Graviditet

Graviditetsdiabetes

Danmark screener ikke alle gravide for graviditetsdiabetes — man screener efter risikofaktorer. Men fordi mange har mindst én af dem, bliver omkring en tredjedel af alle gravide tilbudt en sukkerbelastning. Og langt de fleste af dem viser sig ikke at have det. At blive indkaldt til testen er altså ikke et fund; det er en konsekvens af, hvordan systemet er skruet sammen.

Ca. 6 % har det En tredjedel testes Ingen symptomer Uge 24-28 — nogle også 10-20 Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Dine risikofaktorer

Siden stiller ingen diagnose og beregner ingen risiko. Den viser, hvad de danske retningslinjer lægger op til — jordemoderen eller egen læge afgør det konkrete forløb.

Har du haft graviditetsdiabetes før, eller er der fundet sukker i urinen?

Hvor mange af de øvrige gælder for dig?

Er du opereret med gastric bypass?

De øvrige risikofaktorer: diabetes i familien (bedsteforældre, forældre, søskende eller egne børn) · BMI 27 eller derover før graviditeten · tidligere fødsel af et barn på 4500 g eller mere · polycystisk ovariesyndrom · flerfoldsgraviditet.

Hvem testes, og hvor mange gange

Gruppe	Hvem	Hvornår
Høj risiko	Tidligere graviditetsdiabetes, sukker i urinen, eller mindst to af de øvrige risikofaktorer	To gange — uge 10-20 og uge 24-28
Moderat risiko	Kun én af de øvrige risikofaktorer	Én gang — uge 24-28
Ingen risikofaktorer	—	Tilbydes som udgangspunkt ikke testen

De øvrige risikofaktorer er: diabetes i familien hos bedsteforældre, forældre, søskende eller egne børn · BMI på 27 eller derover før graviditeten · tidligere fødsel af et barn på 4500 gram eller mere · polycystisk ovariesyndrom · flerfoldsgraviditet.

Sukker i urinen springer køen over. Fundet udløser altid en sukkerbelastning, uanset hvor i graviditeten man er — medmindre der allerede foreligger en normal belastning inden for de seneste fire uger.

At blive indkaldt er ikke et fund

Fordi mange gravide har mindst én risikofaktor, bliver omkring en tredjedel af alle gravide tilbudt en sukkerbelastning. Forekomsten af graviditetsdiabetes er til sammenligning omkring 6 procent.

Forskellen mellem de to tal er hele pointen: langt de fleste, der testes, har det ikke. Indkaldelsen siger noget om, hvordan screeningen er indrettet — ikke om, hvad der er fundet hos netop dig. Systemet er med vilje bygget, så det hellere tester for mange end overser nogen.

Forekomsten stiger. Andelen var 5,9 procent i 2021, og stigningen afspejler den generelle stigning i overvægt i befolkningen — ikke, at kriterierne er blevet strammere.

Derfor kan man ikke mærke efter

Graviditetsdiabetes giver sjældent symptomer. Og når den gør, er de ofte så vage, at man ikke lægger mærke til dem — eller ikke kan skelne dem fra almindelige graviditetsgener som træthed og tørst.

Det er grunden til, at der overhovedet screenes. Uden en test findes der ingen måde at opdage tilstanden på, før den viser sig gennem komplikationer — og på det tidspunkt er behandlingsvinduet mindre.

Ubehandlet øger tilstanden risikoen for svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, kejsersnit, et stort barn, skulderdystoci under fødslen samt gulsot og lavt blodsukker hos den nyfødte.
Der er evidens for, at behandling hjælper — bedre udkomme for både mor og barn, både på kort og langt sigt. Det er ikke en tilstand, man blot registrerer.
Behandlingen begynder med kost og motion og suppleres kun ved behov. De fleste klarer sig uden mere.
Og den forsvinder som regel efter fødslen — men den efterlader en oplysning, der har betydning resten af livet.

Det, der gælder bagefter

Graviditetsdiabetes betyder større risiko for senere at udvikle diabetes — primært type 2 — samt metabolisk syndrom. Derfor er opfølgningen efter fødslen en del af forløbet og ikke en formalitet.

En ærlig bemærkning fra retningslinjen. Det er kendt, at ikke alle, der burde, får foretaget belastningen — enten fordi henvisningen overses, eller fordi kvinder fravælger testen, muligvis på grund af kvalme og ubehag tidligt i graviditeten. Og modviljen mod testen er i andre undersøgelser vist også at være en barriere for opfølgningen efter fødslen. Det er værd at vide, hvis man selv står med lysten til at springe den over: det er en kendt og forventet reaktion, ikke en personlig svaghed.

Testen kan tages hos egen læge eller på fødeafdelingen, alt efter hvordan det er tilrettelagt lokalt.
Er belastningen ikke mulig — for eksempel ved vedvarende kvalme — så sig det. Der findes andre måder at følge blodsukkeret på, og at lade være med at møde op er den dårligste af mulighederne.
Efter fedmekirurgi med gastric bypass er sukkerbelastning ikke egnet, og der skal vælges en anden fremgangsmåde.
Meget høje værdier tidligt peger på diabetes, der allerede fandtes før graviditeten, og som derfor følges i et andet spor.

Ofte stillede spørgsmål

Screenes alle gravide i Danmark?

Nej. Danmark screener efter risikofaktorer, ikke universelt. Men fordi mange gravide har mindst én risikofaktor, bliver omkring en tredjedel tilbudt en sukkerbelastning. Forekomsten af graviditetsdiabetes er til sammenligning omkring 6 procent — langt de fleste, der testes, har det altså ikke.

Jeg er blevet indkaldt til sukkerbelastning. Betyder det noget?

Det betyder, at du har mindst én risikofaktor — ikke at der er fundet noget. Indkaldelsen siger noget om, hvordan screeningen er indrettet, og systemet er med vilje bygget, så det hellere tester for mange end overser nogen. Sammenhold de to tal: en tredjedel testes, og omkring seks procent har det.

Hvornår testes man, og hvor mange gange?

Ved høj risiko — tidligere graviditetsdiabetes, sukker i urinen, eller mindst to af de øvrige risikofaktorer — testes man to gange: i uge 10-20 og igen i uge 24-28. Ved moderat risiko, altså kun én af de øvrige risikofaktorer, testes man én gang i uge 24-28. Sukker i urinen udløser desuden altid en belastning, uanset hvor i graviditeten man er.

Kan man mærke graviditetsdiabetes?

Sjældent. Tilstanden giver som regel ingen symptomer, og når den gør, er de ofte så vage, at man ikke lægger mærke til dem eller ikke kan skelne dem fra almindelige graviditetsgener som træthed og tørst. Netop derfor screenes der — uden en test findes der ingen måde at opdage det på, før det viser sig gennem komplikationer.

Hvad hvis jeg ikke kan gennemføre testen?

Så sig det. Det er kendt fra retningslinjerne, at nogle fravælger belastningen, muligvis på grund af kvalme og ubehag tidligt i graviditeten — det er en forventet reaktion, ikke en personlig svaghed. Der findes andre måder at følge blodsukkeret på, og efter fedmekirurgi med gastric bypass er sukkerbelastning slet ikke egnet. At udeblive uden at sige noget er den dårligste af mulighederne.

Se også

Om denne beregner

Kilde: Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologis guideline, Lægehåndbogen på sundhed.dk og regionernes forløbsbeskrivelser, 2026
Screening: Risikobaseret, ikke universel; høj risiko testes i uge 10-20 og 24-28, moderat risiko i uge 24-28
Omfang: Ca. en tredjedel af alle gravide tilbydes sukkerbelastning; forekomsten af graviditetsdiabetes var 5,9 % i 2021
Diagnose: 2-timers værdi ved sukkerbelastning på 9,0 mmol/L eller derover
Symptomer: Sjældne, og når de findes, ofte for vage til at kunne skelnes fra almindelige graviditetsgener
Behandling: Der er evidens for bedre udkomme for både mor og barn på kort og lang sigt
Undtagelse: Sukkerbelastning er ikke egnet efter gastric bypass
Dine data: Alt kører i browseren. Ingen oplysninger forlader din enhed.
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden gengiver de danske retningslinjer for, hvem der tilbydes screening, og stiller hverken diagnose eller risikovurdering. Det konkrete forløb aftales med jordemoderen eller egen læge, og der findes lokale forskelle i, hvor testen foretages. Er en sukkerbelastning ikke mulig for dig, siger du det — der findes andre veje.