Migræne

Diagnosen stilles på mønstret

Migræne er en klinisk diagnose: typisk sygehistorie og en normal neurologisk undersøgelse — og ingen symptomer mellem anfaldene. Undersøgelser som scanning bruges i sjældne tilfælde til at udelukke andet, ikke til at finde migrænen.

Fordelingen: to tredjedele har migræne uden aura, en tredjedel med — og mange har begge typer. Migræne forekommer hos 10-15 procent af befolkningen, rammer kvinder markant hyppigere end mænd, og debuterer oftest inden 40-årsalderen.

Dagbogen gør to ting på én gang

Hovedpinedagbogen kaldes i den danske behandlingsvejledning essentiel for at stille den korrekte diagnose. Den løser to problemer, som begge er svære at løse i et konsultationslokale.

• Den skiller mildt migræneanfald fra spændingshovedpine. De to forveksles let, og forskellen har direkte betydning for behandlingen.
• Den fanger medicinoverforbrugshovedpine — den hovedpine, der opstår af selve smertestillende. Det er en diagnose, man kun kan se i et mønster over tid, ikke i et øjebliksbillede.
• Dens svaghed er ærlig nok: vejledningen nævner selv compliance som udfordringen. Dagbogen virker kun, hvis den bliver ført — og det er lettere at love end at gøre.
• Den findes færdig. En diagnostisk hovedpinedagbog kan hentes hos Dansk Hovedpine Selskab eller bruges via webpatient — man behøver ikke opfinde sit eget skema.
• Og den er det bedste, man kan tage med til lægen. Diagnosen bygger netop på antal anfald, varighed og ledsagesymptomer — alt sammen ting, hukommelsen er dårlig til.

Hvor behandlingen hører hjemme

Sundhedsstyrelsen er tydelig: den akutte og forebyggende behandling for størstedelen af hovedpinesygdomme skal varetages i almen praksis. Det er ikke en nedprioritering — det er der, de fleste bliver bedst hjulpet.

• Ved opstart eller væsentlig ændring af behandlingen skal der planlægges opfølgning. Det er en anbefaling, der let falder mellem stolene — bed om den aftale, inden du forlader konsultationen.
• Anfaldsbehandling: førstevalget er simple smertestillende; andetvalget er triptaner. Siden 2023 kan desuden en nyere gruppe udskrives direkte fra almen praksis.
• Forebyggende behandling bør få effekt og bivirkninger revurderet hver 6.-12. måned. Det er en af de mest oversete aftaler på området.
• Kronisk migræne er en specialistopgave, og patienterne bør tilbydes henvisning til neurolog. Det samme gælder ved manglende respons eller mistanke om andre diagnoser.
• De nyeste forebyggende midler — antistoffer mod CGRP — er forbeholdt kronisk migræne, og først efter at mindst to andre typer forebyggende behandling har svigtet.
• Andre sygdomme spiller ind på valget. Forhøjet blodtryk, astma, svær overvægt og depression skal både findes og behandles — de er afgørende for, hvilken forebyggende medicin der passer.

Grænsen mellem episodisk og kronisk

Skellet er defineret på dage, ikke på oplevelse — og det afgør, hvilke behandlingsmuligheder der er i spil.

• Episodisk migræne: færre end 15 dage med migræne om måneden.
• Kronisk migræne: hovedpine mindst 15 dage om måneden i mere end tre måneder, hvoraf mindst 8 dage er migræne.
• Den typiske sygehistorie ved kronisk migræne er en mangeårig hovedpine, hvor frekvensen af migræne og spændingshovedpine er tiltaget over flere år — altså en glidende udvikling, ikke et pludseligt skift.
• Og det er præcis dér, dagbogen er uundværlig: grænsen går på et antal dage, som ingen kan huske bagud.
• Prognosen er god: migræne er en godartet sygdom. Dog har kvinder med migræne med aura en let øget risiko for blodprop i hjernen — en oplysning, der hører med, når man taler med lægen om anden medicin.
• Triggere, der nævnes: stress, alkohol og hormonsvingninger. Mange kvinder har anfald omkring menstruation og får det ofte bedre under graviditet.

Ofte stillede spørgsmål

Se også

• Blodfortyndende behandling
• Meld en bivirkning
• Fælles Medicinkort