Sport og træning

Hjertescreening af idrætsudøvere

I Italien har konkurrenceidrætsudøvere været screenet i over tyve år, og de europæiske retningslinjer anbefaler det samme fra 12-14-årsalderen. Danmark gør det ikke — og det er et udtrykkeligt valg: Dansk Cardiologisk Selskab fraråder generel screening og tager forbehold for både de europæiske og de amerikanske anbefalinger. Begrundelsen er værd at kende, fordi den peger på noget, man selv kan gøre i stedet.

Ikke anbefalet i Danmark Symptomer under anstrengelse Familieanamnesen tæller Trænings-EKG forvirrer Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Symptomer, der ikke skal ties ihjel

Brystsmerter, hjertebanken, besvimelse eller nærbesvimelse under anstrengelse skal ses på af en læge — uanset hvor veltrænet man er. Det samme gælder uforklarlig åndenød, der er ny i forhold til ens sædvanlige niveau.

En af forfatterne bag det danske holdningspapir formulerer det ubehageligt præcist: mange atleter havde symptomer og faresignaler op til dødsfaldet, uden at det blev taget alvorligt — hverken af dem selv eller af lægen. Ved hjertestop: ring 1-1-2 og start hjertelungeredning.

Din situation

Siden anbefaler hverken for eller imod screening og kan ikke vurdere noget. Den gengiver, hvad der anbefales i Danmark, og hvorfor.

Har du symptomer under anstrengelse?

Hjertesygdom eller pludselig død i familien?

Træningsniveau

Hvorfor Danmark siger nej

De europæiske retningslinjer anbefaler screening hvert andet år fra 12-14 år til 35 år, og Italien har haft obligatorisk screening i over tyve år med omkring seks millioner screeninger om året. Dansk Cardiologisk Selskab tager udtrykkeligt forbehold for de anbefalinger.

Indvending	Indholdet
Manglende belæg	Det er usikkert, om en generel undersøgelse faktisk finder dem, der er i risiko, og forhindrer dødsfald.
Overdiagnostik	Risiko for fejlagtigt at mistænke raske personer for hjertesygdom — og dermed uden grund at hindre dem i at dyrke idræt.
EKG'et er svært	Træning inducerer i sig selv EKG-forandringer, der kan være vanskelige at adskille fra det patologiske. Udfordringen er størst hos eliteudøvere i udholdenhedssport med mere end 6-8 timers hård træning om ugen.
Effekten er lille	Et canadisk studie af 16 hjertestop under konkurrenceidræt konkluderede, at højst tre ville have været mulige at forebygge ved forudgående screening.

Og en formulering, der rammer problemet: «Jo flere undersøgelser man laver, jo flere ting vil man finde.» Det er netop dét, der gør screening af raske svært — ikke at man ikke finder noget, men at man finder for meget.

Hvad der anbefales i stedet

DCS anbefaler målrettet udredning af unge i risiko, med fokus på to ting: anstrengelsesrelaterede symptomer og familieanamnese.

Begrundelsen er, at hjertesygdom, som udgør en risiko ved idræt, hos langt de fleste vil vise sig ved symptomer, EKG-forandringer, familieanamnese eller abnorme kliniske fund. Det er altså ikke en tilstand, der typisk er helt tavs — den overses bare.

Symptomerne, der tæller: brystsmerter, hjertebanken, besvimelse eller nærbesvimelse under anstrengelse.
Familieanamnesen tæller: tidlig hjertesygdom eller uventet pludselig død blandt nære slægtninge i ung alder.
Ved abnorme fund henvises til kardiolog, som kan vurdere, om fortsat idrætsudøvelse er tilrådelig.
Og omvendt: generelt er der ingen begrænsninger hos raske personer med normal klinisk undersøgelse og normalt EKG.
Screening findes i Danmark — nogle idrætsorganisationer kræver den — men den foregår ikke i offentligt regi og er ikke anbefalet af DCS.

To tal, der vender billedet

Mediernes fokus på de sjældne tilfælde skaber et indtryk af, at sport i sig selv er risikabelt. De danske tal peger den anden vej.

Et dansk registerstudie fandt mere end dobbelt så stor risiko for pludselig hjertedød blandt aldersmatchede ikke-idrætsudøvere som blandt idrætsudøvere. Risikoen ligger altså ikke i at dyrke sport.
Overlevelsen ved hjertestop er højere blandt idrætsudøvere — over 40 procent mod under 20 procent i den tilsvarende aldersgruppe af ikke-idrætsudøvere.
Forklaringen er ikke hjertet, men omgivelserne: hjertestop under sport er oftere bevidnet, så hjertelungeredning og hjertestarter kommer hurtigere i gang.
Det er samtidig argumentet for det, der virker: at nogen er til stede, kan genoplivning og ved, hvor hjertestarteren hænger.
Hos unge under 35 er pludselig hjertedød under sport ofte det første og definitive symptom på en underliggende hjertesygdom — og det er netop derfor, de symptomer, der kommer før, ikke skal ignoreres.

Ofte stillede spørgsmål

Screenes unge idrætsudøvere i Danmark?

Nej, ikke som anbefalet praksis. Dansk Cardiologisk Selskab fraråder generel screening med det formål at forebygge pludselig hjertedød, fordi man ikke finder videnskabeligt belæg for den — og selskabet tager udtrykkeligt forbehold for de europæiske og amerikanske anbefalinger. Nogle idrætsorganisationer kræver alligevel screening, men den foregår ikke i offentligt regi.

Hvorfor ikke, når andre lande gør det?

Af fire grunde. Det er usikkert, om en generel undersøgelse finder dem, der faktisk er i risiko. Der er risiko for overdiagnostik — at raske uden grund mistænkes og hindres i at dyrke idræt. EKG'et er svært at tolke hos trænede, fordi træning i sig selv giver forandringer, der kan ligne sygdom. Og effekten er lille: et canadisk studie fandt, at højst tre af seksten hjertestop under konkurrenceidræt ville have kunnet forebygges ved screening.

Hvad anbefales så i stedet?

Målrettet udredning af unge i risiko, med fokus på anstrengelsesrelaterede symptomer og familieanamnese. Baggrunden er, at hjertesygdom, der udgør en risiko ved idræt, hos langt de fleste vil vise sig ved symptomer, EKG-forandringer, familiehistorie eller abnorme kliniske fund. Er undersøgelsen og EKG'et normale hos en rask person, er der generelt ingen begrænsninger.

Hvilke symptomer skal tages alvorligt?

Brystsmerter, hjertebanken, besvimelse eller nærbesvimelse under anstrengelse. En af forfatterne bag det danske holdningspapir siger det direkte: mange atleter havde symptomer og faresignaler op til dødsfaldet, uden at det blev taget alvorligt — hverken af dem selv eller af lægen. Det er den vigtigste enkeltbesked på området.

Er sport så farligt for hjertet?

Tallene peger den anden vej. Et dansk registerstudie fandt mere end dobbelt så stor risiko for pludselig hjertedød blandt aldersmatchede ikke-idrætsudøvere som blandt idrætsudøvere. Og overlevelsen ved hjertestop er højere blandt idrætsudøvere — over 40 procent mod under 20 — formentlig fordi hjertestoppet oftere er bevidnet, så genoplivning og hjertestarter kommer hurtigere i gang.

Se også

Om denne beregner

Kilde: Dansk Cardiologisk Selskabs Nationale Behandlingsvejledning «Idrætsudøvere og hjertesygdom» (2024, løbende opdateret), Læge- og Patienthåndbogen på sundhed.dk samt Ugeskrift for Læger
Dansk holdning: DCS fraråder generel screening af unge idrætsudøvere og tager forbehold for de europæiske og amerikanske anbefalinger
Begrundelse: Usikkert om screening finder de rette og forebygger dødsfald; risiko for overdiagnostik af raske, der uden grund hindres i at dyrke idræt
I stedet: Målrettet udredning af unge i risiko med fokus på anstrengelsesrelaterede symptomer og familieanamnese
EKG: Træning inducerer forandringer, der kan være svære at adskille fra det patologiske — særligt ved mere end 6-8 timers hård udholdenhedstræning om ugen
Effektstørrelse: Canadisk studie: højst 3 af 16 hjertestop under konkurrenceidræt ville have kunnet forebygges ved screening
Dansk registerstudie: Mere end dobbelt så stor risiko for pludselig hjertedød blandt aldersmatchede ikke-idrætsudøvere som blandt idrætsudøvere
Overlevelse: Over 40 % blandt idrætsudøvere mod under 20 % blandt ikke-idrætsudøvere, formentlig fordi hjertestoppet oftere er bevidnet
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden anbefaler hverken for eller imod screening og kan ikke vurdere din situation. Brystsmerter, hjertebanken, besvimelse eller nærbesvimelse under anstrengelse hører hjemme hos en læge uanset træningstilstand — og ved hjertestop ringes 1-1-2, hvorefter der startes hjertelungeredning.