Hjertesvigt

Hvornår det ikke kan vente

Åndenød i hvile — eller åndenød, der tvinger dig op at sidde om natten for at få vejret — skal ses på straks. Det samme gælder hurtigt tiltagende hævelse, hurtig vægtstigning over få dage, eller trykken for brystet.

Ved pludselig svær åndenød, brystsmerter eller tegn på hjertestop: ring 1-1-2.

Derfor bliver den overset

Hjertesvigt udvikler sig langsomt, og kroppen kompenserer i starten. Tydelige symptomer kommer først, når hjertet belastes mere — og da er de så almindelige, at de får en anden forklaring.

Baggrunden for at tage det alvorligt: ubehandlet har hjertesvigt en meget høj dødelighed — højere end de fleste kræftsygdomme. Samtidig går det stadig bedre for dem, der bliver behandlet.

Vægten er det redskab, du selv har

Når hjertet ikke pumper effektivt, ophobes væske. Og væsken følger tyngdekraften — derfor dukker den først op i benene og anklerne, især sidst på dagen.

• Vægten stiger, før man kan se det. En hurtig vægtstigning over få dage er væske, ikke fedt — og det er en af de tidligste og mest håndgribelige advarsler.
• Bæltet er den anden indikator. I sværere tilfælde samler væsken sig i bughulen, så maveomfanget vokser og maven spænder.
• Åndenød i liggende stilling skyldes, at væsken fordeler sig anderledes, når man ligger ned. Behovet for at sove mere oprejst er et symptom, ikke en vane.
• En tør hoste kan ledsage åndenøden.
• Hvilken side af hjertet: svigter venstre side, kommer forpustethed og væske i lungerne. Svigter højre, kommer hævede ben og ankler samt væske omkring leveren og i bughulen.
• Mindre kendte symptomer: nedsat appetit og fordøjelsesgener, søvnproblemer, hjertebanken — og dårlig hukommelse, fordi den nedsatte cirkulation også påvirker hjernen.

Hvordan det undersøges

Åndenød skyldes typisk enten lunge- eller hjertesygdom — og derfor peger udredningen i begge retninger fra start.

• Blodprøver og EKG er som regel det første.
• Ofte en lungefunktionsundersøgelse og eventuelt røntgen af brystkassen, netop for at skelne mellem lunge og hjerte.
• Ultralyd af hjertet indgår i afklaringen af, om pumpefunktionen er nedsat.
• Bliver diagnosen stillet, følges mange i en hjertesvigtklinik — en del af hjerteafdelingerne, ledet af læger og sygeplejersker med særlig erfaring, hvor medicinen reguleres og nye undersøgelser vurderes løbende.
• Medicinen optrappes gradvist, indtil den anbefalede dosis er nået — eller den maksimale, man kan tåle. Det er derfor, der er mange kontroller i begyndelsen: det er ikke et tegn på, at noget går galt.

En kronisk sygdom, der skal følges

Hjertesvigt er fremadskridende. Der er typisk perioder med stabilitet, og så dukker en forværring op — også efter at behandlingen er begyndt. En dansk overlæge sammenligner det med at leve med sukkersyge: det kræver opmærksomhed fra patienten selv.

• Det, man selv holder øje med: åndenød, hævede ben, trykken for brystet og udmattelse — så behandlingen kan justeres i tide.
• Nye eller tiltagende symptomer er information, ikke et nederlag. De er netop det, klinikken skal bruge.
• Behandling virker — men det er den optimale behandling, der virker. Forskningen viser fremgang for patienter med hjertesvigt, men det gælder dem, der bliver behandlet optimalt, med medicin og eventuelt pacemaker.
• Fysisk træning indgår i rehabiliteringen ved hjertesygdom — hvad der passer, afhænger af sygdommens sværhedsgrad og aftales med klinikken.
• Hjerteforeningen anslår, at omkring 20 procent af befolkningen får hjertesvigt på et tidspunkt i livet. Det er ikke en sjælden sygdom — den er bare sjældent nævnt.

Ofte stillede spørgsmål

Se også

• eGFR — nyrefunktion
• Træning som behandling
• Blodtryksdagbog