Graviditet og fødsel

Rhesus negativ og anti-D

15 procent af befolkningen er rhesus negativ. Er man det og gravid, kan kroppen danne antistoffer mod barnets blod — men kun hvis barnet er rhesus positivt. Og dét kan man i Danmark finde ud af på forhånd: en blodprøve fra moderen i uge 25 afslører barnets rhesustype, fordi der ligger små mængder af barnets eget DNA i mors plasma.

15 % er rhesus negative Barnets type bestemmes i uge 25 Anti-D i uge 29 og efter fødslen Stød mod maven tæller Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Din situation

Siden erstatter ikke jordemoder eller læge og nævner ingen doser. Den viser, hvad forløbet er, og hvilke hændelser der i sig selv udløser forebyggelse.

Din rhesustype

Hvor langt er du?

Er der sket noget af dette?

Forløbet, uge for uge

Hvornår	Hvad der sker
Tidligt i graviditeten	Alle gravide får en blodprøve, der bestemmer blodtype og antistoffer.
Omkring uge 25	Er du rhesus negativ, tages en ny blodprøve — af dig — som bestemmer barnets rhesustype. Svaret sendes automatisk til både fødestedet og egen læge.
Er barnet negativt	Der skal ikke foretages yderligere. Ingen indsprøjtning.
Er barnet positivt	To indsprøjtninger med anti-D: den første omkring uge 29 på fødestedet, den anden umiddelbart efter fødslen — inden for 72 timer.

Det elegante ved uge 25-prøven. Den er taget af moderen, men fortæller om barnet. Det kan lade sig gøre, fordi der i den gravides plasma ligger små mængder frit føtalt DNA — barnets eget arvemateriale. Tilbuddet har eksisteret siden 2010.

Hvorfor det betyder noget, at man ved det på forhånd

I flere andre lande behandler man alle RhD-negative gravide — også selv om omkring 40 procent af dem venter et RhD-negativt barn, hvor der slet ikke er nogen risiko at forebygge.

Med den danske fremgangsmåde bliver forebyggelsen givet til dem, der faktisk har brug for den. Det er samme princip som andre steder på dette site: en undersøgelse er værd at lave, når svaret ændrer en beslutning — og her gør det præcis det.

Er du rhesus positiv, er der ingen risiko for rhesusimmunisering, og intet af dette gælder dig.
Rhesustypen er medfødt og arvelig — den ændrer sig ikke fra graviditet til graviditet.
Har du allerede dannet antistoffer, følges du med kontroller på hospitalet; i sjældne tilfælde behandles mor og foster under graviditeten.
Der findes andre former for blodtypeimmunisering end den mod RhD — blandt andet rhesus c, C og E samt Kell. Af dem er anti-c og anti-K særligt alvorlige, og de er en del af grunden til, at der screenes for antistoffer og ikke kun for type.

Hændelser, der i sig selv udløser forebyggelse

Det er her, de fleste ikke ved besked — og det er også de situationer, hvor man tænker på alt muligt andet end blodtyper.

Slag eller stød mod maven. Et fald, et sammenstød, en ulykke — efter uge 8 er det en selvstændig grund til at tilbyde anti-D, hvis du er rhesus negativ.
Spontan eller provokeret abort efter uge 8.
Graviditet uden for livmoderen.
Før uge 8 er der ikke grund til anti-D, fordi der ikke er risiko for at udvikle antistoffer på det tidspunkt.
Det praktiske råd: nævn din rhesustype, hvis du henvender dig efter en af de hændelser. Det er en oplysning, der ellers let falder ud af en akut samtale.

Hvad det er, man forebygger

Moderens og barnets blodbaner er adskilt af moderkagen, men ikke fuldstændig: ved små, tilfældige blødninger — og især ved fødslen — kan lidt af barnets blod komme over i moderens kredsløb.

Danner moderen så antistoffer, kan de frit passere moderkagen, binde sig til barnets røde blodlegemer og ødelægge dem. Barnet kan få blodmangel. Og fordi antistofferne bliver, gælder risikoen både denne og de følgende graviditeter — det er derfor forebyggelsen gives, selv når alt forløber roligt.

Før forebyggelsen blev udbredt, forekom RhD-immunisering i omkring 1,5 procent af tilfældene — cirka 100 kvinder om året, hvoraf omkring 10 var alvorlige med behov for blodtransfusion til barnet i livmoderen.
Effekten er dokumenteret: med kombineret forebyggelse før og efter fødslen er risikoen målt til 0,31 procent, og indsatsen før fødslen halverede risikoen — med en tilsvarende halvering af alvorlig blodmangelssygdom hos fostre og nyfødte.
Men ikke alt kan forebygges. Behandlingen forhindrer de fleste, men ikke alle tilfælde. Det er en af grundene til, at antistoffer stadig indgår i screeningen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kan en blodprøve fra mig vise barnets blodtype?

Fordi der i den gravides plasma ligger små mængder frit føtalt DNA — barnets eget arvemateriale. Det gør det muligt at bestemme fosterets rhesustype på en prøve taget af dig, omkring uge 25. Svaret sendes automatisk til både fødestedet og din egen læge. Tilbuddet har eksisteret siden 2010.

Får alle rhesus negative en indsprøjtning?

Nej, og det er netop pointen med uge 25-prøven. Er barnet rhesus negativt, skal der ikke foretages yderligere. Er barnet rhesus positivt, tilbydes to indsprøjtninger med anti-D: omkring uge 29 og umiddelbart efter fødslen. I flere andre lande behandler man alle RhD-negative gravide, selv om omkring 40 procent af dem venter et negativt barn.

Jeg har fået et slag mod maven — betyder det noget?

Ja, hvis du er rhesus negativ og er efter uge 8. Slag eller stød mod maven er en selvstændig grund til at tilbyde anti-D, ligesom spontan eller provokeret abort og graviditet uden for livmoderen. Før uge 8 er der ikke grund til det, da der ikke er risiko for at udvikle antistoffer på det tidspunkt. Nævn din blodtype, når du henvender dig — den oplysning falder let ud af en akut samtale.

Hvad er det egentlig, der kan ske?

Kommer lidt af barnets blod over i dit kredsløb — ved små, tilfældige blødninger eller især ved fødslen — kan du danne antistoffer. De kan frit passere moderkagen, binde sig til barnets røde blodlegemer og ødelægge dem, så barnet får blodmangel. Risikoen gælder både denne og følgende graviditeter, og det er derfor forebyggelsen gives, selv når alt forløber roligt.

Hvor godt virker forebyggelsen?

Godt, men ikke fuldstændigt. Tidligere forekom RhD-immunisering i omkring 1,5 procent af tilfældene — cirka 100 kvinder om året, heraf omkring 10 alvorlige. Med kombineret forebyggelse før og efter fødslen er risikoen målt til 0,31 procent, og indsatsen før fødslen halverede risikoen. Behandlingen forebygger dog de fleste, men ikke alle tilfælde.

Se også

Om denne beregner

Kilde: Patienthåndbogen og Lægehåndbogen på sundhed.dk, Sundhedsstyrelsens informationsskrivelse til rhesus-negative gravide, regional patientinformation samt Jordemoderforeningen
Udbredelse: 15 % af befolkningen er rhesus negativ; rhesustypen er medfødt og arvelig
Uge 25: RhD-negative gravide får bestemt fosterets rhesustype på en blodprøve fra moderen, da der i plasma er små mængder frit føtalt DNA; tilbuddet har eksisteret siden 2010
Anti-D: Gives kun hvis barnet er rhesus positivt: omkring uge 29 og igen umiddelbart efter fødslen, inden for 72 timer
Andre indikationer: Efter uge 8 også ved spontan eller provokeret abort, graviditet uden for livmoderen samt slag eller stød mod maven; før uge 8 er der ikke grund til anti-D
Baggrundstal: RhD-immunisering forekom tidligere i ca. 1,5 % af tilfældene — ca. 100 kvinder om året, heraf ca. 10 alvorlige med behov for intrauterin blodtransfusion
Effekt: Kombineret profylakse giver en risiko på 0,31 %; den antenatale del halverer risikoen, og alvorlig hæmolytisk sygdom hos fostre og nyfødte blev tilsvarende halveret
Forbehold: Behandlingen forebygger de fleste, men ikke alle tilfælde; ingen doser er gengivet
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden erstatter ikke jordemoder eller læge og nævner ingen doser. Er du rhesus negativ og har været udsat for slag eller stød mod maven, en abort eller en graviditet uden for livmoderen efter uge 8, så nævn din blodtype ved henvendelsen — det er en oplysning, der ellers let falder ud af en akut samtale. Ved blødning, mavesmerter eller mindre liv kontaktes fødestedet uanset blodtype.