Hjerte og kredsløb

Blodfortyndende behandling

«Jeg har glemt en dosis — betyder det noget?» er det hyppigste spørgsmål om blodfortyndende medicin, og svaret er modsat afhængigt af hvilken type man får. På den ældre type bliver virkningen i blodet i dagevis, så man er fortsat beskyttet. På de nyere midler er virkningen hurtigt ude igen, og så er man dårligt beskyttet. Én regel gælder dog begge: aldrig dobbeltdosis.

To typer, to svar Aldrig dobbeltdosis Mindre blødning: AK-klinikken Blodprop trods behandling: 1-1-2 Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Ring 1-1-2

Man kan stadig få en blodprop, selv om man er i blodfortyndende behandling. Ved talebesvær, lammelse, åndenød eller smerter i brystet ringes 1-1-2 — behandlingen er ikke et argument for at vente.

Ved en større blødning kan der ligeledes være behov for akut hjælp. Ved en mindre blødning kontaktes AK-klinikken eller egen læge.

Din situation

Siden nævner ingen præparater og ingen doser, og erstatter ikke indlægssedlen. Hvad præcis du skal gøre ved en glemt dosis, afhænger af dit præparat — indlægssedlen og apoteket er kilderne.

Hvilken type får du?

Hvad drejer det sig om?

Tager du andet fast?

Samme spørgsmål, modsat svar

	Den ældre type (dosis styres af blodprøver)	De nyere midler
Virkningen	Kommer langsomt, bliver i blodet 3-14 dage	Kommer hurtigt, er hurtigt ude igen
Ved en glemt døgndosis	Fortsat beskyttet mod blodpropper	Dårligt beskyttet
Kontrol	Regelmæssige blodprøver justerer dosis	Nyre- og levertal før start, efter 1 og 3 måneder, derefter to gange årligt

Reglen, der gælder begge: man må aldrig tage dobbeltdosis som erstatning for en glemt dosis. Og har man glemt flere doser, kontaktes lægen. Præcis hvad man skal gøre afhænger af præparatet — det står i indlægssedlen, og apoteket kan hjælpe.

Hvorfor doseringen ikke kan lånes fra andre: den er individuel. Den mængde, der giver optimal virkning hos én person, kan betyde overdosering hos en anden.

Pausen, der aldrig bliver afsluttet

Styrelsen for Patientsikkerhed beskriver et forløb, der er værd at kende netop fordi det lyder banalt: behandlingen sættes på pause før et indgreb, der ordineres ingen anden blodfortyndende behandling — og behandlingen bliver aldrig genoptaget. Patienten fik en blodprop i lungen.

Kontakt altid klinikken før en operation eller et indgreb. Der kan være behov for pause — men det er en beslutning, der træffes, ikke noget der sker af sig selv.
Og spørg, hvornår den skal genoptages. Det er det spørgsmål, der mangler i historien ovenfor. Skriv svaret ned.
Sig det ved hver kontakt. Tandlæge, speciallæge, skadestue, kiropraktor — alle skal vide, at du er i blodfortyndende behandling.
Ved udskrivelse fra sygehus er det værd at få bekræftet, at behandlingen står korrekt på medicinkortet, og at den er sat i gang igen, hvis den blev pauseret.

«Blodfortyndende» dækker to forskellige ting

Ordet bruges om begge, men de virker forskelligt — og forveksles konstant.

AK-behandling hæmmer kroppens størkningssystem.
Blodpladehæmmere — for eksempel acetylsalicylsyre — hæmmer blodpladernes tendens til at klumpe sammen. Det er en anden mekanisme.
Nogle får begge dele samtidig, typisk i 6-12 måneder, for eksempel efter en blodprop, en ballonbehandling eller en bypassoperation.
Hvorfor det betyder noget: når man læser om «blodfortyndende» i en pjece eller på nettet, gælder rådene ikke nødvendigvis for dét, man selv får.

Det, du selv har hånd om

Håndkøbs smertestillende er ikke neutralt. NSAID — de gigt- og smertestillende midler — kan øge blødningsrisikoen, og dosisjustering kan være nødvendig. Spørg på apoteket før, ikke efter.
Acetylsalicylsyre og lignende øger også risikoen, og det samme gør visse antidepressiva (SSRI og SNRI). Det betyder ikke, at de ikke må bruges — det betyder, at kombinationen skal være kendt.
Naturlægemidler tæller. Perikon kan nedsætte virkningen af behandlingen — altså den modsatte fejl: mindre beskyttelse, uden at man mærker noget.
Visse svampemidler og hiv-midler bør ikke kombineres med visse af de nyere midler. Nævn derfor al medicin, også den kortvarige.
Ét af de nyere midler skal blive i sin originale indpakning indtil indtagelse: fugt kan gøre det ustabilt, så doseringsæsker ikke altid er en god idé. Spørg, om det gælder dit.
På rejse: tag rigeligt med, og pak medicinen i håndbagagen ved flyrejse.
Faste tidspunkter hjælper mere end viljestyrke. Det hyppigste problem er ikke uvilje, men hverdag.

Ofte stillede spørgsmål

Jeg har glemt en dosis — er det alvorligt?

Det afhænger af typen, og svaret er modsat for de to. Ved den ældre type, hvor dosis styres af blodprøver, bliver virkningen i blodet 3-14 dage, så man er ved en glemt døgndosis fortsat beskyttet. Ved de nyere midler er virkningen hurtigt ude igen, og man er dårligt beskyttet. Fælles for begge: tag aldrig dobbeltdosis som erstatning — og har du glemt flere doser, så kontakt lægen.

Må jeg tage håndkøbs smertestillende?

Ikke uden at spørge først. NSAID — de gigt- og smertestillende midler — kan øge blødningsrisikoen, og dosisjustering kan være nødvendig. Det samme gælder acetylsalicylsyre og visse antidepressiva. Spørg på apoteket eller hos lægen før du køber, ikke bagefter.

Hvad hvis jeg skal opereres?

Kontakt altid klinikken på forhånd — der kan være behov for at holde pause. Og stil det spørgsmål, der oftest mangler: hvornår skal behandlingen genoptages? Styrelsen for Patientsikkerhed beskriver et forløb, hvor behandlingen blev pauseret før et indgreb, aldrig genoptaget, og patienten fik en blodprop i lungen.

Kan jeg få en blodprop, selv om jeg er i behandling?

Ja. Behandlingen nedsætter risikoen, den fjerner den ikke. Derfor gælder de sædvanlige alarmtegn uændret: ved talebesvær, lammelse, åndenød eller smerter i brystet ringes 1-1-2. Behandlingen er ikke et argument for at vente og se.

Tæller naturlægemidler?

Ja, og de kan trække begge veje. Perikon kan nedsætte virkningen af behandlingen — altså give mindre beskyttelse, uden at man mærker noget. Andre midler kan omvendt øge blødningsrisikoen. Nævn derfor alt, du tager, også kosttilskud og kortvarige kure.

Se også

Om denne beregner

Kilde: Patienthåndbogen på sundhed.dk, Styrelsen for Patientsikkerhed, apoteket.dk, regional patientinformation fra AK-klinik samt medicin.dk
Glemt dosis: Ved den ældre type bliver virkningen i blodet 3-14 dage, og man er fortsat beskyttet; ved de nyere midler er virkningen hurtigt ude, og man er dårligt beskyttet
Fælles regel: Aldrig dobbeltdosis som erstatning; ved flere glemte doser kontaktes lægen
Blødning: Mindre blødning: kontakt AK-klinikken. Større blødning: akut hjælp
Blodprop trods behandling: Talebesvær, lammelse, åndenød eller smerter i brystet: ring 1-1-2
Operation: Kontakt altid klinikken; en pause skal både besluttes og afsluttes — Styrelsen for Patientsikkerhed beskriver et forløb, hvor genoptagelsen udeblev og patienten fik lungeemboli
Interaktioner: NSAID, acetylsalicylsyre og visse antidepressiva øger blødningsrisikoen; perikon kan nedsætte virkningen
Ikke gengivet: Præparatnavne og doser — siden erstatter ikke indlægssedlen
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden nævner hverken præparater eller doser, erstatter ikke indlægssedlen og opfordrer ikke til at ændre noget. Hvad der gælder ved en glemt dosis afhænger af det konkrete præparat. Ved større blødning eller ved talebesvær, lammelse, åndenød eller smerter i brystet ringes 1-1-2. Stop aldrig behandlingen på egen hånd — heller ikke ved bivirkninger; kontakt lægen først.