Søvn

Søvnapnø og kørekort

Mange udsætter en udredning, fordi de tror, at en diagnose i sig selv koster kørekortet. Det gør den ikke. Reglerne siger noget andet og mere præcist: bilister, som har søvnapnø, men som ubehandlet ikke lider af udtalt dagtræthed, kan få udstedt og fornyet kørekort til alle kategorier uden særlige vilkår. Det, reglerne handler om, er dagsøvnigheden — og risikoen for at falde i søvn bag rattet.

Diagnose ≠ kørselsforbud AHI 15 som skillelinje Gruppe 2 kontrolleres årligt Brug er kriteriet Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Din situation

Siden stiller ingen diagnose og vurderer ikke dagsøvnighed — det gør den læge, der udreder. Den viser, hvad reglerne siger for de forskellige situationer.

Hvor er du?

Dagtræthed

Kørekortkategori

Det er ikke diagnosen, der udløser noget

Reglerne, der har været gældende siden 1. januar 2017, er formuleret om symptomet, ikke om sygdommen.

Situation	Hvad reglerne siger
Søvnapnø uden udtalt dagtræthed, ubehandlet	Kørekort kan udstedes og fornyes til alle kategorier uden særlige vilkår.
Moderat til svær søvnapnø med udtalt dagtræthed	Der bør gives et lægeligt kørselsforbud, så længe der ikke er tilstrækkelig kontrol over lidelsen.
Mistanke om det samme	Kørselsforbud bør gives, indtil diagnosen er bekræftet eller afkræftet, behandling er iværksat, og tilstanden er bedret.

Hvorfor det er værd at vide på forhånd. Frygten for at miste kørekortet er en af de hyppigste grunde til at udsætte en udredning. Men det er ikke udredningen, der er risikoen — det er den ubehandlede dagsøvnighed, både for kørekortet og for det, kørekortet skal bruges til.

Gruppe 1 og gruppe 2 behandles ikke ens

Lægen skal inddrage, hvilken kategori der er tale om, og hvor meget der køres. Søvnapnø betyder noget helt andet for en chauffør, der kører en hel arbejdsdag, end for en, der sporadisk kører personbil.

	Gruppe 1	Gruppe 2
Omfatter	Knallert, motorcykel, almindelig bil, anhænger, traktor	Lastbil, bus, stort påhængskøretøj, erhvervsmæssig personbefordring
Normal gyldighed	15 år, medmindre der er helbredsmæssige begrænsninger	Kortere, og fornyes løbende
Ved søvnapnø	Kan udstedes med tidsbegrænsning på op til 3 år	Behandlingen kontrolleres med et årligt besøg i søvnklinikken

En ærlig bemærkning om praksis. Patientforeningen på området har rejst kritik af, at der i en del sager gives tidsbegrænsninger helt ned til ét år, også når behandlingen er veldokumenteret. Reglerne beskriver, hvad der bør ske; forvaltningen af dem opleves ikke altid som ensartet.

Behandlingen tæller kun, hvis den bruges

Når et kørselsforbud skal ophæves, er kriteriet ikke, at der er udleveret et apparat. Det er, at det bliver brugt — og det er defineret i tal: mere end 70 procent af nætterne, mere end fire timer.

Ny vurdering efter mindst fire ugers sammenhængende behandling. Det er der, det tages op, om forbuddet kan ophæves.
Apparatet registrerer selv brugen. Det er derfor, kriteriet kan formuleres så præcist — dokumentationen findes allerede.
Knap halvdelen stopper i løbet af det første år. Det er et af de mest nøgterne tal på området, og grunden til, at opfølgning og fælles beslutningstagning fylder så meget.
Kontrol typisk efter tre måneder, ofte hos sygeplejerske. Er behandlingen velfungerende, kan kontrollen overgå til telemedicin.
Udstyret skal skiftes. Maske, slange og filtre udskiftes omkring en gang om året — og en maske, der er blevet utæt, er en hyppig grund til, at brugen falder.
Der findes andre veje. Tandskinne, kirurgi eller vægttab kan også være behandling — men effekten skal verificeres, før et forbud ophæves.

Fortsat træt trods optimal behandling? Så bør en anden årsag til dagtrætheden overvejes. Søvnapnø er ikke den eneste forklaring på at være træt om dagen, og det er en pointe, der let forsvinder, når diagnosen først er stillet.

Vejen til en udredning

Den begynder hos egen læge, som også bør afdække andre årsager til træthed, inden der henvises.
De hyppigste følgesygdomme undersøges samtidig — forhøjet blodtryk, atrieflimren og type 2-diabetes optræder ofte sammen med søvnapnø.
Antallet af registrerede tilfælde er markant stigende, og regionerne har derfor lavet visitationsretningslinjer for at fordele kapaciteten.
Snorken alene er ikke søvnapnø. Det afgørende er vejrtrækningspauser under søvn og det, de gør ved søvnkvaliteten — ikke lyden.
Behandling tilbydes ved moderat til svær apnø. Ved mild apnø er evidensen sparsom, men behandling kan overvejes, hvis dagtrætheden er udtalt.
Det er partneren, der ofte opdager det. Vejrtrækningspauser bemærkes sjældent af den, der sover.

Ofte stillede spørgsmål

Mister jeg kørekortet, hvis jeg får diagnosen?

Ikke af diagnosen alene. Reglerne siger, at bilister med søvnapnø, som ubehandlet ikke lider af udtalt dagtræthed, kan få udstedt og fornyet kørekort til alle kategorier uden særlige vilkår. Det er dagsøvnigheden og risikoen for at falde i søvn under kørslen, reglerne handler om. Frygten for det modsatte er en af de hyppigste grunde til at udsætte en udredning — og udsættelsen er den reelle risiko.

Hvornår bør der gives kørselsforbud?

Ved moderat til svær obstruktiv søvnapnø med udtalt dagtræthed, så længe der ikke er tilstrækkelig kontrol over lidelsen. Det gælder også ved mistanke: her bør forbuddet gives, indtil diagnosen er bekræftet eller afkræftet, behandling er iværksat, og tilstanden er bedret så meget, at kørsel vurderes at kunne foregå forsvarligt. Lægen skal inddrage kørekortkategorien og hvor meget der køres.

Hvad skal der til for at få forbuddet ophævet?

At behandlingen bruges — og kriteriet er konkret: mere end 70 procent af nætterne og mere end fire timer pr. nat. Der planlægges en ny vurdering efter mindst fire ugers sammenhængende behandling. Apparatet registrerer selv brugen, så dokumentationen findes i forvejen. Andre behandlinger som tandskinne, kirurgi eller vægttab kan også bruges, men effekten skal verificeres.

Er reglerne de samme for lastbil og bus?

Nej. Gruppe 2 — lastbil, bus og erhvervsmæssig personbefordring — kontrolleres med et årligt besøg i søvnklinikken, mens gruppe 1 kan få udstedt kørekort med en tidsbegrænsning på op til tre år. Begrundelsen er nærliggende: søvnapnø betyder noget andet for en, der kører en hel arbejdsdag, end for en, der sporadisk kører personbil.

Betyder snorken, at man har søvnapnø?

Nej. Det afgørende er vejrtrækningspauser under søvn og den forstyrrede søvnkvalitet, de fører til — ikke lyden. Mange snorker uden at have apnø, og apnø kan optræde uden markant snorken. Det er desuden oftest partneren, der bemærker pauserne: den, der sover, opdager dem sjældent selv.

Se også

Om denne beregner

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed, «Vejledning om helbredskrav til kørekort», samt Dansk Lungemedicinsk Selskab
Hovedregel: Søvnapnø uden udtalt dagtræthed: kørekort til alle kategorier uden særlige vilkår
Kørselsforbud: Bør gives ved moderat til svær apnø med udtalt dagtræthed, indtil der er tilstrækkelig kontrol
Brugskriterium: Regelmæssig behandling: mere end 70 % af nætterne, mere end 4 timer; ny vurdering efter mindst 4 uger
Tidsbegrænsning: Gruppe 1: op til 3 år. Gruppe 2: årlig kontrol i søvnklinikken
Frafald: Knap halvdelen af dem, der starter behandling, stopper i løbet af det første år
Dine data: Alt kører i browseren. Ingen oplysninger forlader din enhed.
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden gengiver offentligt tilgængelige regler og stiller hverken diagnose eller vurdering af dagsøvnighed. Det er den behandlingsansvarlige læge, der vurderer, om et kørselsforbud skal gives eller ophæves, og Færdselsstyrelsen, der afgør kørekortet. Har du været ved at falde i søvn bag rattet, hører det hjemme hos egen læge — og ikke på en hjemmeside.