Atrieflimren
Mere end 120.000 danskere har atrieflimren, og tallet ventes fordoblet i løbet af de næste tredive år. Den er en væsentlig og ofte uopdaget årsag til slagtilfælde, og hos dem, der har diagnosen, skæres risikoen ned med to tredjedele af forebyggende behandling. Men et stort dansk forsøg fandt samtidig noget, der trækker den anden vej — og som er blevet meget relevant, nu hvor et armbåndsur kan finde den.
Din situation
Siden beregner ingen risikoscore og stiller ingen diagnose. Atrieflimren kan kun bekræftes med en hjerteregistrering hos læge eller sygehus.
Hvad der gælder
Med behandling
risiko for slagtilfælde hos dem, der har diagnosen
I LOOP-studiet
uden reduktion i stroke
To ting, der begge er sande
| Det ene | Det andet |
|---|---|
| Atrieflimren er en væsentlig og ofte uopdaget årsag til slagtilfælde. Hos dem, der har diagnosen, skærer forebyggende behandling risikoen ned med to tredjedele. Og slagtilfælde forbundet med atrieflimren har dårligere prognose end andre. | Da man i det danske LOOP-studie ledte systematisk med kontinuerlig monitorering, fandt man tre gange så meget atrieflimren — men det reducerede ikke forekomsten af slagtilfælde over cirka fem år. |
Det er ikke en modsigelse. Det betyder, at ikke al atrieflimren, man finder, har den samme kliniske betydning — og at det at lede hårdere ikke automatisk fører til færre slagtilfælde. En overlæge på området formulerede pointen kort efter studiet: leder man efter atrieflimren, finder man atrieflimren; men ikke enhver forekomst bør udløse behandling.
Derfor er det blevet aktuelt igen
LOOP-studiet begyndte at inkludere deltagere for snart et årti siden, men resultaterne blev først for alvor relevante, da almindelige armbåndsure begyndte at kunne det samme: registrere rytmeforstyrrelser hos mennesker uden symptomer.
- En besked fra et ur er ikke en diagnose. Atrieflimren bekræftes med en hjerteregistrering hos læge eller sygehus — det er den, der tæller.
- Men den er heller ikke ingenting. Den er en anledning til at få det undersøgt, ikke til at blive beroliget og heller ikke til at blive forskrækket.
- Varigheden indgår i vurderingen. I LOOP-studiet var det episoder på seks minutter eller mere, der udløste anbefaling om behandling — korte glimt vurderes anderledes.
- Beslutningen er ikke automatisk. Om en fundet atrieflimren skal behandles, afhænger af den samlede risiko — ikke af, at den blev fundet.
- Det gælder begge veje: et ur, der intet siger, udelukker ikke atrieflimren, som ofte kommer i anfald.
Den gratis metode: mærk efter
Et dansk studie i almen praksis viste, at en simpel pulsmåling kan finde uopdaget atrieflimren — og det tager sekunder. Blandt de undersøgte havde 9 procent en uregelmæssig puls.
| Aldersgruppe | Uopdaget atrieflimren fundet |
|---|---|
| 65-74 år | 0,83 % |
| 75-84 år | 0,54 % |
| 85 år og derover | 3,4 % |
Sådan gør du: find pulsen på indersiden af håndleddet ved tommelfingersiden, og mærk i et helt minut, mens du sidder roligt. Det, du lytter efter, er ikke hastigheden, men regelmæssigheden — om slagene kommer i takt, eller om rytmen springer og er uforudsigelig.
Hvad tilstanden er, og hvorfor den kan overses
- Hjertets forkamre trækker sig sammen uregelmæssigt og uden koordination med resten. Blodet strømmer derfor mindre effektivt, og der kan dannes blodpropper, som kan føres til hjernen.
- Den gør ikke ondt. Mange har ingen symptomer overhovedet, og det er hele grunden til, at den kan være til stede i årevis uden at blive opdaget.
- Når der er symptomer, er det typisk hjertebanken, uforklarlig træthed, åndenød eller nedsat kondition — alt sammen noget, der let tilskrives alderen.
- Den kommer ofte i anfald til at begynde med. Derfor kan en enkelt måling hos lægen sagtens være normal, selv om tilstanden findes.
- Ubehandlet kan den også føre til hjertesvigt — slagtilfælde er den kendteste følge, men ikke den eneste.
- Hos strokepatienter finder langtidsmonitorering tidligere uerkendt atrieflimren hos op til 30 procent — et af de tal, der gjorde interessen for screening så stor til at begynde med.
Ofte stillede spørgsmål
Hvis behandling virker så godt, hvorfor screener man så ikke alle?
Fordi de to ting ikke følger automatisk af hinanden, og det viste et dansk forsøg. I LOOP-studiet blev omkring 6.000 personer på 70-90 år med mindst én risikofaktor fulgt, og kontinuerlig monitorering fandt tre gange så meget atrieflimren. Men over cirka fem år reducerede det ikke forekomsten af slagtilfælde. Konklusionen er ikke, at behandling ikke virker — den virker hos dem, der har en behandlingskrævende tilstand — men at ikke al atrieflimren, man finder ved at lede hårdere, har den samme betydning.
Mit ur siger, at jeg har uregelmæssig rytme. Hvad nu?
Få det undersøgt, men uden at læse beskeden som en diagnose. Atrieflimren bekræftes med en hjerteregistrering hos læge eller sygehus, og det er den, der tæller. Omvendt er beskeden heller ikke ingenting: den er en god anledning til at få taget en registrering. Bemærk også, at et ur, der intet siger, ikke udelukker atrieflimren — den kommer ofte i anfald.
Kan jeg mærke det selv?
Ofte ikke, og det er netop problemet: tilstanden gør ikke ondt, og mange har slet ingen symptomer. Men pulsen kan mærkes. Find den på indersiden af håndleddet ved tommelfingersiden og mærk i et helt minut, mens du sidder roligt. Det afgørende er ikke hastigheden, men regelmæssigheden — om slagene kommer i takt, eller om rytmen springer uforudsigeligt. Et dansk studie i almen praksis viste, at netop den simple måling kan finde uopdagede tilfælde.
Hvilke symptomer kan der være?
Typisk hjertebanken, uforklarlig træthed, åndenød eller nedsat kondition. Fælles for dem er, at de let tilskrives alder eller dårlig form, og derfor ikke fører til en undersøgelse. Ubehandlet atrieflimren kan desuden føre til hjertesvigt — slagtilfælde er den kendteste følge, men ikke den eneste.
Bliver al fundet atrieflimren behandlet?
Nej, og det er en af pointerne efter LOOP-studiet. Om en fundet atrieflimren skal behandles, afhænger af den samlede risikovurdering — ikke af, at den blev fundet. I selve studiet var det episoder på seks minutter eller mere, der udløste anbefaling om behandling, og korte glimt vurderes anderledes. Beslutningen ligger hos lægen og bygger på flere forhold end rytmen alene.
Se også
Om denne beregner
- Kilde
- LOOP-studiet, Ugeskrift for Læger og dansk almenmedicinsk forskning, 2026
- Omfang
- Mere end 120.000 danskere har atrieflimren; antallet ventes fordoblet over de næste 30 år
- Behandlingseffekt
- Risikoen for slagtilfælde reduceres med to tredjedele hos dem, der har diagnosen
- LOOP-studiet
- Dansk, ca. 6.000 deltagere på 70-90 år med mindst én risikofaktor; kontinuerlig monitorering fandt tre gange så meget atrieflimren, men reducerede ikke stroke over ca. fem år
- Forbehold
- Reduktionen på ca. 20 % var ikke-signifikant, og kontrolgruppen var yderst velbehandlet; efterfølgende undergruppeanalyse er udforskende
- Screening
- Lejlighedsvis screening af personer over 65 anbefales af danske og europæiske hjertelæger, men finder ikke systematisk sted
- Dine data
- Alt kører i browseren. Ingen oplysninger forlader din enhed.
- Udgivet
- 3. september 2026
- Næste gennemgang
- marts 2027