Hverdag og generelt

Slidgigt og GLA:D

GLA:D — «Godt Liv med Artrose i Danmark» — er landets mest udbredte tilbud ved slidgigt i knæ og hofte. Det, der sjældent siges til den enkelte, er at evidensen er fagligt omstridt: den danske retningslinje for hofteartrose siger «overvej», ikke «tilbyd», og et debatindlæg i Ugeskrift for Læger anfægter effekten helt. Denne side tager ikke stilling — den viser, hvad parterne er uenige om.

«Overvej», ikke «tilbyd» Knæ-NKR er fra 2012 Kritik: ingen betydende effekt Interesser på begge sider Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Hvor du står

Siden giver intet øvelsesprogram, nævner ingen klinikker og tager ikke stilling i den faglige uenighed. Den gengiver, hvad der står — og hvem der siger hvad.

Hvilket led?

Hvor meget fylder det?

Hvad overvejer du?

Hvad forløbet består af

GLA:D blev startet af professor og fysioterapeut Ewa Roos og fysioterapeut Søren Thorgaard Skou og bygger på et oprindeligt svensk projekt. Det kombinerer patientuddannelse med neuromuskulær træning.

Formen: holdtræning hos en certificeret fysioterapeut, typisk to gange om ugen i mindst seks uger, med sessioner på omkring 60 minutter.
Måling ind og ud: der testes ved start og re-testes ved afslutning, og forløbet evalueres.
Indholdet handler om at styrke musklerne omkring leddet, forbedre stabiliteten og lære at belaste leddet hensigtsmæssigt.
Økonomi: forløbet foregår hos privatpraktiserende fysioterapeuter efter gældende takster. Medlemmer af sygeforsikringen «danmark» kan få tilskud pr. gang — dog med et loft pr. år — og nogle sundhedsforsikringer dækker.

Hvad den danske retningslinje faktisk siger

Ordlyden er svagere, end mange tror. Den nationale kliniske retningslinje for hofteartrose formulerer det som: «Overvej at tilbyde kombineret patientuddannelse og træning i tillæg til vanlig behandling.» Ikke «tilbyd» — «overvej».

Hvad der blev målt	Hvad der blev fundet
Patientrapporteret funktionsevne	Lille, men klinisk relevant effekt
Helbredsrelateret livskvalitet	Lille effekt
Præstationsbaseret funktionsevne	Ikke klinisk relevant effekt
Hofterelateret smerte	Ikke klinisk relevant effekt

Og kvaliteten af den evidens? Samlet vurderet moderat, med risiko for bias, fordi patienter og personale ikke kunne blindes. Arbejdsgruppen valgte i øvrigt netop denne kombination at undersøge, fordi den var «en meget udbredt og hastigt voksende intervention i behandlingen af artrose i Danmark i form af GLA:D-konceptet».

På knæområdet er der ikke en frisk dansk retningslinje. Den nationale kliniske retningslinje for knæartrose er fra oktober 2012. Sundhedsstyrelsen kategoriserer ældre retningslinjer som «ikke gældende», når litteratursøgningen er mere end tre år gammel — og selve NKR-projektet var tidsbegrænset og stoppede ved udgangen af 2022.

Kritikken — og hvad den er for en tekst

I et debatindlæg i Ugeskrift for Læger (marts 2025) lyder kritikken skarpt. Det er vigtigt at vide, at det er debat og ikke en retningslinje — men indholdet er konkret:

Det første egentlige lodtrækningsstudie (2023) viste ifølge indlægget «generelt ingen positiv effekt af GLAD-træning hos patienter med slidgigt i knæet».
En nylig metaanalyse og et Cochranereview konkluderer, at træning «ikke har nogen betydende effekt, hverken på kortere eller længere sigt».
Rækkefølgen kritiseres: de lodtrækningsstudier, «som burde have forudgået en så massiv udbredelse, var ikke lavet».
Og prisen nævnes: ordningen koster ifølge indlægget Danmark omkring 1 mia. kr. om året.

Modvægten hører med. Internationale retningslinjer anbefaler patientuddannelse og træning som kernetiltag ved knæ- og hofteartrose, og Gigtforeningen angiver, at målrettet træning har vist sig «dobbelt så effektiv som smertestillende medicin» ved let til moderat artrose. Uenigheden handler altså om hvor meget træning hjælper — ikke om, at træning skulle være skadeligt.

Hvem der taler — på begge sider

Klinikkerne, der beskriver forløbet, sælger det også. Det meste tilgængelige materiale om GLA:D kommer fra fysioterapiklinikker med et tilbud på hylden.
Kritikken kommer fra det kirurgiske hjørne — det felt, hvor alternativet er operation.
Ingen af delene gør parterne uærlige. Men det er værd at vide, når man læser en tekst, der lyder skråsikker i den ene eller anden retning.
Og patientforeningen har sin egen rolle: at pege på noget, den enkelte selv kan gøre.
Det, der gør emnet usædvanligt, er, at uenigheden er offentlig og dokumenteret — man behøver ikke gætte sig til den.

Hvad man kan bruge det til

Uenigheden handler om effektstørrelse, ikke om sikkerhed. Træning er lavrisiko og har veldokumenterede gevinster for hjerte, kredsløb og almen funktion — uanset hvad den gør ved leddet.
Forvent ikke garantier. Selv den positive danske vurdering fandt effekten lille på selvrapporteret funktion og ikke klinisk relevant på smerte.
Brug re-testen. Forløbet måler ind og ud — det er din egen mulighed for at se, om du fik noget ud af det, uafhængigt af gennemsnittene.
Operation har sine egne kriterier og vurderes i det kirurgiske forløb. Et træningsforløb er ikke i sig selv en betingelse, man skal «bestå» først — spørg, hvis det bliver fremstillet sådan.
Og spørg til økonomien på forhånd: takster, antal gange, og om du kan få tilskud via sygeforsikringen «danmark» eller en sundhedsforsikring.

Ofte stillede spørgsmål

Anbefaler de danske myndigheder GLA:D?

Ordlyden er svagere, end mange tror. Den nationale kliniske retningslinje for hofteartrose siger: «Overvej at tilbyde kombineret patientuddannelse og træning i tillæg til vanlig behandling.» Det er en «overvej»-anbefaling, ikke en «tilbyd». Og på knæområdet er den danske retningslinje fra 2012 — Sundhedsstyrelsen betragter retningslinjer som ikke gældende, når litteratursøgningen er over tre år gammel.

Hvad blev der egentlig fundet af effekt?

I den danske vurdering af hofteartrose: en lille, men klinisk relevant effekt på patientrapporteret funktionsevne, en lille effekt på livskvalitet — og ikke en klinisk relevant effekt på præstationsbaseret funktionsevne eller hofterelateret smerte. Evidenskvaliteten blev vurderet moderat, med risiko for bias, fordi patienter og personale ikke kunne blindes.

Hvad går kritikken ud på?

Et debatindlæg i Ugeskrift for Læger anfører, at det første egentlige lodtrækningsstudie fra 2023 generelt ikke viste positiv effekt ved knæartrose, at en metaanalyse og et Cochranereview konkluderer, at træning ikke har nogen betydende effekt hverken på kort eller langt sigt, og at ordningen koster omkring 1 mia. kr. om året — udbredt før studierne forelå. Det er debat, ikke en retningslinje, men indholdet er konkret.

Er træningen så spild af tid?

Det siger siden ikke. Uenigheden handler om hvor meget træningen hjælper på selve leddet — ikke om, at træning skulle være skadeligt. Internationale retningslinjer anbefaler fortsat patientuddannelse og træning som kernetiltag, og Gigtforeningen angiver målrettet træning som «dobbelt så effektiv som smertestillende medicin» ved let til moderat artrose. Brug forløbets re-test til at se, om du fik noget ud af det.

Skal jeg gennemføre træning, før jeg kan blive opereret?

Operation vurderes i det kirurgiske forløb og efter egne kriterier. Et træningsforløb er ikke i sig selv en prøve, man skal «bestå» først — bliver det fremstillet sådan, er det rimeligt at spørge, hvad beslutningen konkret hviler på. Og spørg til økonomien på forhånd: takster, antal gange og om du kan få tilskud via sygeforsikringen «danmark» eller en sundhedsforsikring.

Se også

Om denne beregner

Kilde: Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for hofteartrose, NKR for knæartrose (oktober 2012), Dansk Ortopædisk Selskabs note om NKR-status, debatindlæg i Ugeskrift for Læger (marts 2025), Gigtforeningen samt danske fysioterapiklinikkers forløbsbeskrivelser
Hvad GLA:D er: «Godt Liv med Artrose i Danmark», startet af Ewa Roos og Søren Thorgaard Skou; patientuddannelse plus neuromuskulær træning, typisk to gange ugentligt i mindst seks uger hos certificeret fysioterapeut
Retningslinjen, hofte: «Overvej at tilbyde kombineret patientuddannelse og træning i tillæg til vanlig behandling» — lille, men klinisk relevant effekt på patientrapporteret funktionsevne; ikke klinisk relevant effekt på præstationsbaseret funktionsevne og hofterelateret smerte; evidenskvalitet moderat med risiko for bias
Retningslinjen, knæ: Fra oktober 2012; Sundhedsstyrelsen betragter retningslinjer som ikke gældende, når litteratursøgningen er mere end tre år gammel, og NKR-projektet stoppede ved udgangen af 2022
Kritikken: Debatindlæg i Ugeskrift for Læger: første egentlige lodtrækningsstudie (2023) viste generelt ingen positiv effekt ved knæartrose; metaanalyse og Cochranereview finder ingen betydende effekt; ordningen koster ca. 1 mia. kr. årligt
Modvægten: Internationale retningslinjer anbefaler patientuddannelse og træning som kernetiltag; Gigtforeningen angiver målrettet træning som dobbelt så effektiv som smertestillende ved let til moderat artrose
Interesser: Klinikkerne, der beskriver forløbet, sælger det; kritikken kommer fra det kirurgiske felt
Ikke gengivet: Øvelsesprogrammer, kliniknavne og præparater; siden tager ikke stilling i uenigheden
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden giver intet øvelsesprogram, nævner ingen klinikker og tager ikke stilling i den faglige uenighed. Ved hurtigt tiltagende smerter, hævelse med feber, eller et led der pludselig svigter, kontaktes læge. Beslutninger om operation træffes i det kirurgiske forløb og efter egne kriterier.