Søvn

Natarbejde

Man kan ikke undgå natarbejde i et samfund, hvor nogen skal passe de syge og køre togene. Derfor hænger de danske regler heller ikke på, om der arbejdes om natten — men på, om vagtplanen holder sig inden for tre konkrete grænser. Gør den ikke det, udløser det siden marts 2024 skærpede krav. Grænserne er værd at kende, uanset hvilken side af vagtplanen man står på.

Højst 3 i træk Mindst 11 timer imellem Højst 9 timers vagter 300 timer om året Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Din vagtplan

Natperioden er et tidsrum på mindst 7 timer, som omfatter kl. 22-05. Siden er ikke juridisk rådgivning — den viser, hvad reglerne knytter sig til.

Nattevagter i træk

Timer mellem to vagter

Vagtens længde

Er du gravid?

Hvornår man er natarbejder

Det afgøres ikke af fornemmelsen, men af to alternative kriterier — og det er nok at opfylde ét af dem.

Kriteriet	Indholdet
Den daglige arbejdstid	Man arbejder normalt mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden.
Årstimerne	Man har mindst 300 arbejdstimer om natten inden for en periode på 12 måneder.
Natperioden	Et tidsrum på mindst 7 timer, som omfatter tidsrummet mellem kl. 22 og kl. 05.

300 timer om året er mindre, end det lyder. Det svarer til godt en nattevagt hver anden uge året rundt. Mange, der ikke opfatter sig selv som natarbejdere, er det efter reglerne — og har dermed ret til den gratis helbredskontrol.

De tre grænser, alt måles på

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har formuleret tre anbefalinger, og ved overenskomstforhandlingerne i 2023 blev langt de fleste parter på det private område enige om, at virksomhederne bør følge dem.

Anbefaling	Grænsen
Nattevagter i træk	Højst 3
Hvile mellem to vagter	Mindst 11 timer
Vagtens længde	Højst 9 timer

Følges de, ændres intet i forhold til de eksisterende regler. Følges de ikke, gælder siden 1. marts 2024: helbredskontrol skal tilbydes årligt og gennemføres mindst hvert andet år, og der skal desuden laves en årlig særlig risikovurdering rettet mod natarbejdet — eventuelt sammen med arbejdsmiljøorganisationen.

To andre anbefalinger, der sjældnere nævnes. Vagterne bør rotere «med uret» — dag, aften, nat — fordi kroppen lettere skubber døgnrytmen fremad end tilbage. Og morgenskift bør ikke starte før kl. 6.

Helbredskontrollen er gratis og skal tilbydes

Inden natarbejdet begynder og derefter med regelmæssige mellemrum — lovpligtigt mindst hvert tredje år, og hvert andet år efter mange overenskomster.
Årligt, hvis vagtplanen ikke følger anbefalingerne, med gennemførelse mindst hvert andet år. Det er den skærpelse, der kom i marts 2024.
Den er gratis for medarbejderen. Arbejdsgiveren har ansvaret for at tilbyde den — det er ikke noget, man selv skal opsøge og betale.
Arbejdstilsynet anbefaler, at alle natarbejdere som en del af den får generel information fra en sundhedsfaglig person.
Overenskomster kan give mere. Direktivet bag reglerne indeholder kun minimumsrettigheder, og flere overenskomster går videre.
Arbejdstidens planlægning i god tid nævnes særskilt, så medarbejderne kan planlægge deres fritid — det er en del af god tilrettelæggelse, ikke en service.

Hvad natarbejde gør ved søvnen og helbredet

Den vigtigste konsekvens er, at den sædvanlige døgnrytme brydes. Skifteholdsarbejdere på nattevagt sover omkring to timer mindre end dagarbejdere, og søvnkvaliteten er ofte dårligere med hyppigere opvågninger.

Psykiske problemer som stress, angst og nervøsitet forekommer hyppigere — og reaktioner som irritabilitet, rastløshed og tristhed.
Mave-tarmproblemer i form af appetitforstyrrelser, forstoppelse og løs mave.
En mindre risikoforøgelse for hjertekarsygdomme.
Risiko for brystkræft hos kvinder efter mange års regelmæssigt natarbejde. Det er den sammenhæng, der ligger bag skærpelsen af anbefalingerne.
Eksisterende sygdom kan forværres, for eksempel sukkersyge, fordi medicinering og måltider følger et døgn, der er forskudt.
Nogle gener forværres ved arbejde i forceret tempo eller med høje præcisionskrav — belastningen afhænger altså også af, hvad natten bruges til.

Gravide: højst én nattevagt om ugen

Her er reglen skarpere og mindre kendt. Virksomheden skal tilrettelægge arbejdet, så gravide ansatte højst har natarbejde én gang om ugen.

Baggrunden er forskning, der viser øget risiko for ufrivillig abort og andre graviditetskomplikationer hos gravide med mere end én ugentlig nattevagt. Arbejdstilsynet nævner desuden forøget risiko for abort eller dødfødsel ved fast natarbejde under graviditet.

Og hvis det ikke kan lade sig gøre. Kan virksomheden ikke tilbyde anden passende beskæftigelse, har den gravide ret til fravær og er omfattet af barselsrefusionsreglerne. Det er værd at vide, før man går på kompromis med vagtplanen — retten findes, også når vagtplanen ikke kan laves om.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er man natarbejder?

Når man normalt arbejder mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden, eller har mindst 300 arbejdstimer om natten inden for 12 måneder. Det er nok at opfylde ét af kriterierne. Natperioden er et tidsrum på mindst 7 timer, som omfatter kl. 22-05. De 300 timer svarer til godt en nattevagt hver anden uge året rundt — mange, der ikke opfatter sig selv som natarbejdere, er det efter reglerne.

Hvad er de tre grænser?

Højst 3 nattevagter i træk, mindst 11 timer mellem to vagter, og højst 9 timers vagter. De kommer fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og ved overenskomstforhandlingerne i 2023 blev de fleste parter på det private område enige om, at virksomhederne bør følge dem. Det er vagtplanens forhold til netop disse tre, der afgør, hvilke krav der gælder.

Hvad sker der, hvis vagtplanen ikke følger dem?

Siden 1. marts 2024 skal helbredskontrol i så fald tilbydes årligt og gennemføres mindst hvert andet år — mod ellers mindst hvert tredje år. Derudover skal der laves en årlig særlig risikovurdering rettet mod natarbejdet, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen. Følges anbefalingerne, ændres intet i forhold til de hidtidige regler.

Er helbredskontrollen gratis?

Ja. Arbejdsgiveren skal tilbyde den gratis, inden natarbejdet begynder, og derefter med regelmæssige mellemrum. Det er ikke noget, man selv skal opsøge eller betale for. Arbejdstilsynet anbefaler desuden, at alle natarbejdere som en del af den får generel information fra en sundhedsfaglig person — og flere overenskomster giver mere end lovens minimum.

Hvad gælder for gravide?

Virksomheden skal tilrettelægge arbejdet, så gravide ansatte højst har natarbejde én gang om ugen. Baggrunden er forskning, der viser øget risiko for ufrivillig abort og andre graviditetskomplikationer ved mere end én ugentlig nattevagt. Kan virksomheden ikke tilbyde anden passende beskæftigelse, har den gravide ret til fravær og er omfattet af barselsrefusionsreglerne.

Se også

Om denne beregner

Kilde: Arbejdstilsynets vejledning om helbredskontrol ved natarbejde, NFA's anbefalinger og arbejdstidsloven, 2026
Natarbejder: Mindst 3 timer af den daglige arbejdstid i natperioden, eller mindst 300 arbejdstimer om natten inden for 12 måneder
Natperioden: Mindst 7 timer, som omfatter tidsrummet kl. 22-05
De tre grænser: Højst 3 nattevagter i træk, mindst 11 timer mellem vagter, højst 9 timers vagter
Siden 1. marts 2024: Følges anbefalingerne ikke: årligt tilbud om helbredskontrol med gennemførelse mindst hvert andet år, samt årlig særlig risikovurdering
Gravide: Højst én nattevagt om ugen; kan anden passende beskæftigelse ikke tilbydes, er der ret til fravær med barselsrefusion
Dine data: Alt kører i browseren. Ingen oplysninger forlader din enhed.
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden gengiver offentligt tilgængelige regler og anbefalinger og er hverken juridisk rådgivning eller en vurdering af en konkret vagtplan. Overenskomster kan give flere rettigheder end minimum. Arbejdstilsynets vejledninger er ikke i sig selv bindende, men bygger på bindende regler. Spørgsmål om egen vagtplan hører hjemme hos arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten eller fagforeningen.