Question 1

Hvorfor giver siden ikke en risikoscore?

Accepted Answer

Fordi det er et andet spørgsmål end det, kriterierne svarer på. Lægehåndbogens opsporingsafsnit angiver, hvem der bør tilbydes en undersøgelse og hvor ofte — ikke hvor sandsynligt det er, at den enkelte har sygdommen. At lægge kryds sammen til en procentsats ville kræve et valideret risikoinstrument, og det er noget andet end en kriterieliste. Diabetesforeningen har sin egen risikotest med sit eget spørgsmålssæt og sin egen pointgivning; den svarer på scorespørgsmålet og findes på diabetes.dk.

Question 2

Hvad er HbA1c egentlig?

Accepted Answer

Et mål for det gennemsnitlige blodsukker over de seneste to til tre måneder. Sukker binder sig til de røde blodlegemer, og fordi de lever i omkring tre måneder, viser målingen niveauet over den periode frem for lige nu. Det gør prøven robust: man behøver ikke faste, og en enkelt dags kost ændrer den ikke. Diagnosen type 2-diabetes stilles ved 48 mmol/mol eller derover, og den skal altid bekræftes ved en fornyet måling med samme test.

Question 3

Hvorfor er nogle kriterier ikke felter på siden?

Accepted Answer

Fordi de enten kræver en lægelig vurdering eller en prøve. Etnisk baggrund indgår i vejledningen som noget, egen læge vejer sammen med de øvrige risikofaktorer og alder over 35 — ikke som et automatisk kriterium, og derfor er det ikke et afkrydsningsfelt. Albuminuri er æggehvidestof i urinen, som findes ved en urinprøve og ikke er noget, man kan mærke. Og svær psykisk sygdom er en oplysning, der hører hjemme i en konsultation snarere end i et felt på en hjemmeside. Alle tre står i kriterietabellen og gælder uanset, hvad beregneren viser.

Question 4

Kan man have type 2-diabetes uden at mærke noget?

Accepted Answer

Ja, og det er reglen snarere end undtagelsen i de første år. Sygdommen udvikler sig langsomt, og kroppen tilpasser sig gradvist et stigende blodsukker, så der ofte ikke er nogen tydelige symptomer. Det er derfor cirka 100.000 danskere skønnes at gå rundt med sygdommen uden at vide det, og det er derfor en tredjedel allerede har følgesygdomme, når diagnosen bliver stillet. De klassiske symptomer — hyppig vandladning, tørst, uforklaret vægttab, gentagne infektioner — kommer typisk først ved højere blodsukkerniveauer.

Question 5

Hvad sker der, hvis prøven viser noget?

Accepted Answer

Så gentages den. Diagnosen kræver to målinger med samme test, netop for at udelukke en enkeltstående fejl. Bekræftes den, lægges der en plan sammen med lægen, og den begynder med livsstil: kost, fysisk aktivitet og eventuelt rygestop. Lægehåndbogen fremhæver, at moderat fysisk aktivitet mindst tredive minutter dagligt anbefales, og at et vægttab på fem til ti procent ved overvægt kan give en betydelig forbedring af blodsukkeret. Medicinsk behandling kommer oveni, og der findes kommunale rehabiliteringstilbud, lægen kan henvise til.

Interval	Hvem
Hvert år	Kendt hjerte-kar-sygdom, for eksempel blodprop i hjertet eller atrieflimren · HbA1c mellem 42 og 47 mmol/mol kombineret med risiko for hjerte-kar-sygdom · længerevarende fast behandling med lægemidler, der øger risikoen for diabetes, for eksempel binyrebarkhormon eller antipsykotika.
Hvert 3.–5. år	Forhøjet hjerte-kar-risiko kombineret med HbA1c under 42 mmol/mol · familiær disposition til diabetes hos førstegradsslægtning · tidligere graviditetsdiabetes · PCOS.
Efter lægens skøn	Personer fra befolkningsgrupper med genetisk øget risiko — herunder indvandrere og efterkommere fra Asien, Afrika og Mellemøsten — vurderet ud fra øvrige risikofaktorer og alder over 35 år. Blandt personer i Danmark med afrikansk og asiatisk baggrund er forekomsten gennemgående dobbelt så høj, og diabetes udvikles ved mindre udtalt overvægt.
Særskilt gruppe	Personer med svær psykisk sygdom, for eksempel skizofreni og bipolar lidelse. Hovedårsagen vurderes at være den medicinske behandling.
To eller flere	Overvægt · høj alder · lavt aktivitetsniveau · rygning · familiær disposition til hjerte-kar-sygdom og/eller type 2-diabetes hos førstegradsslægtninge · albuminuri, altså æggehvidestof i urinen.

Tal	Hvad det viser
Cirka 100.000	Antallet af danskere, der skønnes at have type 2-diabetes uden at vide det. Omkring 480.000 skønnes at have forstadier til sygdommen.
En tredjedel	Andelen, der allerede har følgesygdomme på det tidspunkt, hvor diagnosen bliver stillet. Det er hovedargumentet for at finde sygdommen tidligt.
Ingen symptomer	Type 2-diabetes udvikler sig ofte helt uden tydelige symptomer i de første år. Derfor findes den ved måling og ikke ved, at nogen føler sig utilpas.
40–60 %	Hvor meget lavere risiko personer med høj fysisk aktivitet har for at udvikle diabetes, sammenlignet med personer med lavt aktivitetsniveau.

Opsporing af type 2-diabetes

Din situation

Gennemgangen

Hele kriterielisten

Hvorfor opsporing overhovedet er et emne

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor giver siden ikke en risikoscore?

Hvad er HbA1c egentlig?

Hvorfor er nogle kriterier ikke felter på siden?

Kan man have type 2-diabetes uden at mærke noget?

Hvad sker der, hvis prøven viser noget?

Om denne beregner