Sport og træning

Anabole steroider

Danmark har en dopinglov, en antidopingmyndighed, kontroller i fitnesscentre og karantæner. Det, landet ikke har, er et officielt behandlingstilbud med sundhedsfaglig specialviden til dem, der bliver afhængige eller syge. Myndigheden selv kalder det et «behandlingsmæssigt ingenmandsland» — og de patienter, det handler om, opsøger sundhedsvæsenet langt mere end andre, men bliver ofte afvist.

Kontrol findes, behandling ikke Op mod 6 % af unge mænd Hver 4.-5. test: regelbrud Rådgivningstelefon findes Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Hvad du leder efter

Siden nævner ingen stofnavne, ingen doser og ingen brugsanvisning af nogen art. Den beskriver reglerne, skaderne, usikkerheden — og hvor man kan henvende sig.

Hvem drejer det sig om?

Hvad er spørgsmålet?

Træner du i et fitnesscenter?

Hullet i systemet

Danmark har bygget en forebyggelses-, kontrol- og sanktionsindsats i fitnessmiljøerne. Men der findes fortsat ikke et officielt behandlingstilbud med sundhedsfaglig specialviden til dem, der bliver afhængige af stofferne eller bliver syge af dem.

Konsekvensen er dokumenteret og ubehagelig: de patienter opsøger sundhedsvæsenet langt mere end baggrundsbefolkningen, men oplever ofte, at kompetencerne og viden ikke findes — og bliver afvist. Anti Doping Danmark bruger selv udtrykket «behandlingsmæssigt ingenmandsland».

Hvorfor det er svært at løse: sygdomsbilledet spreder sig over mange medicinske specialer på én gang. Udfordringen er derfor ikke kun at behandle, men at koordinere en behandling — og det er præcis den funktion, der mangler.

Hvad man kan gøre alligevel: Anti Doping Danmark har en rådgivningstelefon på 70 25 71 12. Og egen læge er stadig indgangen til sundhedsvæsenet — det er værd at fortælle åbent om brug, netop fordi symptombilledet ellers bliver umuligt at tyde.

Hvad loven og centrene gør

Dopingloven (lov nr. 232 af 21. april 1999) forbyder ikke-lægeordineret besiddelse, fordeling og forhandling af dopingstofferne.
Anti Doping Danmark blev oprettet i 2005, primært til forebyggelse og kontrol i konkurrencesport, men også med samarbejder i fitnessmiljøet.
Kontrollerne i centre er frivillige for centret: de sker i de trænings- og fitnesscentre, der vælger at samarbejde. Prisen opleves som en barriere, især for mindre centre.
Sanktionen er udelukkelse. Over en periode på få år har kæder udelukket i alt 477 danskere i to år.
Fundene er hyppige: hver fjerde til femte kontrol i et fitnesscenter viser et regelbrud — enten at personen nægter at afgive urinprøve, eller at analysen viser et fund.
Og det er ikke en elitesportshistorie. Anabole steroider udgør godt 40 % af de positive fund i elitesport, men motionsdoping er blevet det langt større samfunds- og sundhedsmæssige problem.

Skaderne — og hvorfor dokumentationen er rodet

De skadevirkninger, der nævnes, er ikke ubetydelige: akne, mandlig brystudvikling, leverskader og påvirkning af hjertets muskulatur. Desuden nævnes blodpropper, impotens og forstørret hjerte. Paraffinolieinjektioner medfører deres egne omfattende risici.

Men her er et forbehold, det er værd at kende — og det trækker ikke den vej, man tror. Mange studier har ikke undersøgt, hvad der faktisk var i det præparat, der blev brugt. Mange fremstilles i illegale laboratorier og kan indeholde urenheder eller et andet aktivt stof end det, der står på pakken. Det har formindsket pålideligheden af studierne, og forskere på området siger ligeud, at der mangler robust data.

Pointen er ikke, at stofferne så er harmløse. Pointen er, at usikkerheden selv er en risiko: når indholdet er ukendt, er det ikke kun forskerne, der ikke ved, hvad der blev taget — det er også den, der tog det. Mange brugere vurderer samtidig risikoen som lavere, end læger, myndigheder og medier gør.

Hvem det handler om

Op mod 6 procent af unge mænd har brugt doping, især anabole steroider.
Aldersgruppen er primært 15 til 35 år, og brugen foregår i fitness- og motionscentre eller foreninger med styrketræning.
To forskellige mønstre: dem, der vil have mere muskuløse kroppe — oftest mænd, som primært bruger anabole steroider og peptidhormoner — og dem, der for enhver pris vil tabe sig, oftest kvinder, som primært bruger stimulanser.
Brugen er meget uensartet: nogle har prøvet stofferne en enkelt gang, andre bruger dem systematisk. Det er ikke én gruppe med ét mønster.
Risikofaktorerne ligner stofmisbrugets — herunder socialt belastet opvækst og lavt uddannelses- og indkomstniveau. Det er en af grundene til, at problemet ikke løses med oplysning alene.
Og en forskel fra sportsdoping: eliteudøvere stopper næsten altid, når karrieren stopper. Motivationen bag motionsdoping er sværere at afdække — og dermed også sværere at afslutte.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad siger loven i Danmark?

Dopingloven — lov nr. 232 af 21. april 1999 — forbyder ikke-lægeordineret besiddelse, fordeling og forhandling af dopingstofferne. Derudover gennemfører Anti Doping Danmark kontrol i konkurrenceidræt og i de trænings- og fitnesscentre, der vælger at samarbejde; sanktionen dér er udelukkelse fra centrene.

Hvor udbredt er motionsdoping?

Mere end de fleste tror. Undersøgelser viser, at op mod 6 procent af unge mænd har brugt doping, især anabole steroider, og brugerne er overrepræsenterede i sundhedsvæsenet. I fitnesscentrene viser hver fjerde til femte kontrol et regelbrud, og kæder har over en kort årrække udelukket i alt 477 danskere i to år.

Hvilke skader er dokumenteret?

Blandt de nævnte: akne, mandlig brystudvikling, leverskader og påvirkning af hjertets muskulatur, samt blodpropper, impotens og forstørret hjerte. Men der hører et forbehold med: mange studier har ikke undersøgt, hvad der faktisk var i de anvendte præparater. De fremstilles ofte i illegale laboratorier og kan indeholde urenheder eller et andet aktivt stof end angivet — hvilket har svækket forskningens pålidelighed.

Betyder det, at risikoen er overdrevet?

Nej — det betyder, at usikkerheden selv er en del af risikoen. Når indholdet i pakken er ukendt, ved hverken forskerne eller brugeren, hvad der er taget. Samtidig viser undersøgelser, at mange brugere vurderer risikoen som lavere, end læger, myndigheder og medier gør — og det er netop den forskel i vurdering, der gør området svært at oplyse sig ud af.

Hvor får man hjælp til at stoppe?

Her er systemet mangelfuldt, og det er ærligst at sige ligeud: der findes ikke et officielt behandlingstilbud med sundhedsfaglig specialviden, og Anti Doping Danmark taler selv om et «behandlingsmæssigt ingenmandsland». Det, der findes, er ADD's rådgivningstelefon på 70 25 71 12 og din egen læge, som er indgangen til sundhedsvæsenet. Fortæl åbent om brugen — ellers er symptombilledet meget vanskeligt at tyde.

Se også

Om denne beregner

Kilde: Folketingsbilag om kompetencecenter for misbrug af anabole androgene steroider, Anti Doping Danmark, Patienthåndbogen på sundhed.dk, lex.dk, videnskab.dk samt brancheorganisationen DFHO
Loven: Dopingloven (lov nr. 232 af 21. april 1999) forbyder ikke-lægeordineret besiddelse, fordeling og forhandling
Kontrol: Anti Doping Danmark oprettet 2005; test i fitnesscentre sker i de centre, der vælger at samarbejde, med udelukkelse som sanktion
Omfang: Op mod 6 % af unge mænd har brugt doping; hver 4.-5. kontrol i et fitnesscenter viser et regelbrud; 477 danskere udelukket i to år over en kort årrække
Skadevirkninger: Akne, mandlig brystudvikling, leverskader, påvirkning af hjertets muskulatur samt blodpropper, impotens og forstørret hjerte
Dataforbehold: Mange studier har ikke undersøgt indholdet i de anvendte præparater, som ofte fremstilles i illegale laboratorier og kan indeholde urenheder eller et andet aktivt stof — det har formindsket pålideligheden
Behandlingshullet: Der findes ikke et officielt behandlingstilbud med sundhedsfaglig specialviden; brugerne er overrepræsenterede i sundhedsvæsenet, men oplever ofte at blive afvist
Ikke gengivet: Stofnavne, doser og brugsanvisninger af nogen art
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden nævner ingen stofnavne, ingen doser og ingen brugsanvisning, og den kan ikke vurdere symptomer. Ved brystsmerter, åndenød, hævede ben, gulfarvning af hud eller øjne, eller ved tanker om at skade sig selv skal der søges læge — akut hvis symptomerne er pludselige. Anti Doping Danmarks rådgivningstelefon er 70 25 71 12, og egen læge er indgangen til sundhedsvæsenet.