5 beregnere

Hjerte og kredsløb

Fem beregnere om blodtryk, puls og kolesterol. De bygger på danske grænseværdier fra Lægehåndbogen, Dansk Cardiologisk Selskab og Hjerteforeningen — ikke på internationale gennemsnit, for Danmark afviger på flere punkter.

Der er noget, kategorien bevidst ikke gør: den beregner ikke din risiko for hjerte-kar-sygdom. Det redskab, danske læger bruger til det, er udviklet som et dialogværktøj til konsultationen og kan ikke stå alene. Forklaringen står nederst på siden.

5 beregnere Formel og kilde nævnt på hver side Ingen kostplaner Intet forlader din enhed

Opdateret 3. september 2026

Hvor skal du starte

Ved du ikke hvilken, så start ved det spørgsmål, der bragte dig hertil.

«Er 138/88 for højt?»

Det afhænger af, hvor du målte. Hos lægen går grænsen ved 140/90, hjemme ved 135/85.

Blodtryk → «Lægen bad om hjemmemålinger»

Indtast hele serien og få gennemsnittet — det er det, vurderingen bygger på.

Blodtryksdagbog → «Jeg har fået mit prøvesvar»

Regn non-HDL og LDL ud i mmol/L — og se hvorfor totalkolesterol alene siger mindre, end man tror.

Kolesterol → «Hvilken puls skal jeg træne i?»

To formler for makspuls, fem zoner — og et ærligt bud på, hvor meget de kan tage fejl.

Makspuls og pulszoner →

Blodtryk

To beregnere, der hænger sammen. Den første vurderer en måling, den anden regner gennemsnittet af en hel serie — og det er serien, en diagnose hviler på.

Blodtryk

Grænsen afhænger af, hvor du har målt: 140/90 hos lægen, 135/85 hjemme. Med forklaringen på white coat- og maskeret hypertension.

klinik mod hjemmeLægehåndbogen

Blodtryksdagbog

Indtast hele din måleserie og få gennemsnittet, udsvingene og et resultat, du kan kopiere med til lægen.

hele serienklar til lægen

Puls

Hvilepuls og træningspuls. Begge sider bruger lige så meget plads på usikkerheden som på tallet — fordi den er stor.

Hvilepuls

Normalområdet 60–100 er bredt med vilje. Det interessante er som regel dine egne udsving, ikke tallet i sig selv.

60–100 slag/minmåletidspunkt

Makspuls og pulszoner

Tanaka og den klassiske 220 minus alder side om side, plus zoner efter både procentmetoden og Karvonen.

to formlerKarvonen valgfri

Blodprøven

Én beregner om lipider — og den handler lige så meget om, hvad tallene ikke siger.

Kolesterol

Non-HDL og LDL regnet ud fra dit prøvesvar i mmol/L. Forklarer hvorfor totalkolesterol alene ikke indgår i risikovurderingen.

non-HDL og LDLmmol/L

Hvor tallene kommer fra

Kilde	Bruges til
Lægehåndbogen på sundhed.dk	Grænseværdierne for blodtryk ved klinik- og hjemmemåling, forekomsten i den danske befolkning, referenceintervaller for lipider og Friedewalds formel.
Hjerteforeningen	Målet under 130/80 ved hjerte-kar-sygdom, sukkersyge, nyresygdom eller høj risiko, samt de tre niveauer for LDL-målværdier.
Dansk Cardiologisk Selskab	Målværdier for HDL, overgangen til non-HDL som markør i risikovurderingen, og grænsen hvor arvelig hyperkolesterolæmi bør mistænkes.
DSAM	Måleteknik ved blodtryk og anbefalingen om hjemmemålinger ved nyopdaget hypertension.
Publicerede formler	Tanaka og den klassiske 220 minus alder til makspuls, samt Karvonens metode til pulszoner. Usikkerheden på dem står på siden.

Én beregner er bevidst ikke bygget

Det redskab, danske læger bruger til at vurdere ti-årig risiko for hjerte-kar-sygdom, hedder SCORE2. Det findes ikke her, og det er et valg — truffet på grundlag af, hvad de danske fagselskaber selv skriver om det.

Hvad de skriver	Hvorfor det betyder noget her
DSAM: «SCORE2 er en del af en samlet risikovurdering og kan ikke stå alene.»	Vaner, stressniveau, ressourcer, familiære dispositioner og anden sygdom skal ind i vurderingen. Intet af det kender en hjemmeside.
Dansk Cardiologisk Selskab: «bør benyttes som et understøttende redskab til klinikere i dialogen med patienter».	Redskabet er lavet til samtalen i konsultationen. Et risikotal leveret på en skærm, uden nogen til at sætte det i sammenhæng, er ikke det, det er beregnet til.
Danmark afviger fra den europæiske vejledning.	Fordi den lave danske risiko blandt andet skyldes udbredt medicinsk behandling, anbefaler DCS at behandle ved en lavere risiko end de europæiske retningslinjer — særligt hos midaldrende. Et generisk risikotal ville mangle det lag.
Grundlaget er under revision.	I den seneste revision udgår LDL-kolesterol af SCORE2 og erstattes af non-HDL. Selve inputtet har altså flyttet sig.

Vil du kende din risiko, er vejen din egen læge. Beregnerne her kan til gengæld levere de tal, samtalen bygger på — en blodtryksserie og et lipidsvar, du selv forstår.

Sådan er beregnerne lavet

Hver side nævner den formel, den bruger, hvor formlen kommer fra, og hvad den ikke kan se.
Hvor en metode har en kendt fejlmargin, står den på siden — også når det gør tallet mindre imponerende.
Ingen af beregnerne opstiller vægtmål, kaloriemål eller kostplaner. Det gælder især siderne om børn.
Alt regnes i din browser. Der sendes ingen tal nogen steder hen, og der gemmes ingenting.
Hvor der findes danske referencer eller dansk praksis, er det den, der beskrives — ikke en oversat udenlandsk vejledning.
Ingen af beregnerne stiller en diagnose, beregner risiko, anbefaler lægemidler eller nævner præparater ved navn.

Om tallene i denne kategori. Grænseværdierne er danske og kilden står på hver side. Hvor et tal afhænger af en samlet lægelig vurdering — målet for dit LDL, om et blodtryk skal behandles — opstiller beregnerne det ikke, men viser i stedet de niveauer, der findes, og hvem der afgør hvilket der gælder.

Om denne kategori

Antal beregnere: 5
Dine data: Alt regnes i browseren. Ingen tal forlader din enhed.
Udgivet: 3. september 2026
Senest gennemgået: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Ingen af siderne i denne kategori erstatter undersøgelse, diagnose eller behandling, og ingen af dem siger noget om medicin. Ved brystsmerter, åndenød, lammelser eller pludselig talebesvær: ring 112. Ved akut behov uden for egen læges åbningstid: 1813 i Region Hovedstaden, ellers lægevagten.