Kan jeg give blod?
Beregneren går de grundlæggende krav igennem, som de står hos Bloddonorerne Danmark. Den kan sige, om der er noget åbenlyst i vejen — den kan ikke sige ja. Det er blodbanken, der vurderer hver enkelt donor, og der bliver stillet flere spørgsmål om helbred og risikoforhold, end en hjemmeside kan dække.
Din situation
Sæt kryds ved det, der passer. Ingenting gemmes, og ingenting sendes videre.
Gennemgangen
| Punkt | Vurdering |
|---|
Indholdet er senest gennemgået: 3. september 2026.
Kravene og pauserne
| Punkt | Hvad der gælder |
|---|---|
| Alder | Nye donorer skal være mellem 17 og 65 år. Er man fyldt 65, accepteres man normalt ikke som ny donor. Er man allerede tilmeldt, kan man fortsætte indtil man fylder 75. Som 17-årig kræves skriftligt samtykke fra forældre eller værge. |
| Vægt | Mindst 50 kg for fuldblod, mindst 60 kg for plasma. Kravet skal sikre, at kroppen har blodvolumen nok til at undvære de 450 ml, der tappes. |
| Helbred | Man skal være sund og rask. Kroniske sygdomme kan være en hindring, men er det ikke altid. |
| Sprog og CPR | Dansk CPR-nummer, og man skal kunne tale og forstå dansk — så helbredsspørgsmålene før hver tapning ikke misforstås. Enkelte blodbanker kan tage imod på engelsk. |
| Hæmoglobin | Måles før hver tapning og skal være mindst 7,8 mmol/L for kvinder og 8,4 mmol/L for mænd. For lav værdi giver pause. |
| Tatovering og piercing | Fire måneders pause, også ved permanent makeup. Ved laserfjernelse af tatovering: pause indtil huden er helet. |
| Zikaområder | Fire ugers pause efter hjemkomst for fuldblod. Ingen pause for plasma, fordi fremstillingen af lægemidler fra plasma dræber mikroorganismer. |
| Medicin | Ikke al medicin giver pause. Præparatet kan slås op på min.medicin.dk, hvor det står under afsnittet om bloddonor. |
- Ved en tapning gives 450 ml. Hele besøget tager omkring tyve minutter, selve tapningen fem til ti.
- De røde blodlegemer er stort set gendannet efter cirka fjorten dage, men for nogle tager den fulde volumen op mod en måned.
- Hvor ofte man kan give blod afhænger af blodprocent, blodtype og af forbruget i området — det er ikke ét fast tal for alle.
- Bloddonation i Danmark er frivillig, anonym og ubetalt.
- Man skal aldrig give blod for at få undersøgt, om man selv er smittet med noget. Nogle virus kan først måles sikkert efter længere tid.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er aldersgrænsen forskellig for nye og eksisterende donorer?
Fordi de to situationer ikke er ens. Er man fyldt 65, accepteres man normalt ikke som ny donor — man har ikke en donorhistorik, og der er ikke erfaring med, hvordan kroppen reagerer på tapning. Er man derimod allerede i gang og har givet blod gennem år, kan man fortsætte indtil man fylder 75, forudsat at helbredet er i orden. Det er den samme logik som mange andre steder i sundhedsvæsenet: kendte forløb vurderes anderledes end nye.
Hvorfor fire måneder efter en tatovering?
På grund af risikoen for smitsom leverbetændelse. Bliver huden gennembrudt med udstyr, der har været i kontakt med andres blod, kan der overføres virus, og de virus kan ikke måles sikkert i blodet med det samme. Vinduet på fire måneder er sat, så en eventuel smitte kan nå at blive målbar, inden blodet gives videre til en patient. Samme regel gælder piercing og permanent makeup. Ved laserfjernelse af en tatovering er pausen i stedet knyttet til, at huden skal være helet.
Hvor ofte må man give blod?
Det er ikke ét tal for alle. Bloddonorerne Danmark skriver, at det afhænger af blodprocenten, af hvilken blodtype man har, og af hvor stort forbruget er på netop den blodtype i området. Baggrunden for at der overhovedet er en pause er, at de røde blodlegemer skal gendannes: efter omkring fjorten dage er næsten alle på plads igen, men for nogle donorer tager den fulde volumen op mod en måned. Blodbanken indkalder, når det passer med både din krop og behovet.
Kan man få noget for at give blod?
Nej, og det er et bevidst valg. I Danmark er bloddonation frivillig, anonym og ubetalt, og det er en del af grunden til, at blodforsyningen regnes blandt verdens bedste. Betaling giver et incitament til at fortie oplysninger om helbred og risikoforhold, og hele systemet hviler på, at donorer svarer ærligt på spørgsmålene. Til gengæld gælder det modsatte for sæd- og ægdonation, hvor der udbetales kompensation — det forvirrer med rette nogle.
Kan man bruge en tapning til at få tjekket sit eget helbred?
Nej, og man bør ikke prøve. Blodet testes ganske vist for en række virusinfektioner, men testene er lavet for at beskytte modtageren, ikke for at screene donoren. Nogle virus kan først måles sikkert et stykke tid efter smitte, og en negativ test siger derfor ikke nødvendigvis noget om, hvordan man har det. Har du mistanke om, at du kan være smittet med noget, hører det hjemme hos din egen læge — og du skal i den situation ikke give blod.
Om denne beregner
- Kilde
- Bloddonorerne Danmark (bloddonor.dk)
- Grundkrav
- 17–65 år som ny donor · mindst 50 kg · dansk CPR
- Bemærk
- Listen er ikke udtømmende — blodbanken spørger om mere
- Dine data
- Alt afgøres i browseren. Dine kryds forlader ikke din enhed.
- Udgivet
- 3. september 2026
- Næste gennemgang
- marts 2027