Søvn og døgnrytme

Natteskræk, mareridt og søvngængeri

Om natten ligner de hinanden: et barn, der græder eller skriger. Men mareridt og natteskræk er to forskellige ting, og forskellen afgør, hvad du skal gøre. Den letteste måde at skelne på: kan barnet vækkes, og husker det noget bagefter? Ved mareridt ja — ved natteskræk nej. Og netop derfor skal man i det ene tilfælde trøste, og i det andet lade være med at vække.

Mareridt: REM, sent, huskes Natteskræk: dyb søvn, tidligt, huskes ikke Væk ikke ved natteskræk Ophører ved puberteten Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Hvad I oplever

Siden nævner ingen medicin og ingen doser og stiller ingen diagnose. Den gengiver, hvad de danske lægefaglige beskrivelser siger.

Hvornår på natten sker det?

Kan I komme i kontakt med barnet?

Hvor ofte sker det?

De to ligner hinanden — og skal håndteres modsat

	Mareridt	Natteskræk
Hvornår	Sent på natten	Tidligt — i første tredjedel af søvnen
Søvnstadie	REM	Dyb NREM-søvn
Vågner barnet?	Ja — og kan vækkes let	Nej — og er svært at vække
Husker det bagefter?	Ja — kan fortælle om drømmen	Som regel intet
Hvad du gør	Trøst	Lad episoden gå over — sørg for, at barnet ikke kommer til skade

Hvorfor man ikke skal vække ved natteskræk. Barnet er i dyb søvn og er ikke rigtigt vågent, selv om det græder, skriger eller bevæger sig voldsomt. Episoden stopper som regel af sig selv efter nogle minutter — og forsøg på at vække gør typisk forvirringen værre, ikke mindre.

Teknikken, de færreste kender

Ved hyppig søvnrædsel findes der et konkret greb i den danske lægefaglige beskrivelse: man kan forsøge at vække barnet 15-30 minutter før det sædvanlige natlige anfald — og gøre det i 2-4 uger.

Det forudsætter, at anfaldene kommer nogenlunde på samme tid. Skriv derfor tidspunkterne ned et par nætter først.
Det er ikke en behandling, man selv skal blive ved med — men et forsøg med en fast varighed.
Og selve beroligelsen tæller med: information til forældrene om tilstandenes ufarlighed indgår udtrykkeligt i håndteringen.
Ved mareridt er der ikke noget tilsvarende greb — her handler det om trøst og om at holde uhyggelige indtryk væk tæt på sengetid.

Søvngængeri: ser vågent ud, men er det ikke

Barnet kan udføre både motoriske og sproglige ting — fra at stå op og gå rundt i værelset til at tage tøj på eller gå på toilettet — men er ikke ved bevidsthed.
Øjnene er åbne, så det virker vågent. Men man kan ikke komme i kontakt, og talen er sløret.
Bagefter husker barnet intet.
Det sker i første tredjedel af søvnen og opstår som regel aldrig i forbindelse med en middagslur — en detalje, der ofte gør det lettere at genkende.
Det hænger sammen med de andre: søvngængeri kobler sig til søvnrædsel og mareridt, og det er ikke usædvanligt, at et barn har flere søvnforstyrrelser på én gang.
Det praktiske ansvar er sikkerhed: at barnet ikke kan komme til skade undervejs.

Hvor almindeligt, og hvornår det går over

Mareridt er udbredt: 10-50 procent af børn i alderen 3-5 år har mareridt, der er så svære, at de generer barnets eller forældrenes søvn — hyppigst i 6-10-årsalderen.
Og det går over: søvnrædsel og søvngængeri hører som regel op ved begyndelsen af puberteten og er ikke ledsaget af langtidsfølger.
Diagnosen stilles på sygehistorien, og undersøgelser er som regel ikke nødvendige.
Der undersøges videre ved uklarhed — herunder ved mistanke om epilepsi eller søvnapnø. Ved mistanke om epilepsi henvises til EEG.
Det er derfor værd at nævne, hvis barnet også snorker kraftigt eller har vejrtrækningspauser — det peger et andet sted hen end parasomnier.

Siden nævner ingen medicin og stiller ingen diagnose. Ved episoder, der ændrer karakter, optræder flere gange samme nat, kommer i dagtimerne, eller hvor barnet får stivhed, rykvise bevægelser eller ufrivillig vandladning under anfaldet, bør det vurderes af egen læge.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kender jeg forskel på mareridt og natteskræk?

På to ting: hvornår det sker, og om barnet kan vækkes. Mareridt sker i REM-søvn sent på natten — barnet vågner, kan huske detaljer og fortælle om drømmen. Natteskræk sker i dyb søvn tidligt på natten — barnet kan virke panisk, græde eller skrige, men er ikke rigtigt vågent, husker som regel intet og er svært at vække.

Skal jeg vække barnet ved natteskræk?

Nej. Det bedste er at lade barnet komme igennem episoden uden at forsøge at vække det — sørg blot for, at det ikke kommer til skade, og forbliv rolig. Episoden stopper som regel af sig selv efter nogle minutter. Ved mareridt er det omvendt: dér er trøst det rigtige, fordi barnet faktisk er vågent.

Kan man gøre noget, hvis det sker tit?

Ja. Ved hyppig søvnrædsel kan man forsøge at vække barnet 15-30 minutter før det sædvanlige natlige anfald, og gøre det i 2-4 uger. Det forudsætter, at anfaldene kommer nogenlunde på samme tid — så skriv tidspunkterne ned et par nætter først.

Er søvngængeri farligt?

Det er fysisk aktivitet i søvne uden bevidsthed: barnet kan gå rundt, tage tøj på eller gå på toilettet, og øjnene er åbne, så det virker vågent — men man kan ikke komme i kontakt, og barnet husker intet bagefter. Det sker i første tredjedel af søvnen og næsten aldrig ved en middagslur. Det praktiske ansvar er sikkerhed, så barnet ikke kommer til skade.

Går det over?

Ja. Søvnrædsel og søvngængeri hører som regel op ved begyndelsen af puberteten og er ikke ledsaget af langtidsfølger. Diagnosen stilles på sygehistorien, og undersøgelser er sjældent nødvendige — men ved uklarhed, herunder mistanke om epilepsi eller søvnapnø, undersøges der videre.

Se også

Om denne beregner

Kilde: Lægehåndbogen på sundhed.dk «Parasomnier hos børn», Patienthåndbogen på sundhed.dk «Søvngængeri» samt dansk forældreinformation om mareridt og natteskræk
Hvad det er: Parasomnier er uønskede anfald under indsovning, søvn og opvågning; de hyppigste hos børn er søvnrædsel, mareridt og søvngængeri
Forskellen: Mareridt sker i REM sent på natten, barnet vågner, husker og kan vækkes let; natteskræk sker i dyb NREM-søvn tidligt, barnet er ikke rigtigt vågent, husker som regel intet og er svært at vække
Håndtering: Ved natteskræk lades episoden gå over uden forsøg på at vække; barnet skal blot ikke komme til skade, og episoden stopper som regel af sig selv efter nogle minutter
Planlagt opvågning: Ved hyppig søvnrædsel kan man forsøge at vække barnet 15-30 minutter før det sædvanlige anfald i 2-4 uger
Søvngængeri: Fysisk aktivitet i søvne uden bevidsthed; øjnene er åbne, men kontakt er ikke mulig og talen sløret; sker i første tredjedel af søvnen og næsten aldrig ved middagslur
Hyppighed og prognose: 10-50 % af 3-5-årige har generende mareridt, hyppigst i 6-10-årsalderen; søvnrædsel og søvngængeri ophører som regel ved puberteten uden langtidsfølger
Udredning: Diagnosen stilles på sygehistorien, og undersøgelser er sjældent nødvendige; ved uklarhed, herunder mistanke om epilepsi eller søvnapnø, undersøges videre
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden nævner ingen medicin og ingen doser og stiller ingen diagnose. Ved episoder der ændrer karakter, optræder flere gange samme nat, forekommer i dagtimerne, eller hvor barnet får stivhed, rykvise bevægelser eller ufrivillig vandladning under anfaldet, bør barnet vurderes af egen læge. Kraftig snorken eller vejrtrækningspauser bør også nævnes.