Hverdag og generelt

Pollenallergi

Hver sjette dansker — omkring en million mennesker — har pollenallergi. Det, færre ved, er at sæsonen har flyttet sig målbart: sammenlignet med for fyrre år siden er mængden af græspollen steget med 19 procent, og sæsonen er i gennemsnit blevet 18 dage længere. Vaner, der bygger på «sådan plejer det at være», rammer derfor ved siden af.

1 mio. danskere Græs rammer 6 ud af 10 Sæsonen vokser 30 % har også astma Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Din situation

Siden stiller ingen diagnose og nævner hverken præparater eller doser. Den viser, hvad tallene siger om sæsonen, og hvornår symptomer bør ses på.

Hvad reagerer du på?

Hvilke symptomer fylder mest?

Hvornår mærker du det?

Sæsonen har flyttet sig — og det er målt

En sammenligning af perioderne 1981-2009 og 2011-2020 viser to ting på én gang: mængden af græspollen er steget med 19 procent, og sæsonen er i gennemsnit blevet 18 dage længere. Birkesæsonen er tilsvarende forlænget med 15 dage over 30-40 år.

Pollentype	Hvem og hvornår
Græs	Rammer flest: 6 ud af 10 pollenallergikere. Begynder typisk i maj, topper midt i juni og kan strække sig ind i efteråret — en af de længste sæsoner.
Birk	500.000 danskere. Intens, men kortere; det tidlige forårsvejr afgør meget.
Træer tidligt på året	Lune måneder i november og december kan få el- og hasselsæsonen til at starte tidligt.

Hvorfor det betyder noget i praksis. Ét år lå græssæsonen 16 dage tidligere end gennemsnittet. Når starten kan rykke sig med to uger, holder tommelfingerreglen «jeg plejer at mærke det fra …» ikke — og det er netop derfor en prognose er mere brugbar end en vane. Årsagen til udviklingen angives som klimaforandringer og øgede mængder CO2 i luften.

Symptomet, ingen tilskriver pollen

8 ud af 10 med pollenallergi oplever udtalt træthed — i et omfang, der gør det svært at koncentrere sig og fungere normalt.

Man leder efter nys, kløende øjne og løbende næse, fordi det er dem, der «ligner» høfeber. Men det, der reelt spiser dagen for mange, er trætheden — og den bliver sjældent koblet til årstiden. Hvis din energi falder i de samme uger hvert år, er det en oplysning værd at tage med til lægen.

Det er en kronisk sygdom med sæson, ikke en gene i nogle dage: mange har symptomer i flere måneder om året, med konsekvenser for både helbred, socialt liv og arbejdsevne.
Halvdelen undlader at opholde sig udenfor i sæsonen for at mindske symptomerne. Det er en løsning med en pris — og en grund til at få behandlingen vurderet frem for at indrette livet efter generne.
Store regionale forskelle. Samme døgn i 2026 blev der målt 562 i Østdanmark og 126 i Vestdanmark. Et pollental over 100 regnes som højt.

Den del, der ikke skal tåles

30 procent af alle med høfeber har også astma. Oplever man åndenød eller trykken for brystet, er der en reel sandsynlighed for at være blandt dem.

Det er ikke «værre høfeber», men et andet problem, der skal ses på af en læge.
Hoste og vejrtrækningsbesvær i sæsonen hører i samme kategori.
Vent ikke sæsonen ud. At symptomer forsvinder af sig selv til efteråret gør dem ikke harmløse — det gør bare, at de aldrig bliver udredt.
Siden nævner ingen præparater og ingen doser, og anbefaler ikke, hvornår en behandling skal begynde. Det er en samtale med læge eller apotek.

Det, der kan planlægges

Der udsendes et dagligt pollental med en 5-døgnsprognose. Det er den oplysning, der gør det muligt at lægge både medicin og udendørs planer før tallene stiger — i stedet for at reagere bagefter.

Luft ud tidlig morgen og sen aften, hvor der er færrest pollen i luften.
Tør ikke tøj udenfor i sæsonen — ellers følger pollen med ind i tøj og sengetøj.
Brug prognosen til at flytte det, der kan flyttes: havearbejde, lang løbetur, udendørs arrangementer. Ikke for at leve indendørs, men for at vælge dagene.
Kend din egen type. Græs, birk og de tidlige træer har forskellige sæsoner — det ændrer, hvilke uger der er dine.
Der findes en telefonisk rådgivning hos patientforeningen bag pollentællingen, hvis man er i tvivl om symptomer eller sæson.
Og en samfundsdel: 70 procent af kommunerne ønsker retningslinjer for allergifremkaldende beplantning — pollenmængden i byrummet er ikke kun et vejrfænomen.

Ofte stillede spørgsmål

Har pollensæsonen ændret sig?

Ja, målbart. En sammenligning af perioderne 1981-2009 og 2011-2020 viser, at mængden af græspollen er steget med 19 procent, og at sæsonen i gennemsnit er blevet 18 dage længere. Birkesæsonen er forlænget med 15 dage over 30-40 år. Udviklingen tilskrives klimaforandringer og øgede mængder CO2. Konsekvensen er praktisk: vaner, der bygger på hvornår det «plejer» at begynde, rammer ved siden af.

Hvilken pollentype rammer flest?

Græs: 6 ud af 10 pollenallergikere reagerer på græspollen. Sæsonen begynder typisk i maj, topper midt i juni og kan strække sig helt ind i efteråret — det er en af de længste. Birkepollen rammer omkring 500.000 danskere med en kortere, men ofte intens sæson.

Kan pollenallergi gøre mig træt?

Ja, og det er det symptom, folk sjældnest kobler til pollen. 8 ud af 10 med pollenallergi oplever udtalt træthed, i et omfang der gør det svært at koncentrere sig og fungere normalt. Falder din energi i de samme uger hvert år, er det en oplysning værd at tage med til lægen — også selv om næse og øjne ikke fylder meget.

Hvornår skal jeg se en læge?

Ved åndenød, trykken for brystet, hoste eller vejrtrækningsbesvær. 30 procent af alle med høfeber har også astma, så de symptomer er ikke «værre høfeber», men et andet problem, der skal vurderes. At generne forsvinder af sig selv til efteråret gør dem ikke harmløse — det gør bare, at de aldrig bliver udredt.

Hvad kan man planlægge efter?

Der udsendes et dagligt pollental med en 5-døgnsprognose, og det er netop det, der gør planlægning mulig: man kan flytte havearbejde, lange løbeture eller udendørs arrangementer før tallene stiger i stedet for at reagere bagefter. Derudover er to enkle råd velkendte: luft ud tidlig morgen og sen aften, hvor der er færrest pollen, og tør ikke tøj udenfor i sæsonen.

Se også

Om denne beregner

Kilde: Astma-Allergi Danmark: nyheder og pressemeddelelser 2026 samt foreningens pollentælling
Udbredelse: Ca. 1 million danskere — hver sjette — har pollenallergi; 6 ud af 10 af dem reagerer på græspollen, 500.000 på birkepollen
Sæsonen: Sammenligning af 1981-2009 og 2011-2020: græspollen +19 %, sæsonen gennemsnitligt 18 dage længere; birkesæsonen forlænget med 15 dage over 30-40 år
Variation: Ét år lå græssæsonen 16 dage tidligere end gennemsnittet; angivne årsager er klimaforandringer og øgede mængder CO2
Træthed: 8 ud af 10 oplever udtalt træthed, der gør det svært at koncentrere sig og fungere normalt
Astma: 30 % af alle med høfeber har også astma; åndenød og trykken for brystet er tegn
Pollental: Over 100 regnes som højt; store regionale forskelle — 562 i Øst mod 126 i Vest samme døgn i 2026
Ikke gengivet: Præparatnavne, doser og anbefalinger om, hvornår en behandling skal startes
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden stiller ingen diagnose, nævner hverken præparater eller doser og anbefaler ikke, hvornår en behandling skal begynde — det aftales med læge eller apotek. Åndenød, trykken for brystet, hoste eller vejrtrækningsbesvær i pollensæsonen bør ses på af en læge og ikke tåles sæsonen ud.