Hjerte og kredsløb

Hjertestop

Omkring 5.000 mennesker får hjertestop uden for hospital i Danmark hvert år. Det, der flytter udfaldet, sker i de minutter, der går, før ambulancen holder ude foran — og det bliver gjort af en tilfældig person, ikke af en fagperson. Forskellen er ikke lille: med hjertelungeredning og hjertestarter inden ambulancen overlever 30 ud af 100, uden overlever 6.

Ring 112 først 30 tryk, 2 indblæsninger Eller kun tryk 100-120 i minuttet Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Sker det nu: ring 1-1-2

Ring med det samme, og sæt telefonen på medhør. Vagtcentralen guider dig gennem genoplivningen, mens hjælpen er på vej — du skal ikke kunne det på forhånd. Er I flere til stede, lader du en anden ringe, mens du begynder.

Personen har hjertestop, hvis han eller hun er bevidstløs og ikke trækker vejret normalt. Enkelte, langsomme eller gispende vejrtrækninger er ikke normal vejrtrækning. Er du i tvivl, så begynd: det er langt værre at lade være.

Tvivl koster mere end at tage fejl. Varige hjerneskader kan opstå allerede efter tre til fem minutter uden cirkulation. At begynde hjertemassage på en person, der viser sig ikke at have hjertestop, gør sjældent skade — at lade være gør det.

Din situation

Siden er ikke et kursus og erstatter ikke et førstehjælpskursus. Den viser rækkefølgen efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger — og hvad du roligt kan lade være med.

Hvem drejer det sig om

Er du alene?

Kan du give indblæsninger?

Rækkefølgen

—

Trin	Det du gør

Tempo

100-120

tryk i minuttet, ca. 5-6 cm dybe

Hold ikke op

—

De to forbehold, der holder folk tilbage

Når nogen tøver, er det sjældent af ligegyldighed. Det er næsten altid en af to bekymringer — og Sundhedsstyrelsen har taget stilling til dem begge.

Bekymringen	Hvad der faktisk gælder
«Jeg kan ikke give mund-til-mund»	Så lader du være. Kan du ikke give indblæsninger, skal du kun give hjertemassage. Det er ikke en nødløsning, man undskylder — det er den anbefalede fremgangsmåde for den, der ikke kan eller vil.
«Jeg kan ikke børneversionen»	Der gælder særlige forhold for børn, men du kan altid give samme hjertelungeredning som til en voksen. At vente, fordi man ikke kender en særlig metode, er den dårligste af alle muligheder.

Begge svar peger samme vej. Den eneste fejl, der er alvorlig, er at gøre ingenting. Alt andet — forkert tempo, for lidt dybde, ingen indblæsninger — er bedre end at vente på nogen, der kan gøre det rigtigt.

Hvad tilstedeværende faktisk flytter

Tallene er usædvanligt tydelige for et sundhedsområde. Får en person hjertelungeredning og stød fra en hjertestarter, inden ambulancen når frem, overlever 30 ud af 100. Uden hjertelungeredning overlever 6.

År	Hvor mange trådte til	Hvor mange overlevede
2001	Hver femte	1 ud af 25
I dag	Ca. tre ud af fire	Ca. hver sjette

Udviklingen er ikke sket, fordi ambulancerne er blevet hurtigere. Den er sket, fordi flere begynder, før ambulancen kommer. I dag ydes der førstehjælp ved omkring 80 procent af hjertestoppene inden ambulancens ankomst — og det er den mest nærliggende forklaring på noget, der ellers ville undre: forskellen i ambulanceresponstid mellem tyndt og tæt befolkede områder kan ikke aflæses i overlevelsesstatistikken.

Læst omvendt. Hvis afstanden til nærmeste ambulance ikke afgør udfaldet, er det, fordi nogen allerede var der. Det er den enkelte oplysning på denne side, der bedst forklarer, hvorfor det giver mening at kunne begynde.

Hjerteløberne kommer — og de løber ikke

Når vagtcentralen modtager et opkald om formodet hjertestop, alarmeres frivillige i nærheden. Nogle sendes direkte hen for at begynde genoplivning, andre efter den nærmeste hjertestarter.

Ordningen blev landsdækkende 1. maj 2020 og var dermed den første af sin art i verden, der dækkede et helt land.
Udkaldsradius blev i år hævet fra 1,8 km til 5 km. Begrundelsen siger noget om ordningen: hjerteløberne kører i praksis i bil — de løber ikke.
Responstiden var 3 minutter og 30 sekunder på landsplan i første halvår af 2026.
Over 26.000 hjertestartere er registreret i netværket, og titusindvis har meldt sig som hjerteløbere.
Du kan selv melde dig, hvis du er fyldt 18. Et førstehjælpskursus anbefales, men er ikke et krav. Tilmelding sker gennem TrygFondens app.
Appen er til at orientere sig med i forvejen — ikke til at slå op i, mens noget sker. Det er vagtcentralen, der sender hjælpen af sted.

Hjertestarteren, hvis der kommer en

En hjertestarter taler til dig og fortæller, hvad der skal ske. Den afgiver kun stød, hvis rytmen er stødbar — du kan ikke komme til at give stød til en, der ikke skal have det.

Hent den ikke selv, hvis du er alene. Bliv ved massagen og lad vagtcentralen sende nogen efter den.
Er I flere, pakker en anden den ud og tænder den, mens du fortsætter med at trykke.
Placér elektroderne som vist på pakken, på bar overkrop.
Hold afstand, mens den analyserer — og fortsæt straks bagefter, indtil den siger andet.
Fortsæt hjertemassagen, mens den tænder. Hvert sekund uden tryk er et sekund uden cirkulation.

Overlevelseskæden. Erkendelse og alarmering, tidlig hjertelungeredning, tidlig defibrillering, avanceret efterbehandling. De to første led er dem, en tilfældig tilstedeværende kan udføre — og de to, der oftest mangler.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg give indblæsninger?

Kun hvis du kan og vil. Sundhedsstyrelsens anbefaling er 30 tryk efterfulgt af 2 indblæsninger — men står der direkte, at kan du ikke give kunstigt åndedræt, så giv kun hjertemassage. Det er ikke en dårligere udgave, man undskylder sig med; det er den anbefalede fremgangsmåde for den, der ikke kan eller ikke ønsker det. Tøven koster langt mere end manglende indblæsninger.

Hvad hvis det er et barn?

Så giver du det samme. Der gælder særlige forhold for børn, men Sundhedsstyrelsen skriver udtrykkeligt, at man altid kan give samme hjertelungeredning som til en voksen. Det er værd at vide på forhånd, for forestillingen om, at børn kræver en anden metode, man ikke kan, er en af de hyppigste grunde til at vente — og at vente er den eneste alvorlige fejl.

Hvordan ved jeg, at det er hjertestop?

Personen er bevidstløs og trækker ikke vejret normalt. Vær opmærksom på, at enkelte, langsomme eller gispende vejrtrækninger ikke er normal vejrtrækning — det er et hyppigt tegn ved hjertestop og bliver ofte opfattet som et livstegn. Er du i tvivl, begynder du. Vagtcentralen hjælper dig med at vurdere det undervejs.

Hvornår må jeg holde op?

Når professionel hjælp overtager, eller når personen viser tydelige livstegn — for eksempel normal vejrtrækning eller tydeligt vågner op. Indtil da fortsætter du, og du skifter gerne med en anden, hvis I er flere: hjertemassage er hårdere, end de fleste regner med, og kvaliteten falder efter et par minutter.

Hvad er en hjerteløber?

En frivillig, der har meldt sig til at rykke ud ved formodet hjertestop i nærheden — enten direkte hen til personen eller efter den nærmeste hjertestarter. Ordningen blev landsdækkende i 2020, og udkaldsradius blev i år hævet fra 1,8 til 5 kilometer, netop fordi hjerteløberne i praksis kører i bil. Man skal være fyldt 18, og et førstehjælpskursus anbefales.

Se også

Om denne beregner

Kilde: Sundhedsstyrelsen, TrygFonden og Dansk Hjertestopregister, 2026
Metode: Hjertelungeredning 30:2; kun hjertemassage, hvis indblæsninger ikke er en mulighed
Tempo: 100-120 tryk i minuttet, ca. 5-6 cm dybde
Børn: Særlige forhold findes, men samme hjertelungeredning som til voksne kan altid gives
Overlevelse: 30 ud af 100 med hjertelungeredning og hjertestarter før ambulancen, mod 6 uden
Hjerteløbere: Landsdækkende siden 1. maj 2020; udkaldsradius 5 km; responstid 3 min. 30 sek. i 1. halvår 2026
Dine data: Alt kører i browseren. Ingen oplysninger forlader din enhed.
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden er en oversigt og hverken et førstehjælpskursus eller en vejledning, der kan følges under selve hændelsen. Sker der noget, ringer du 1-1-2 og følger vagtcentralens anvisninger — de guider dig igennem, uanset hvad du kan i forvejen. Vil du kunne mere på forhånd, er et førstehjælpskursus det, der virker.