Legemsoverflade (BSA)
Legemsoverfladen er et skøn over, hvor mange kvadratmeter hud kroppen har. Det lyder som en kuriositet, men tallet er et af de mest brugte i hospitalsverdenen, fordi flere kropsfunktioner følger overfladen tættere end vægten. Her får du tallet og forklaringen — men ikke en dosis, og det er der en grund til.
Dine tal
Formlerne bruger kun højde og vægt. Køn indgår ikke.
Dit resultat
Det store tal er Mosteller-formlen, som er den mest anvendte i klinisk praksis.
| Formel | Legemsoverflade |
|---|---|
| Mosteller (1987) | — |
| DuBois & DuBois (1916) | — |
| Haycock (1978) | — |
Uenighed mellem formlerne
Til sammenligning
Indholdet er senest gennemgået: 3. september 2026.
Hvorfor overfladen og ikke vægten
En række af kroppens funktioner skalerer bedre med overflade end med vægt: varmetab gennem huden, væskeafgivelse, nyrernes filtration og hjertets minutvolumen. Da mange lægemidler udskilles gennem nyrerne, følger den mængde, kroppen kan håndtere, i højere grad overfladen end de kilo, personen vejer.
- Formlerne er skøn ud fra højde og vægt. Ingen måler faktisk hudens areal.
- De tre formler ligger tæt hos voksne af almindelig bygning, men skiller sig ad hos små børn og ved høj kropsvægt.
- Haycock-formlen er udviklet med henblik på børn og spædbørn.
- Tallet siger intet om sundhed. Der findes ikke en for høj eller for lav legemsoverflade.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg selv bruge tallet til at regne min medicindosis ud?
Nej, og det er ikke en formalitet. En dosis efter legemsoverflade tager udgangspunkt i et tal i milligram pr. kvadratmeter, men det tal justeres i praksis efter nyre- og leverfunktion, efter blodprøver taget umiddelbart inden, efter hvordan patienten har tålt tidligere behandlinger, og efter maksimumsgrænser for det enkelte præparat. Flere præparater doseres desuden efter en afrundet eller loftsat overflade. Regner du selv, mangler du alt det, og forskellen kan være betydelig. Har du spørgsmål til en dosis, hører de hjemme hos den afdeling, der har ordineret den.
Hvor i det danske sundhedsvæsen bruges legemsoverflade?
Mest udbredt i kræftbehandlingen, hvor mange kemoterapipræparater ordineres i milligram pr. kvadratmeter. Derudover ses tallet i børneafdelinger, i intensiv behandling, ved beregning af væskebehov til brandsårspatienter, og når hjertets pumpefunktion skal opgøres som cardiac index. I nyrefunktionssammenhæng møder du det indirekte: eGFR angives normeret til 1,73 kvadratmeter, hvilket netop er en standardoverflade. Som borger støder du sjældent på tallet direkte, men det ligger bag flere af de værdier, du kan se i din journal.
Hvor meget er de tre formler uenige?
For en voksen af almindelig bygning typisk nogle få hundrededele kvadratmeter, altså under et par procent. Uenigheden vokser i yderpunkterne. Hos spædbørn og små børn, hvor forholdet mellem overflade og vægt er helt anderledes end hos voksne, skiller formlerne sig mærkbart ad, og det var netop derfor Haycock i 1978 udviklede sin udgave med henblik på den gruppe. Ved høj kropsvægt trækker de også fra hinanden. Beregneren viser spredningen, så du kan se, hvor meget valget af formel betyder for netop dine mål.
Bruges legemsoverflade hos børn?
Ja, og der er den ofte mere afgørende end hos voksne. Et lille barn har en langt større overflade i forhold til sin vægt, hvilket betyder hurtigere varmetab og hurtigere væsketab — noget der har direkte konsekvenser ved feber, opkastninger og operationer. Haycock-formlen er udviklet på materiale, der inkluderede spædbørn, og bruges derfor ofte i børneafdelinger. Beregneren accepterer vægte helt ned til to kilo, men resultatet er stadig kun et regnestykke: al vurdering af et barn hører hjemme hos sundhedsplejerske eller læge.
Findes der en normal legemsoverflade?
Ikke i sundhedsmæssig forstand. Der findes typiske værdier — en voksen kvinde ligger ofte omkring halvanden kvadratmeter og en voksen mand omkring to — men der er ingen grænse, hvor et tal bliver for højt eller for lavt. Legemsoverfladen er en beskrivelse af kroppens størrelse, ikke en vurdering af den. Standardværdien 1,73 kvadratmeter, som du støder på i laboratoriesvar, er ikke et ideal: det er blot en gennemsnitsværdi fra ældre materiale, valgt som fælles normeringspunkt så tal kan sammenlignes på tværs af mennesker.
Om denne beregner
- Formler
- Mosteller 1987 · DuBois & DuBois 1916 · Haycock 1978
- Enhed
- Kvadratmeter (m²)
- Dine data
- Alt regnes i browseren. Ingen tal forlader din enhed.
- Udgivet
- 3. september 2026
- Næste gennemgang
- marts 2027