Hjerte og kredsløb

Smerter i benene ved gang

Smerter, kramper eller træthed i benene, der kommer når du går og forsvinder, når du stopper, er ikke «bare alderen». Det kaldes claudicatio intermittens — i folkemunde vindueskiggersyge — og der diagnosticeres omkring 50.000 nye tilfælde om året i Danmark. Det afgørende er ikke benet: personer med perifer karsygdom har en øget risiko på 200 procent eller mere for død, blodprop i hjertet og blodprop i hjernen.

50.000 nye om året 200 % øget systemrisiko Gå — også når det gør ondt Kun 8,3 % af kommunerne Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Det, der altid skal ses på

Smerter i benet i hvile — særligt om natten — og sår, der ikke vil hele, eller mørkfarvet væv, bør altid føre til henvisning. Det er ikke længere claudicatio, men tegn på kritisk iskæmi.

Kontakt egen læge. Ved pludselig, kraftig smerte i et koldt, blegt ben skal der søges hjælp akut.

Dit mønster

Siden stiller ingen diagnose og nævner hverken præparater eller doser. Den gengiver, hvad symptomet betyder, og hvad der anbefales.

Hvornår gør det ondt?

Ryger du?

Har du diabetes?

Symptomet er i benet — betydningen er i resten af kroppen

Claudicatio intermittens er reproducerbare smerter, kramper eller træthed i benene, udløst af gang. Årsagen er åreforkalkning i benets pulsårer — men åreforkalkning holder sig sjældent til ét sted.

Derfor er det vigtigste tal på denne side ikke gangdistancen: personer med perifer karsygdom har en øget risiko på 200 procent eller mere for død, blodprop i hjertet og/eller blodprop i hjernen. Benet er med andre ord et varsel, man kan mærke — og det gør symptomet nyttigt, hvis man reagerer på det.

Derfor er hovedfokus ikke smerten, men risikofaktorerne. Rygestop først og fremmest, dernæst behandling af diabetes, blodtryk og vægt, samt blodpladehæmmende og kolesterolsænkende behandling. Det er dét, der forebygger de alvorlige hændelser — ikke i benet, men i hjertet og hjernen.

Og prognosen for selve benet er bedre end frygten: forløbet er normalt en langsom udvikling mod kortere gangdistance, og risikoen for kritisk iskæmi med behov for amputation er under 5 procent over fem år — men højere ved diabetes og rygning.

Førstevalget er at gå — også når det gør ondt

Det lyder forkert, men det er anbefalingen: man skal gå, selvom det er smertefuldt, presse sig til man må stoppe, hvile til smerterne aftager — og så gentage. Flere gange om ugen, gerne en halv time dagligt.

Påstand	Hvad der er vist
«Træning hjælper lidt»	Gangtræning kan øge gangdistancen med op mod 150 procent.
«Operation må da være bedre»	Et randomiseret studie viser, at superviseret gangtræning er mere effektivt end ballonudvidelse — og superviseret træning er mere omkostningseffektiv end karkirurgi.
«Jeg kan jo bare gå selv»	Man kan, og det virker. Men organiseret, superviseret træning har størst effekt, og det er den form, alle internationale guidelines anbefaler som førstevalg.

Kirurgi kommer på tale, hvis gangtræningen ikke har tilstrækkelig effekt — og ved kritisk iskæmi tilbydes som regel altid operation, hvis det er muligt.

Hullet mellem anbefaling og tilbud

Her bliver det ubehageligt: trods den stærke evidens og de klare guidelines har Danmark ikke et struktureret rehabiliteringsprogram for gruppen.

Ingen sygehuse og kun 8,3 procent af kommunerne tilbyder superviseret gangtræning til denne patientgruppe.
Kun 12 procent af danske karkirurger henviser til rehabilitering — men 96 procent ville gøre det, hvis de kendte til et program. Problemet er altså ikke modvilje, men at tilbuddet ikke findes.
Flere kommuner behandler i praksis patienter med claudicatio på hold med hjertesyge borgere.
Og der er en økonomisk skævhed: invasiv behandling betales af staten, mens fysioterapeutisk træning i privat praksis kræver egenbetaling eller et kommunalt tilbud. Det kan i sig selv forstærke præferencen for operation — «økonomisk kassetænkning» nævnes som barriere.
Men det findes nogle steder. Flere kommuner i Region Syddanmark tilbyder et evidensbaseret 12-ugers program med gangbånd tre gange 45 minutter om ugen, superviseret af en fysioterapeut.
Sådan finder man det: kommunale tilbud kan slås op på sundhed.dk under «sundhedstilbud» — og det er værd at spørge lægen direkte, om der findes et forløb i din kommune.

Det, du kan tage med til lægen

Beskriv mønstret, ikke bare smerten: hvor langt du kan gå, før det gør ondt, og om smerten forsvinder, når du stopper. Det reproducerbare mønster er selve kendetegnet.
Nævn, om der er smerter i hvile eller om natten, og om der er sår, der ikke heler — det ændrer hastigheden fuldstændigt.
Spørg efter superviseret gangtræning og efter, hvad kommunen tilbyder. Det er førstevalget i alle guidelines, men det bliver sjældent foreslået af sig selv.
Tag risikofaktorerne op samtidig. Det er dem, der afgør risikoen for hjerte og hjerne — og rygestop er den enkeltfaktor, der betyder mest.
Siden nævner ingen præparater og ingen doser og erstatter ikke en undersøgelse; diagnosen stilles ved lægen, blandt andet med trykmåling på benet.

Ofte stillede spørgsmål

Er smerter i benene ved gang bare alderen?

Ikke nødvendigvis. Reproducerbare smerter, kramper eller træthed i benene, der udløses af gang og forsvinder i hvile, kaldes claudicatio intermittens og skyldes oftest åreforkalkning. Der diagnosticeres omkring 50.000 nye tilfælde om året i Danmark. Det vigtigste er ikke benet: perifer karsygdom indebærer en øget risiko på 200 procent eller mere for død, blodprop i hjertet og blodprop i hjernen.

Skal jeg gå, når det gør ondt?

Ja — det er netop anbefalingen. Man skal gå, selvom det er smertefuldt, presse sig til man må stoppe, hvile til smerterne aftager og så gentage, flere gange om ugen og gerne en halv time dagligt. Gangtræning kan øge gangdistancen med op mod 150 procent, og organiseret træning har størst effekt.

Er operation ikke bedre end træning?

Ikke som udgangspunkt. Superviseret gangtræning anbefales i alle internationale guidelines som førstevalgsbehandling, et randomiseret studie viser, at den er mere effektiv end ballonudvidelse, og den er mere omkostningseffektiv end karkirurgi. Kirurgi kommer på tale, hvis træningen ikke har tilstrækkelig effekt — og ved kritisk iskæmi tilbydes som regel altid operation.

Hvorfor har jeg aldrig hørt om gangtræning som behandling?

Fordi tilbuddet stort set ikke findes. Danmark har ikke et struktureret rehabiliteringsprogram for gruppen: ingen sygehuse og kun 8,3 procent af kommunerne tilbyder superviseret gangtræning. Kun 12 procent af karkirurgerne henviser til rehabilitering — men 96 procent ville, hvis de kendte til et program. Spørg alligevel: flere kommuner tilbyder et 12-ugers forløb, og kommunale tilbud kan slås op på sundhed.dk under «sundhedstilbud».

Hvornår er bensmerterne noget andet end claudicatio?

Ved smerter i benet i hvile — særligt om natten — og ved sår, der ikke vil hele, eller mørkfarvet væv. Det bør altid føre til henvisning, fordi det er tegn på kritisk iskæmi og ikke længere almindelig claudicatio. Ved pludselig, kraftig smerte i et koldt og blegt ben søges hjælp akut.

Se også

Om denne beregner

Kilde: lex.dk (Danmarks nationalleksikon), Ugeskrift for Læger (statusartikel og leder om superviseret gangtræning), Sundhedsstyrelsens «Fysisk træning som behandling» samt sundhed.dk's forløbsbeskrivelser for almen praksis
Hvad det er: Reproducerbare smerter, kramper eller træthed i benene udløst af gang; ca. 50.000 nye tilfælde om året i Danmark
Det afgørende tal: Personer med perifer karsygdom har en øget risiko på 200 % eller mere for død, blodprop i hjertet og/eller hjernen
Førstevalg: Gangtræning — man skal gå trods smerter, presse sig til man må stoppe, hvile og gentage; gerne en halv time dagligt
Effekt: Gangtræning kan øge gangdistancen med op mod 150 %; superviseret træning har størst effekt, er mere effektiv end ballonudvidelse og mere omkostningseffektiv end karkirurgi
Det danske hul: Ingen sygehuse og kun 8,3 % af kommunerne tilbyder superviseret gangtræning; kun 12 % af karkirurgerne henviser, men 96 % ville, hvis de kendte til et program
Økonomi: Invasiv behandling betales af staten, mens træning i privat praksis kræver egenbetaling — det kan forstærke præferencen for operation
Prognose: Normalt langsom progression; risiko for kritisk iskæmi og amputation under 5 % over fem år, men højere ved diabetes og rygning
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden stiller ingen diagnose og nævner hverken præparater eller doser. Smerter i benet i hvile eller om natten, sår der ikke heler, eller mørkfarvet væv bør altid føre til henvisning. Ved pludselig, kraftig smerte i et koldt og blegt ben søges hjælp akut.