Sport og træning

Kosttilskud og træning

Fire danske myndigheder og organisationer undersøgte 33 produkter til sportsbrug for 284 dopingstoffer fra WADA's liste. De fandt ingen. Og så gjorde de noget, der er værd at lægge mærke til: de ændrede ingenting i deres anbefalinger. Stikprøven dækkede «et meget lille udsnit» af markedet — så rådet om stor varsomhed stod uændret.

33 produkter, 284 stoffer Ingen fund — samme anbefaling Kontrollen tester ikke doping Kun 6 af 12 registreret Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Din situation

Siden anbefaler ingen kosttilskud, nævner ingen produktnavne og angiver ingen doser. Den gengiver, hvad den danske undersøgelse viste, og hvad myndighederne anbefaler.

Bliver du dopingtestet?

Hvad overvejer du?

Er produktet certificeret?

Undersøgelsen, der fandt ingenting

Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Anti Doping Danmark og Team Danmark testede 33 produkter fra det danske marked — udvalgt blandt andet efter, hvor udbredte de er blandt eliteudøvere, og hvordan de markedsføres omkring muskelopbygning — for 284 dopingstoffer fra WADA's liste. Ingen blev fundet.

Det opsigtsvækkende er, hvad der ikke skete bagefter. Myndighederne understregede selv, at stikprøven kun dækker «et meget lille udsnit» af det voksende marked, og at man derfor ikke kan konkludere noget «om alt, der kan købes i Danmark». Anti Doping Danmarks konklusion: anbefalingen om at udvise stor varsomhed er uændret.

Og baggrunden for at undersøge det. Ud over talrige dopingsager i udlandet var der en dansk sag fra 2017, hvor en idrætsudøver blev testet positiv efter at have taget et dansk kosttilskud. Det er sådan, risikoen ser ud i praksis: ikke som en skandale, men som en enkelt person med et produkt fra hylden.

Bemærk også, hvad undersøgelsen ikke så på: den afdækker ikke, om det deklarerede indhold af andre stoffer svarer til det faktiske.

Det, kontrollen ikke dækker

Antagelse	Hvad der faktisk gælder
«Det er da kontrolleret for doping, når det sælges lovligt her»	«Fødevarestyrelsens almindelige kontrol omfatter ikke analyser for indhold af dopingstoffer.» Fødevarekontrol er ikke dopingkontrol.
«Så er de vel i det mindste registreret»	Af de 33 testede produkter blev 12 markedsført som kosttilskud — og kun 6 var lovpligtigt registreret. Manglende registrering «vanskeliggør overblikket over markedet».
«Ulovligt indhold må da være sjældent»	Loven er klar — kosttilskud må ikke indeholde stoffer under lægemiddelloven, dopingloven eller loven om euforiserende stoffer. Men der findes eksempler på produkter, der har indeholdt netop dét, i visse tilfælde uden at det stod på varedeklarationen.

Forhandlere har pligt til at indberette deres kosttilskud til Fødevarestyrelsen — så manglende registrering er i sig selv et signal.

Hierarkiet, sagt rent

Anti Doping Danmark formulerer det uden omsvøb: kosttilskud er i udgangspunktet ikke forbudte. Men vil man være helt sikker på ikke at indtage forbudte stoffer gennem kosttilskud, bør man undlade at tage kosttilskud.

Vil man bruge dem alligevel, kan risikoen reduceres ved at vælge produkter, der er undersøgt gennem kvalitets- og certificeringsprogrammer.
Team Danmark peger på to: Informed-Sport og NSF Certified for Sport, som begge er godkendt af Fødevarestyrelsen i Danmark.
Men certificering er ikke en garanti. Det «minimerer risikoen», men giver «ikke en 100 % garanti for renhed».
Og ansvaret flytter sig ikke. Det er udøveren, der testes positiv — ikke producenten.

Afvejningen, før man køber

Team Danmarks udgangspunkt er en grundig afvejning af mulige fordele — præstationsoptimering — mod ulemperne: økonomi, mulige bivirkninger og risikoen for en positiv dopingprøve.

Effekten er ikke universel. Den gælder ikke alle typer sportspræstationer, og ikke alle atleter responderer på produkterne.
Prøv det i træning først. Kosttilskud bør altid afprøves i træning, inden de bruges i konkurrence.
Kend forskellen på kategorierne. Kosttilskud er fødevarer, der supplerer kosten — typisk vitaminer og mineraler, men kan indeholde planteudtræk. Produkter målrettet sportsudøvelse er almindelige fødevarer rige på kulhydrat eller protein, eller tilsat stoffer som kreatin.
Planteudtræk er den mest uigennemsigtige kategori — det er dér, «boostere» og lignende hører hjemme, og dér, indholdet er sværest at kontrollere.
Og den billigste løsning står sjældent på etiketten: for de fleste motionister dækker en fornuftigt sammensat kost behovet.

Siden anbefaler ingen kosttilskud, nævner ingen produktnavne og angiver ingen doser. Den gengiver myndighedernes egne vurderinger — inklusive den, at en dansk stikprøve uden fund ikke var nok til at ændre anbefalingen.

Ofte stillede spørgsmål

Er kosttilskud i Danmark testet for doping?

Ikke som en del af den almindelige kontrol. Det står direkte i myndighedernes egen omtale: «Fødevarestyrelsens almindelige kontrol omfatter ikke analyser for indhold af dopingstoffer.» Fødevarekontrol er altså ikke dopingkontrol — og af de 12 produkter i stikprøven, der blev markedsført som kosttilskud, var kun 6 lovpligtigt registreret.

Den danske undersøgelse fandt jo ingenting — er risikoen så ikke lille?

Myndighederne besvarede selv det spørgsmål. De testede 33 produkter for 284 dopingstoffer og fandt ingen — men understregede, at stikprøven dækker «et meget lille udsnit» af markedet, og at man ikke kan konkludere noget om alt, der kan købes i Danmark. Anti Doping Danmarks anbefaling om stor varsomhed blev derfor ikke ændret.

Hvordan mindsker jeg risikoen?

Anti Doping Danmark siger det rent: vil man være helt sikker, bør man undlade kosttilskud. Bruger man dem, kan risikoen reduceres ved at vælge produkter testet gennem certificeringsprogrammer — Team Danmark peger på Informed-Sport og NSF Certified for Sport, begge godkendt af Fødevarestyrelsen. Men det «minimerer risikoen» og giver ikke en 100 % garanti.

Hvem hæfter, hvis produktet var forurenet?

Udøveren. Det er den, der testes positiv, som mærker konsekvensen — ikke producenten. Det er hele grunden til, at anbefalingen handler om varsomhed ved indkøb frem for om at kunne klage bagefter. Baggrunden for den danske undersøgelse var netop en sag fra 2017, hvor en udøver blev testet positiv efter at have taget et dansk kosttilskud.

Har jeg overhovedet brug for kosttilskud?

Team Danmarks udgangspunkt er en afvejning: mulige fordele ved præstationsoptimering mod økonomi, mulige bivirkninger og risikoen for en positiv prøve. Effekten gælder ikke alle typer præstationer, og ikke alle responderer. Tilskud bør desuden altid afprøves i træning før konkurrence — og for de fleste motionister dækker en fornuftigt sammensat kost behovet.

Se også

Om denne beregner

Kilde: Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Anti Doping Danmark og Team Danmark: undersøgelsen «Udeklarerede dopingstoffer i udvalgte kosttilskud og fødevarer»; Anti Doping Danmarks FAQ; Team Danmarks vejledning; Fødevarestyrelsens vejledning om kosttilskud (VEJ nr. 9488 af 28. juni 2024)
Undersøgelsen: 33 produkter fra det danske marked testet for 284 dopingstoffer fra WADA's liste; ingen dopingstoffer fundet
Forbeholdet: Myndighederne understregede, at stikprøven dækker et meget lille udsnit, og Anti Doping Danmark fastholdt anbefalingen om stor varsomhed uændret
Baggrunden: Talrige udenlandske dopingsager samt en dansk sag fra 2017, hvor en udøver blev testet positiv efter at have taget et dansk kosttilskud
Kontrolhullet: «Fødevarestyrelsens almindelige kontrol omfatter ikke analyser for indhold af dopingstoffer»; af 12 produkter markedsført som kosttilskud var kun 6 lovpligtigt registreret
Lovgivning: Kosttilskud må ikke indeholde stoffer under lægemiddelloven, dopingloven eller loven om euforiserende stoffer; forhandlere har pligt til at indberette til Fødevarestyrelsen
Risikoreduktion: Anti Doping Danmark: vil man være helt sikker, bør man undlade kosttilskud; ellers kan certificeringsprogrammer reducere risikoen. Team Danmark nævner Informed-Sport og NSF Certified for Sport, som dog ikke giver 100 % garanti
Ikke gengivet: Produktnavne og doser — siden anbefaler ingen kosttilskud
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden anbefaler ingen kosttilskud, nævner ingen produktnavne og angiver ingen doser. Ansvaret ved en positiv dopingprøve ligger hos udøveren, uanset hvad et produkt er markedsført som. Har du symptomer efter et kosttilskud — hjertebanken, uro, søvnløshed, gulfarvning af hud eller øjne — så stop og kontakt læge, og tag produktet med.