Søvn

Søvn efter 65

Påstanden om, at ældre klarer sig med mindre søvn, viser sig faktisk at holde: Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra april 2024 lyder på 7-9 timer for 18-64-årige og 7-8 timer for dem over 65. Men begrundelsen, folk giver, er som regel den forkerte — og den mest brugbare indsigt handler slet ikke om timetal. Den handler om, hvad man gør, når man ligger vågen klokken fire.

7-8 timer efter 65 Dyb søvn er slut efter ca. 4 timer «Vågen på et halvt øje» er normalt Lang søvn kan være et signal Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Din søvn

Siden stiller ingen diagnose. Anbefalingerne er tænkt som pejlemærker og som et dialogredskab — ikke som en facitliste, man skal leve op til.

Hvor længe sover du typisk i døgnet?

Hvad er problemet?

Sover du om dagen?

Hvad der faktisk ændrer sig

Anbefalingen er lavere efter 65, og grunden er, at søvnen ændrer karakter — ikke at kroppen pludselig har mindre brug for hvile.

Mængden af dyb søvn reduceres.
Antallet af opvågninger øges.
Kroppen producerer mindre melatonin — det hormon, der fortæller kroppen, at det er mørkt, og som er med til at regulere døgnrytmen.

Alder	Anbefalet søvnlængde
14-17 år	8-10 timer
18-64 år	7-9 timer
65 år og derover	7-8 timer — men både 5-6 og 9 timer kan være passende for nogle

Anbefalingerne er et dialogredskab. De blev udgivet i april 2024 — første gang Danmark har konkrete anbefalinger for søvnlængde til alle aldersgrupper — og de er målrettet sundhedsprofessionelle som et redskab til samtaler om søvn. De er pejlemærker, ikke en facitliste. Knap 40 procent af voksne over 65 sover det anbefalede antal timer.

Derfor ligger man vågen klokken fire

Man sover kun omkring to timers dyb søvn pr. nat, og den dybe søvn er overstået efter cirka fire timer. De sidste timer er let søvn: døs, stadium 2 og drømmesøvn.

Under drømmesøvn og døs er man næsten vågen. Nogle beskriver det som at være «vågen på et halvt øje» — og Patienthåndbogen er tydelig: denne oplevelse er helt normal hos ældre mennesker. Den er altså ikke i sig selv et tegn på, at noget er galt.

Og her ligger det, der faktisk kan gøres noget ved. Kilden formulerer det præcist: hvordan man reagerer, er afgørende for, om natten opleves god eller dårlig. Bekymring og irritation aktiverer hjernen — og så kan man ikke sove mere. Alternativet er at konstatere, at det stadig er nat, at man ligger lunt og godt i sin seng, og at slappe af og tænke på noget godt. Det lyder enkelt. Det er også det eneste i hele forløbet, man selv har hånd om.

Når rammerne forsvinder

Så længe man er på arbejdsmarkedet, bestemmer arbejdstiderne, hvornår man står op og går i seng. Ved pensionering forsvinder de rammer helt eller delvist — og skrider de for meget, kan det i sig selv være årsagen til søvnbesværet.

Stå op på nogenlunde samme tid hver morgen. Det er opstigningstidspunktet, der holder døgnrytmen på plads — ikke sengetiden.
Sover du en time til middag, må du skære en time af nattesøvnen og gå senere i seng. Søvnbehovet fordeles over døgnet; det lægges ikke oveni.
Man behøver ikke gå tidligt i seng, bare fordi aftenen er lang. Tid i sengen uden søvn er ikke hvile.
Før en søvndagbog. Mennesker med søvnproblemer undervurderer ofte, hvor mange timer de faktisk sover — mange bliver overraskede, når de skriver det ned.
Sovepiller er normalt ikke en god løsning. De kan anvendes ved akut søvnbesvær, og da kun i en kort periode og i nedsat dosering. Det er en aftale med lægen, ikke en vane.

Når søvnen bliver for lang

Det modsatte problem overses næsten altid: for meget søvn hos over 65-årige kan være forbundet med øget sygelighed.

Sundhedsstyrelsen formulerer det sådan, at en meget lang søvnlængde kan være en markør for fysisk sygdom eller psykisk lidelse, som man skal reagere på. Den lange søvn er altså ikke nødvendigvis årsagen — men den kan være et signal, der er værd at nævne hos lægen.

Det gælder især, hvis søvnbehovet er steget over en periode uden en oplagt forklaring.
Udtalt træthed om dagen trods rigelig søvn hører også hjemme hos lægen — det kan have mange årsager, hvoraf søvnlængden kun er én.
Men husk spændet: for nogle over 65 er både 5-6 timer og 9 timer helt passende. Det afgørende er, om man føler sig udhvilet og velfungerende i dagtimerne — det er sådan, sund søvn defineres i anbefalingerne.

Ofte stillede spørgsmål

Behøver ældre virkelig mindre søvn?

Ja, ifølge de danske anbefalinger — men mindre, end man måske tror. For 18-64-årige lyder anbefalingen på 7-9 timer, for 65 år og derover på 7-8 timer. Forskellen er altså én time i toppen af spændet. Og for nogle over 65 kan både 5-6 timer og 9 timer være helt passende: anbefalingerne er pejlemærker, ikke en facitliste.

Hvorfor vågner jeg klokken fire?

Fordi den dybe søvn er brugt. Man sover kun omkring to timers dyb søvn pr. nat, og den er overstået efter cirka fire timer — resten er let søvn: døs, stadium 2 og drømmesøvn. Under døs og drømmesøvn er man næsten vågen, og nogle oplever det som at være «vågen på et halvt øje». Patienthåndbogen slår fast, at den oplevelse er helt normal hos ældre.

Hvad kan jeg så gøre ved det?

Reagere anderledes. Kilden formulerer det direkte: hvordan man reagerer, er afgørende for, om natten opleves god eller dårlig. Bekymring og irritation aktiverer hjernen, og så kan man ikke sove mere. Alternativet er at konstatere, at det stadig er nat, at man ligger lunt og godt, og at slappe af. Det er samtidig det eneste led i forløbet, man selv har hånd om.

Må jeg tage en middagslur?

Ja, men den skal regnes med. Sover du en time til middag, må du skære en time af nattesøvnen og gå tilsvarende senere i seng — søvnbehovet fordeles over døgnet og lægges ikke oveni. Det vigtigste for døgnrytmen er desuden at stå op på nogenlunde samme tid hver morgen. Ved pensionering forsvinder arbejdstidernes rammer, og skrider de for meget, kan det i sig selv blive årsagen til søvnbesværet.

Kan man sove for meget?

Ja, og det overses næsten altid. For meget søvn hos over 65-årige kan være forbundet med øget sygelighed, og Sundhedsstyrelsen beskriver en meget lang søvnlængde som en mulig markør for fysisk sygdom eller psykisk lidelse, som man skal reagere på. Er søvnbehovet steget mærkbart uden forklaring, er det værd at nævne hos lægen.

Se også

Om denne beregner

Kilde: Sundhedsstyrelsens «Anbefalinger for søvnlængde» (udgivet 23. april 2024) og Patienthåndbogen på sundhed.dk
Anbefaling: 65 år og derover: 7-8 timer i døgnet; både 5-6 og 9 timer kan være passende for nogle. 18-64 år: 7-9 timer
Hvorfor lavere: Søvnen ændrer sig naturligt med alderen: mindre dyb søvn, flere opvågninger og mindre melatoninproduktion
Normalt: Man sover kun ca. 2 timers dyb søvn, som er overstået efter ca. 4 timer; den lette søvn sidst på natten opleves af nogle som at være «vågen på et halvt øje» — det er helt normalt hos ældre
Det afgørende: Hvordan man reagerer på opvågningen er afgørende for, om natten opleves god eller dårlig
For lang søvn: Kan hos over 65-årige være forbundet med øget sygelighed og være en markør for fysisk eller psykisk sygdom
Sovemedicin: Normalt ikke en god løsning; ved akut søvnbesvær kun i kort periode og i nedsat dosering
Dine data: Alt kører i browseren. Ingen oplysninger forlader din enhed.
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden stiller ingen diagnose og nævner hverken præparater eller doser. Anbefalingerne er pejlemærker og et dialogredskab, ikke en facitliste — sund søvn defineres ved, at man føler sig udhvilet og velfungerende i dagtimerne. Et søvnbehov, der er steget mærkbart uden forklaring, eller udtalt træthed trods rigelig søvn, hører hjemme hos egen læge.