produkter-danmarkBeregnere
Sport og træning

Hjernerystelse

Omkring 25.000 danskere får hjernerystelse hvert år, og de fleste kender rådet: rul gardinerne ned, lig stille, og lad være med at se på skærme, indtil alt er væk. Det råd er trukket tilbage. «Total hvile anbefales ikke», står der i den internationale konsensuserklæring, og der er intet belæg for hverken mørkt rum eller for at vække den sovende regelmæssigt. Det, der er kommet i stedet, føles forkert: man begynder igen, før symptomerne er helt væk.

24-48 timer relativ hvile Derefter gradvist på Gåture gavner Kontaktfri 1-2 uger Ingen oprettelse
Opdateret 3. september 2026

Kontakt læge eller vagtlæge ved disse tegn

Tiltagende hovedpine, gentagne opkastninger, tiltagende sløvhed eller svært ved at vække personen, kramper, forskelstore pupiller, kraftnedsættelse i arm eller ben, eller væske eller blod fra næse eller øre. Ved bevidstløshed eller hurtig forværring ringes 1-1-2.

Akutte komplikationer er sjældne, hvis lægen ved undersøgelsen ikke fandt tegn på alvorlig skade. Men de første døgn er der stadig noget at holde øje med — og det er de tegn ovenfor.

Hvor er du?

Siden stiller ingen diagnose og erstatter ikke en individuel vurdering. Anbefalingerne er generelle — den enkeltes grænse findes kun ved at prøve sig frem, og den er forskellig.

Tre råd, der ikke længere gælder

Det gamle rådHvad der gælder nu
«Lig i et mørkt rum» Der er intet belæg for det. De første 24-48 timer handler om relativ hvile — spare på kræfterne — ikke om mørke eller sengeleje.
«Personen skal vækkes regelmæssigt om natten» Heller ikke belæg for. Søvn er ikke farlig efter en almindelig hjernerystelse, hvor lægen ikke har fundet tegn på alvorlig skade.
«Hvil, til alle symptomer er væk» «Total hvile anbefales ikke.» Efter to-tre døgn genoptages hverdagsaktiviteter gradvist — også selv om symptomerne ikke er helt forsvundet.
Hvorfor det har flyttet sig så meget. I 2003 anbefalede man hvile i op til flere uger. I dag er der evidens for, at gradvis genoptagelse både lindrer symptomer og forkorter vejen tilbage. Rådet om mørke og ro er altså ikke bare blødt op — det er erstattet af det modsatte.

Den første uge, trin for trin

Ved symptomer i mere end ti dage. Holder svimmelhed, nakkesmerter eller hovedpine ved i over ti dage, anbefales fysioterapiøvelser for at mindske symptomerne og forbedre funktionen. Det er et konkret tilbud — ikke bare «vent og se».

Hos børn kommer skolen før sporten

Rækkefølgen er fastlagt og er ikke et spørgsmål om prioritering af pligter: skoleaktiviteter først, derefter fritidsaktiviteter, derefter sport.

Tilbage til sport

Tilbagevenden sker i trin over omkring en uge, hvis man er uden symptomer undervejs. Princippet er enkelt: ét trin ad gangen, og tilbage et trin, hvis symptomerne vender tilbage.

Modellen er udviklet i idrætssammenhæng og er den, de danske anbefalinger henviser til. Det væsentlige for den enkelte er ikke at kunne trinnene udenad, men at kende reglen bag dem: fremgang forudsætter symptomfrihed på det trin, man står på — ikke at man kan presse sig igennem det.

Grundreglen, som ikke har undtagelser: en idrætsudøver med hjernerystelse må ikke vende tilbage til sportslig aktivitet på skadesdagen. «Jeg har det fint» ti minutter efter er ikke brugbar information — forværringen kan komme senere samme dag eller dagen efter.

Reglerne omkring trinnene er lige så vigtige som trinnene selv. Modellen har seks trin:

Kontaktsport er det sidste trin, ikke det første. Og det gælder også, når man føler sig helt klar: risikoen ved en ny hjernerystelse, før den første er ovre, er hele grunden til, at rækkefølgen findes.
Og prognosen, som retningslinjerne beder om at få sagt højt: 70-80 procent af børn har ikke problemer længere end 1-3 måneder. Fagpersoner anbefales udtrykkeligt at informere om netop dét, fordi det kan berolige og skabe en positiv forventning til forløbet.
På sidelinjen: ved smerter, svimmelhed, forvirring eller svært ved at rejse sig, gå og stå tages barnet ud af aktiviteten, holdes i ro, og forældrene kontaktes med besked om at kontakte læge. Danmarks Idrætsforbund har publiceret en «hjernerystelsesgenkender» til brug ved tvivl.

Når det trækker ud

De fleste symptomer forsvinder af sig selv i løbet af de første dage. Nogle har gener i uger eller måneder — og det er her, det danske system har fået kritik.

  • Dansk Center for Hjernerystelse er det nationale videnscenter og udgav i 2021 den første nationale kliniske retningslinje på området.
  • Håndteringen af senfølger er kritiseret for at være uensartet på tværs af kommuner og regioner, og fagfolk har foreslået samlede centre for udredning og behandling.
  • Symptomer i uger er ikke det samme som at noget er overset, men det er en god grund til at få lagt en plan frem for at fortsætte på egen hånd.
  • Hjernerystelse og whiplash deler skadesmekanisme, symptomer og risiko for langvarige følger — det kan være relevant, hvis nakken også blev påvirket.

Ofte stillede spørgsmål

Skal man ligge i et mørkt rum?

Nej. Der er intet belæg for det, og rådet er trukket tilbage. De første 24-48 timer handler om relativ hvile: man sparer på kræfterne, men behøver hverken mørke eller sengeleje. Mobil og computer må bruges, dog begrænset — skærmtid anbefales holdt nede i de første 48 timer.

Skal man vækkes om natten?

Nej, det er også et råd uden belæg. Søvn er ikke farlig efter en almindelig hjernerystelse, hvor lægen ved undersøgelsen ikke har fundet tegn på alvorlig skade. Det, man skal holde øje med, er tiltagende symptomer i vågen tilstand — tiltagende hovedpine, gentagne opkastninger, tiltagende sløvhed — ikke om personen sover.

Skal symptomerne være væk, før man begynder igen?

Nej, og det er den del, de fleste bliver overraskede over. Efter to-tre døgn opfordres man til gradvist at genoptage hverdagsaktiviteter, også selv om symptomerne ikke er helt forsvundet — først i hjemmet og derefter uden for. Let fysisk aktivitet som gåture og motionscykel nævnes direkte som noget, der hjælper bedringen.

Betyder det, at man bare skal presse på?

Nej, og det er den anden halvdel af budskabet. Alle med hjernerystelse har en grænse, hvor for meget aktivitet midlertidigt kan forværre situationen. Anbefalingen er ikke «så meget som muligt», men at finde balancen — øge gradvist, og justere ned, når det tipper. Derfor lægges planen bedst sammen med en fagperson.

Hvornår må et barn spille igen?

Rækkefølgen er skole først, derefter fritidsaktiviteter, derefter sport — og sportsaktiviteter bør være kontaktfri de første en til to uger. Skolen fungerer samtidig som en prøve: et barn, der ikke kan følge en skoledag, er ikke klar til træning, uanset hvor friskt det virker ellers.

Se også

Om denne beregner

Kilde
Dansk Center for Hjernerystelse, national klinisk retningslinje (2021), samt international konsensuserklæring om hjernerystelse
Tidlig fase
Relativ hvile i 24-48 timer; intet belæg for mørkt rum eller for at vække den sovende
Genoptagelse
Gradvist fra 2-3 døgn, også selv om symptomerne ikke er helt væk; let fysisk aktivitet gavner
Børn
Skole først, derefter fritid, derefter sport; kontaktfri sport de første 1-2 uger
Ved langvarige gener
Fysioterapiøvelser anbefales ved svimmelhed, nakkesmerter eller hovedpine i mere end 10 dage
Omfang
Ca. 25.000 danskere rammes årligt
Dine data
Alt kører i browseren. Ingen oplysninger forlader din enhed.
Udgivet
3. september 2026
Næste gennemgang
marts 2027
Medicinsk forbehold. Siden er en oversigt og hverken et kursus, en diagnose eller en erstatning for en individuel vurdering. Anbefalingerne er generelle, og hjernerystelser er forskellige alt efter slaget og personen. Ved tiltagende symptomer, eller når noget trækker ud, hører det hjemme hos egen læge — og ved bevidstløshed eller hurtig forværring ringes 1-1-2.