15 procent af kvinder i Danmark har urininkontinens — og kun 20-30 procent af dem søger hjælp hos lægen.
Omkring en tredjedel af alle kvinder har problemer med urininkontinens i graviditeten og i op til tre måneder efter fødslen.
Hovedårsagen er en svag bækkenbund, og de største risikofaktorer er graviditet og fødsel.
Og det mest tabubelagte: 1 ud af 10 kvinder udvikler inkontinens for tarmluft og afføring efter fødslen — «ofte oplevet som et mere belastende og mere tabubelagt problem end urininkontinens».
Bristninger af lukkemusklen ses hos 2-5 procent af førstegangsfødende og bidrager væsentligt til den risiko.

Pointen med tallene er ikke at skræmme. Den er, at det er almindeligt — og at den eneste gruppe, der med sikkerhed ikke bliver hjulpet, er dem, der ikke nævner det.

Førstevalget — og hvor stærkt det står

«Bækkenbundstræning anbefales som førstevalg i almen praksis til afhjælpning af urininkontinens.» Effekten angives til 60-70 procent ved stressinkontinens — altså lækage ved host, nys, latter og løft — og noget mindre ved urgeinkontinens, hvor trangen kommer pludseligt.

Spørgsmål	Det ærlige svar
Hvor stærk er anbefalingen?	De nationale kliniske retningslinjer har svage anbefalinger for superviseret bækkenbundstræning, og «evidensen er meget lav».
Hvorfor er det så førstevalg?	Fordi «der findes ingen skadelige effekter» ved træningen — og fordi den virker for en stor del.
Er der en aldersgrænse?	Nej. Der er ingen aldersgrænse for, hvornår bækkenbundstræning har effekt.

Og det gælder ikke kun kvinder: mænd kan have gavn af bækkenbundstræning ved både stressinkontinens og analinkontinens.

Den fejl, der gør træningen virkningsløs

Der er én teknisk detalje, som går igen: «Det er meget vigtigt, at mavemusklerne ikke er aktive under et knib, da trykket så ikke øges ind mod blæren.»

Spænder man maven med, arbejder man altså imod formålet — trykket presser nedad i stedet for at aflaste.
Formålet med træningen er at forbedre styrke, udholdenhed og koordination i bækkenbundens muskulatur — ikke bare at knibe hårdere.
Intensiteten betyder formentlig meget, og de bedste resultater ses i forløb hos en specialuddannet fysioterapeut.
Denne side giver bevidst intet øvelsesprogram. Netop fordi teknikken afgør effekten, er instruktion mere værd end en liste.

Omkring graviditet og fødsel

Forebyggende virker det: kvinder, der bækkenbundstræner under graviditeten, kan halvere risikoen for urininkontinens sidst i graviditeten eller i den tidlige barselsperiode.
Men effekten holder ikke af sig selv: 3-6 måneder efter fødslen er det svært at påvise en blivende effekt — «muligvis fordi mange kvinder holder op med at træne intensivt».
Er symptomerne der allerede i graviditeten, kan træningen hjælpe 1 ud af 5 ved urininkontinens — og halvdelen ved inkontinens for afføring.
Træning hører også til før operationer i underlivet, så musklerne er parate til at støtte bagefter, og som forebyggelse af nedsynkning.
Sig det til jordemoderen eller lægen — også hvis det handler om tarmluft. Det er netop dér, tavsheden koster mest.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor almindeligt er det med inkontinens?

15 procent af kvinder i Danmark har urininkontinens, og omkring en tredjedel af alle kvinder har problemer med det i graviditeten og op til tre måneder efter fødslen. Det bemærkelsesværdige tal er dog et andet: kun 20-30 procent af dem med inkontinens søger hjælp hos lægen.

Virker knibeøvelser?

Bækkenbundstræning er førstevalg i almen praksis, med effekt hos 60-70 procent ved stressinkontinens — lækage ved host, nys, latter og løft — og noget mindre ved urgeinkontinens. Men det ærlige billede hører med: de nationale retningslinjer har svage anbefalinger, og «evidensen er meget lav». At det alligevel er førstevalg skyldes, at «der findes ingen skadelige effekter».

Hvad er den hyppigste fejl ved knibeøvelser?

At spænde maven med. «Det er meget vigtigt, at mavemusklerne ikke er aktive under et knib, da trykket så øges ind mod blæren.» Formålet er at forbedre styrke, udholdenhed og koordination — ikke at knibe hårdest muligt. Derfor giver denne side bevidst intet øvelsesprogram: instruktion hos en fagperson er mere værd end en liste.

Hjælper det at træne bækkenbunden, mens man er gravid?

Ja, forebyggende: træning under graviditeten kan halvere risikoen for urininkontinens sidst i graviditeten eller tidligt efter fødslen. Men 3-6 måneder efter fødslen er en blivende effekt svær at påvise — «muligvis fordi mange kvinder holder op med at træne intensivt». Er symptomerne der allerede, kan træningen hjælpe 1 ud af 5.

Hvad hvis det handler om tarmluft eller afføring?

Så er du ikke alene, og det bør siges højt: 1 ud af 10 kvinder udvikler inkontinens for tarmluft og afføring efter fødslen, og det opleves ofte som mere belastende og mere tabubelagt end urininkontinens. Bristninger af lukkemusklen ses hos 2-5 procent af førstegangsfødende. Ved eksisterende symptomer i graviditeten kan bækkenbundstræning hjælpe halvdelen — men det kræver, at nogen får det at vide.

Se også

Om denne beregner

Kilde: Danske Fysioterapeuters faglige gennemgang med reference til Nationale Kliniske Retningslinjer «Urininkontinens hos kvinder», Kontinensforeningen samt dansk sygeplejefaglig gennemgang af bækkenbundstræning
Forekomst: 15 % af kvinder i Danmark har urininkontinens, og kun 20-30 % af dem søger hjælp hos lægen
Graviditet og fødsel: Omkring en tredjedel har problemer i graviditeten og op til tre måneder efter fødslen; hovedårsagen er svag bækkenbund
Førstevalg: Bækkenbundstræning anbefales som førstevalg i almen praksis, med effekt hos 60-70 % ved stressinkontinens og noget mindre ved urgeinkontinens
Evidensen: De nationale kliniske retningslinjer har svage anbefalinger, og evidensen angives som meget lav — men der findes ingen skadelige effekter ved træningen
Forebyggende: Træning under graviditeten kan halvere risikoen for inkontinens sent i graviditeten og tidligt efter fødslen; 3-6 måneder efter er en blivende effekt svær at påvise
Analinkontinens: 1 ud af 10 kvinder udvikler inkontinens for tarmluft og afføring efter fødslen; bristninger af lukkemusklen ses hos 2-5 % af førstegangsfødende
Teknik: Mavemusklerne må ikke være aktive under et knib, da trykket så øges ind mod blæren; der er ingen aldersgrænse for effekt, og mænd kan også have gavn
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden giver intet øvelsesprogram og anbefaler ingen træningsredskaber; teknikken afgør effekten, og instruktion hos en fagperson er mere værd end en liste. Ved blod i urinen, smerter ved vandladning, feber, pludselig opstået inkontinens eller følelsesløshed i skridtet kontaktes læge — det er noget andet end en svag bækkenbund.