Hjerte og kredsløb

Statiner og muskelsmerter

Knap 900.000 danskere indløste en recept på kolesterolsænkende medicin i 2024, og muskelsmerter er den bivirkning, flest har hørt om. Forskningen på området har givet et resultat, der er let at misforstå i begge retninger: generne er virkelige — men i blindede forsøg optræder de lige så ofte, når deltagerne får placebo. Det interessante er, at spørgsmålet «tåler jeg det?» faktisk kan afgøres. Bare ikke ved at stoppe og se.

11 pr. 1.000 i første år Nocebo er veldokumenteret Generne er ikke indbildte Stop aldrig på egen hånd Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Din situation

Siden anbefaler hverken at starte eller stoppe nogen behandling og nævner hverken præparater eller doser. Den viser, hvad forskningen siger, og hvordan spørgsmålet kan afklares med lægen.

Hvad handler det om?

Hvornår begyndte generne?

Hvordan er generne?

Tre forsøg, der peger samme vej

Forsøget	Resultatet
Blindet forsøg — deltagerne vidste ikke, hvad de fik	Placebogruppen og statingruppen reagerede ens på, hvor mange muskelsmerter de oplevede.
Åbent studie — deltagerne vidste, hvad de fik	Her var der en overrepræsentation af muskelsmerter i statingruppen.
N-of-1 — 60 personer, der tidligere var stoppet inden for to uger på grund af gener	Samme bivirkningsprofil på statin og placebo. Og halvdelen fik gener, når de hverken tog statin eller placebo.

En stor metaanalyse har regnet på det samme: statiner var ikke årsagen til muskelsmerterne hos mere end 93 procent af dem, der rapporterede symptomer. Behandlingen øgede marginalt hyppigheden — men ikke sværhedsgraden — og den lille overskydende risiko opstod primært i det første år.

Det her er den vigtigste sætning på siden: at generne i mange tilfælde ikke skyldes medicinen, betyder ikke, at de er indbildte. Nocebo er en målbar mekanisme — forventningen om en bivirkning kan i sig selv fremkalde en reel oplevelse af den. Smerten er virkelig. Det er årsagsforklaringen, der er en anden.

Spørgsmålet kan afgøres — men ikke alene

Det er her, forskningen bliver praktisk anvendelig. Ugeskrift for Læger konkluderer, at der med en individualiseret tilgang og god dialog er en stor andel, der kan genoptage behandlingen uden bivirkninger.

At stoppe og se, om det bliver bedre, afgør ingenting. Muskelgener er almindelige i befolkningen i forvejen — det viste netop den halvdel, der havde gener helt uden piller.
Det, der afgør noget, er en planlagt tilgang aftalt med lægen, hvor man skifter mellem perioder og noterer generne undervejs. Det er præcis den metode, forsøgene brugte.
Tidspunktet er en oplysning i sig selv. Den lille reelle overrisiko ligger i det første år — gener, der starter flere år inde i behandlingen, har sjældnere den forklaring.
Der findes flere muligheder end «tag den» eller «drop den», og de hører hjemme i konsultationen — ikke i en tekst, der ikke kender din risikoprofil.
Stop aldrig på egen hånd. Hjerteforeningen peger på, at mediehistorier om bivirkninger og manglende effekt skaber usikkerhed, og at nogle patienter derfor stopper en livsvigtig behandling.

Hvad der står på den anden side af regnestykket

Antallet af dødsfald af hjerte-kar-sygdom i Danmark er halveret på tyve år. Alligevel dør hver femte dansker fortsat af hjerte-kar-sygdom — det er den næsthyppigste dødsårsag efter kræft.

Ugeskrift for Læger formulerer det skarpt: på grund af negativ presseomtale og misinformation har mange den modsatte opfattelse, selv om statiner formentlig hører til blandt de lægemidler, der har absolut færrest bivirkninger.
Modsatrettede oplysninger cirkulerer, også med langt højere bivirkningstal — ofte i blade, der samtidig anbefaler et bestemt kosttilskud. Det er værd at lægge mærke til, hvem der har en interesse i konklusionen.
Rabdomyolyse — den alvorlige muskelpåvirkning — er veldokumenteret, men meget sjælden. Den er grunden til, at kraftige muskelsmerter med svaghed eller mørkfarvet urin altid skal ses på straks.
Behandling er ikke for alle. Hjerteforeningens forskningschef siger det direkte: det er vigtigt at sætte de rigtige i behandling — og undlade at behandle dem, der ikke har gavn af den. Spørgsmålet om din risiko er dermed lige så relevant som spørgsmålet om bivirkninger.

Ofte stillede spørgsmål

Er muskelsmerter ved statiner indbildte?

Nej — og det er den hyppigste misforståelse af forskningen. Generne er virkelige. Det, undersøgelserne viser, er, at de i mange tilfælde ikke skyldes medicinen: i blindede forsøg oplevede placebogruppen og statingruppen lige mange muskelsmerter, og i et forsøg med 60 personer, der tidligere var stoppet på grund af gener, fik halvdelen gener, når de hverken tog statin eller placebo. Nocebo er en målbar mekanisme, ikke en anklage.

Hvor mange får så reelt muskelgener?

Få. En stor metaanalyse fandt, at statiner ikke var årsagen til muskelsmerterne hos mere end 93 procent af dem, der rapporterede symptomer. Omregnet: for hver 1.000 personer i behandling med moderat intensitet forårsager behandlingen omkring 11 milde episoder af muskelsmerter eller -svaghed i det første år, uden signifikant forøgelse de følgende år. Hyppigheden øges marginalt — sværhedsgraden gør ikke.

Hvordan finder jeg ud af, om det er medicinen?

Ikke ved at stoppe og se, hvad der sker — muskelgener er i forvejen almindelige, så det svar er sjældent til at stole på. Det, der afgør noget, er en planlagt tilgang aftalt med lægen, hvor man skifter mellem perioder og noterer generne undervejs. Det er netop den metode, forsøgene brugte, og Ugeskrift for Læger konkluderer, at en stor andel med den tilgang kan genoptage behandlingen uden bivirkninger.

Betyder tidspunktet noget?

Ja, og det er en nyttig oplysning at tage med til lægen. Den lille reelle overrisiko for muskelsymptomer opstår primært i det første år efter behandlingsstart, uden signifikant forøgelse i årene derefter. Gener, der begynder flere år inde i et forløb, har altså sjældnere den forklaring.

Hvornår skal jeg reagere akut?

Ved kraftige muskelsmerter med svaghed eller mørkfarvet urin — kontakt læge straks. Den alvorlige muskelpåvirkning, rabdomyolyse, er veldokumenteret, men meget sjælden, og det er netop derfor, de kraftige symptomer skal ses på med det samme. Milde, ømme muskler er en anden situation, som hører til i en almindelig konsultation.

Se også

Om denne beregner

Kilde: Hjerteforeningen, Ugeskrift for Læger samt metaanalyse præsenteret ved ESC-kongressen og publiceret i The Lancet, 2026
Metaanalyse: Statiner var ikke årsag til muskelsmerter hos mere end 93 % af dem, der rapporterede symptomer; ca. 11 milde episoder pr. 1.000 behandlede i det første år
Nocebo: I blindet forsøg reagerede placebo- og statingruppe ens; i åbent studie var der overrepræsentation i statingruppen
N-of-1: Blandt 60 personer, der tidligere var stoppet på grund af gener, var bivirkningsprofilen den samme på statin og placebo, og halvdelen fik gener uden nogen af delene
Det praktiske: Med en individualiseret tilgang og god dialog kan en stor andel genoptage behandlingen uden bivirkninger
Sjældent, men alvorligt: Rabdomyolyse er veldokumenteret, men meget sjælden
Kontekst: Knap 900.000 danskere indløste recept på statiner i 2024; hver femte dansker dør fortsat af hjerte-kar-sygdom
Ikke gengivet: Præparatnavne, doser og anbefalinger om kosttilskud
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden anbefaler hverken at starte eller stoppe nogen behandling og kan ikke vurdere din risiko — den afhænger af forhold, en hjemmeside ikke kender. Stop aldrig forebyggende hjertemedicin på egen hånd; tal med lægen, som også kan hjælpe med at afklare, om generne skyldes behandlingen. Ved kraftige muskelsmerter med svaghed eller mørkfarvet urin kontaktes læge straks.