Blodtryk
Det samme blodtryk vurderes forskelligt alt efter, hvor det er målt. Hos lægen går grænsen ved 140/90, hjemme ved 135/85 — og det er ikke en unøjagtighed, men en tilpasning til, at de fleste måler lavere hjemme. Beregneren spørger derfor først, hvor du har målt.
Din måling
En enkelt måling siger ikke meget. Vurderingen bygger på gentagne målinger over dage.
Vurderingen
| Vurdering | Grænse |
|---|
Dit mål
Pulstryk
Indholdet er senest gennemgået: 3. september 2026.
Hvorfor målingen skal gøres rigtigt
Blodtrykket svinger gennem hele døgnet — det er lavest under søvn og stiger ved fysisk anstrengelse og psykisk stress. Det er normalt og skader ikke. Derfor siger en enkelt måling meget lidt, og derfor er teknikken afgørende for, om tallet overhovedet kan bruges.
- Mål i et roligt rum efter mindst fem minutters hvile, siddende med ryggen støttet.
- Brug den rette manchetstørrelse — en for lille manchet giver for høje værdier.
- Manchetten sættes direkte på huden på overarmen, et par centimeter over albuebøjningen.
- Der kan være forskel mellem højre og venstre arm. Mål på den arm, hvor trykket er højest.
- Vurderingen bygger på gennemsnittet af gentagne målinger over flere dage — ikke på ét tal.
Grænserne og hvad de bygger på
| Situation | Grænse |
|---|---|
| Målt hos lægen | Hypertension defineres ved gentagne målinger over 140/90 mmHg — uanset alder. Grænsen er valgt ud fra en afvejning af risikoen for hjerte-kar-sygdom og gevinsten ved at behandle. |
| Målt hjemme | Grænsen er 135/85 mmHg, fordi de fleste måler lavere hjemme end i konsultationen. |
| Ved høj risiko | Har man hjerte-kar-sygdom, sukkersyge eller nyresygdom, eller er man vurderet til at have høj risiko, anbefaler Hjerteforeningen et blodtryk under 130/80. |
| Mellemområdet | Systolisk 120–139 og diastolisk 70–89 betegnes forhøjet uden at være hypertension. Behandlingsgevinsten i det interval er kun påvist i metaanalyser. |
- Omkring 20 til 26 procent af voksne danskere har forhøjet blodtryk. Under 10 procent ved 40-årsalderen, men hver anden over 60.
- Forhøjet blodtryk giver næsten aldrig symptomer. Det behandles ikke for at lindre gener, men for at sænke risikoen for blodprop og apopleksi.
- Blodtrykket vurderes altid sammen med andre risikofaktorer — det er den samlede risiko, der afgør, om der skal behandles.
- Hos over 95 procent findes ingen bagvedliggende årsag. Arv, vægt, salt og manglende motion spiller ind.
- Beregneren stiller ingen diagnose og siger intet om behandling.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er grænsen lavere hjemme end hos lægen?
Fordi de fleste måler lavere, når de er hjemme og afslappede. Konsultationen i sig selv løfter trykket hos mange — fænomenet kaldes white coat-hypertension og er så udbredt, at grænseværdierne er tilpasset det. Derfor svarer 135/85 hjemme omtrent til 140/90 hos lægen i risikomæssig forstand. Sammenligner man en hjemmemåling med klinikgrænsen, kommer man derfor til at undervurdere, hvor højt trykket egentlig ligger.
Hvad står det øverste og det nederste tryk for?
Det øverste er det systoliske tryk — trykket mens hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud. Det nederste er det diastoliske, som er trykket mellem to slag, hvor hjertet fyldes igen. Et tryk på 140/90 betyder altså, at trykket i pulsårerne svinger mellem de to værdier for hvert hjerteslag. Begge tal har betydning, og et forhøjet niveau i bare det ene er nok til at tale om forhøjet blodtryk. Med alderen stiger især det systoliske, fordi pulsårerne bliver stivere.
Kan man mærke, at blodtrykket er højt?
Næsten aldrig, og det er hele problemet. Forhøjet blodtryk giver som regel ingen symptomer, og man kan gå i årevis uden at vide det. Ved meget høje tryk kan der komme hovedpine, ofte i nakken, samt svimmelhed — men det er undtagelsen. Derfor behandles forhøjet blodtryk heller ikke for at lindre gener, men udelukkende for at sænke risikoen for blodprop i hjertet og apopleksi. Det er også grunden til, at det opdages ved måling og ikke ved, at nogen føler sig utilpas.
Er én høj måling nok til at være bekymret?
Nej. Blodtrykket svinger gennem hele døgnet og reagerer på fysisk anstrengelse, psykisk stress, kaffe, fyldt blære og på selve situationen. En enkelt forhøjet måling er derfor almindelig og siger meget lidt. Diagnosen stilles på gentagne målinger over tid, og ved nyopdaget forhøjet tryk er standarden i dag, at der måles hjemme over flere dage eller med et døgnapparat, inden der tages stilling til noget som helst.
Hvor mange danskere har forhøjet blodtryk?
Mellem tyve og seksogtyve procent af de voksne, afhængigt af hvilken undersøgelse man ser på — og mange ved det ikke. Fordelingen er meget aldersafhængig: ved fyrreårsalderen har under ti procent forhøjet blodtryk, mens det gælder omkring hver anden over tres. Hos over femoghalvfems procent findes der ingen bagvedliggende sygdom som årsag. Arv spiller ind, og det samme gør vægt, saltindtag og mangel på motion.
Om denne beregner
- Grænser
- Klinik 140/90 · hjemme 135/85 · ved høj risiko under 130/80
- Kilder
- Lægehåndbogen på sundhed.dk og Hjerteforeningen
- Bemærk
- Vurderingen bygger på gentagne målinger, ikke på én
- Dine data
- Alt regnes i browseren. Ingen tal forlader din enhed.
- Udgivet
- 3. september 2026
- Næste gennemgang
- marts 2027