Hjerterehabilitering

Hvem der skal tilbydes det

Ordlyden i den danske behandlingsvejledning er et skal, ikke et kan: «Alle patienter med påvist iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og hjerteklapopererede skal tilbydes hjerterehabilitering» efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektorielle forløb.

• Andre hjertepatientgrupper kan henvises efter individuel vurdering — så et nej til de tre hovedgrupper er ikke et nej til alle andre.
• Første ambulante opfølgning anbefales inden for 14 dage efter udskrivelse. Det er den dato, man kan spørge til, inden man forlader afdelingen.
• Ved den opfølgning gennemgås risikofaktorerne, hvis det ikke allerede er sket: blodfedt, blodtryk, diabetes, rygning, overvægt og fysisk inaktivitet.
• Det er et tværsektorielt forløb — dele foregår på sygehuset, dele i kommunen og dele hos egen læge. Derfor er det også et forløb, man kan tabe undervejs, hvis ingen holder i den røde tråd.

Vejledningen lister selv, hvem der falder fra

Det er usædvanligt ærligt: behandlingsvejledningen beder henvisende læger være opmærksomme på kendte barrierer for både deltagelse og fastholdelse. Listen er værd at læse som patient — ikke som fagperson.

• Høj alder, at bo alene og manglende netværk.
• Lav socioøkonomisk status og anden etnisk baggrund end dansk.
• Køn og komorbiditet — altså at man fejler flere ting på én gang.
• Misbrugsproblemer, psykisk sygdom, angst og depression.
• Belastningsreaktion efter akut sygdom — den helt almindelige efterreaktion på at have været alvorligt syg.

Hvorfor det er blevet vigtigere

Dødeligheden efter akut blodprop i hjertet er i Danmark reduceret til cirka en fjerdedel over de seneste tyve år. Det er blandt de største fremskridt i dansk sundhedsvæsen — og det ændrer, hvad opgaven er.

• Når langt flere overlever et akut hjertetilfælde, stiger antallet af mennesker, der lever videre med en kronisk hjertesygdom.
• Rehabilitering er dét, der skal bære den gruppe — både i forhold til livskvalitet og funktionsniveau og i forhold til at nedsætte risikoen for nye hjertetilfælde.
• Kvaliteten følges systematisk: Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase er én af omkring 80 kvalitetsdatabaser under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, og den har som den første database hentet patientdata fra både kommuner, almen praksis og hospitaler.
• Og vurderingen fra databasens formand er ærlig begge veje: rehabiliteringen fungerer «rigtigt godt» sammenlignet med andre europæiske lande — men der er «fortsat et betydeligt rum til forbedring».

Det, du selv kan gøre

• Spørg om henvisningen, inden du udskrives. «Bliver jeg henvist til hjerterehabilitering, og hvornår er første opfølgning?» — de to spørgsmål gør datoen konkret.
• Hold øje med de 14 dage. Er der ikke sket noget efter to uger, er det en rimelig grund til at ringe til afdelingen eller egen læge.
• Sig det, der gør det svært. Transport, arbejde, angst for at anstrenge hjertet, eller at man er alene om det — det er netop de forhold, vejledningen beder personalet tage højde for.
• Spørg til risikofaktorgennemgangen. Den er en del af forløbet og dækker blodfedt, blodtryk, diabetes, rygning, vægt og fysisk aktivitet.
• Og husk, at forløbet krydser sektorer: det kan begynde på sygehuset og fortsætte i kommunen. Bed om at få at vide, hvem der har ansvaret for næste skridt.

Ofte stillede spørgsmål

Se også

• eGFR — nyrefunktion
• Træning som behandling
• Hjertesvigt