Kræftscreening
Danmark har tre nationale screeningsprogrammer for kræft: livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft. Du bliver inviteret automatisk, når du er i målgruppen — invitationen kommer i din e-Boks, og du skal ikke selv bede om den. Beregneren viser, hvor du står i forhold til de tre.
Screening er ikke det samme som at få undersøgt et symptom
Screeningsprogrammerne er til raske mennesker uden symptomer. Har du mærket en knude i brystet, har du blod i afføringen, blødninger uden for din normale cyklus, uforklaret vægttab eller andre symptomer, der bekymrer dig — så skal du bestille tid hos din egen læge uanset, hvad denne side viser, og uanset hvornår du sidst blev screenet. En normal screening for få måneder siden udelukker ikke, at der er noget nu.
Dine oplysninger
To af programmerne gælder kun kvinder, fordi de undersøger organer, kun kvinder har. Tarmkræftscreening gælder alle.
Din status
| Program | Din status |
|---|
Indholdet er senest gennemgået: 3. september 2026.
De tre programmer
| Program | Målgruppe og indhold |
|---|---|
| Livmoderhalskræft siden 2006 | Alle kvinder mellem 23 og 64 år. Undersøgelsen er en celleprøve fra livmoderhalsen, som tages hos egen læge, efter man har modtaget invitationen. Kvinder mellem 23 og 49 år inviteres hvert tredje år, kvinder mellem 50 og 64 hvert femte. Programmet har været under revision, blandt andet i forhold til brugen af HPV-test. |
| Brystkræft siden 2009 | Alle kvinder mellem 50 og 69 år, inviteret cirka hvert andet år. Undersøgelsen er en mammografi, altså et røntgenbillede af brysterne. Hvert år får omkring 4.850 danske kvinder diagnosen brystkræft, og cirka hver tiende kvinde får sygdommen i løbet af livet. Risikoen stiger fra 50-årsalderen, og det er derfor programmet begynder der. |
| Tyk- og endetarmskræft siden 2014 | Alle borgere mellem 50 og 74 år — både mænd og kvinder. Testen er en afføringsprøve, som sendes hjem med posten og returneres til et laboratorium. Det er det eneste af de tre programmer, der omfatter mænd. |
- Screening er et tilbud, ikke et krav. Sundhedsstyrelsen anbefaler programmerne ud fra en samlet vurdering af gavnlige og skadelige virkninger, men understreger, at valget er dit.
- Programmerne er til mennesker uden symptomer. Symptomer skal altid udredes særskilt hos egen læge.
- Er du allerede i et behandlings- eller kontrolforløb for sygdom i et organ, programmet dækker, er screening ikke nødvendigvis relevant. Tal med din læge.
- Har du brystimplantater, er det vigtigt at oplyse det ved mammografien, da det kan give udfordringer ved undersøgelsen.
- Der findes ikke et nationalt screeningsprogram for lungekræft. Region Syddanmark indsamler i perioden 2024–2026 erfaringer med lungekræftscreening blandt borgere på Fyn, inden det kan besluttes, om et program skal indføres.
Ofte stillede spørgsmål
Skal man selv bestille tid til screening?
Til to af programmerne: nej. Regionerne står for invitationerne, og de kommer automatisk i din e-Boks, når du er i målgruppen. Ved brystkræftscreening får du et tilbudt tidspunkt, og ved tarmkræftscreening sendes testen hjem med posten. Livmoderhalskræftscreening fungerer anderledes: du får invitationen, men bestiller derefter selv tid hos din egen læge til celleprøven. Er du i målgruppen og aldrig har modtaget en invitation, er det værd at spørge lægen — det kan skyldes noget så banalt som en fejl i adresseoplysningerne.
Hvorfor begynder brystkræftscreening først ved 50?
Fordi risikoen stiger markant fra den alder, og fordi screening af yngre kvinder giver flere falske alarmer i forhold til de kræfttilfælde, der findes. Brystvævet er tættere hos yngre, hvilket gør mammografien sværere at tolke. Sundhedsstyrelsen fastsætter aldersgrænserne ud fra en samlet vurdering af gavnlige og skadelige virkninger — for skadevirkninger findes også, i form af unødvendige undersøgelser og fund, der aldrig ville have udviklet sig. Det er derfor styrelsen understreger, at deltagelse er dit eget valg.
Gælder tarmkræftscreening også mænd?
Ja, og det er det eneste af de tre programmer, der gør. Alle borgere mellem 50 og 74 år får tilbuddet, uanset køn. Det overrasker en del, formentlig fordi kræftscreening i offentligheden ofte forbindes med mammografi og celleprøver. Testen er en afføringsprøve, man tager derhjemme og sender til et laboratorium — der er altså ingen tid at møde op til, og det er en af grundene til, at deltagelsen er forholdsvis høj.
Findes der screening for prostatakræft eller lungekræft?
Ikke som nationale programmer. For lungekræft indsamler Region Syddanmark i perioden 2024 til 2026 erfaringer med screening blandt borgere på Fyn, og først derefter kan det vurderes, om et landsdækkende program bør indføres. For prostatakræft findes der ikke et dansk screeningsprogram; PSA-måling uden symptomer er omdiskuteret, netop fordi den finder mange tilfælde, der aldrig ville have givet problemer. Har du symptomer eller er bekymret, er det din egen læge, der skal tage stilling — ikke et program.
Betyder en normal screening, at man er rask?
Nej, og det er den vigtigste begrænsning ved al screening. En undersøgelse viser tilstanden på det tidspunkt, den blev lavet, og der findes kræftformer, som udvikler sig mellem to screeninger — det kaldes intervalkræft. Derfor gælder det ubetinget, at symptomer skal undersøges uanset, hvornår du sidst blev screenet: en knude i brystet, blod i afføringen, blødninger uden for din normale cyklus eller uforklaret vægttab hører hjemme hos lægen med det samme. Screening erstatter ikke den vej.
Om denne beregner
- Kilde
- Sundhedsstyrelsen — nationale screeningsprogrammer
- Livmoderhalskræft
- Kvinder 23–64 år
- Brystkræft
- Kvinder 50–69 år · Tarmkræft: alle 50–74 år
- Dine data
- Alt afgøres i browseren. Ingen oplysninger forlader din enhed.
- Udgivet
- 3. september 2026
- Næste gennemgang
- marts 2027