Graviditet og fødsel

Gravid og arbejdsmiljø

Mange tror, valget står mellem «at bide tænderne sammen» og «at blive sygemeldt». Det gør det ikke. Reglerne beskriver en stige: arbejdet skal først tilpasses, dernæst skal der omplaceres — og først når ingen af delene kan lade sig gøre, kommer fraværsmelding. Og undervejs findes det trin, de færreste kender: ret til fuld løn, selv når man ikke er uarbejdsdygtig.

Tilpas → omplacér → fravær Fuld løn ved hjemsendelse Højst 1 nattevagt om ugen Ingen faste vægtgrænser Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Din situation

Siden er ikke juridisk rådgivning. Overenskomster er forskellige — den faglige organisation eller a-kassen kender din konkrete.

Hvad er belastningen?

Hvordan er du ansat?

Har arbejdspladsen vurderet dit arbejde?

Stigen — i den rækkefølge, den skal tages

Trin	Hvad der skal ske
1. Tilpas	Arbejdsgiveren skal vurdere og tilpasse forholdene, så farer som tunge løft, skadelige kemikalier og natarbejde minimeres eller fjernes — herunder ved tekniske hjælpemidler til løft, træk, skub og forflytninger.
2. Omplacér	Kan arbejdet ikke tilpasses i tilstrækkeligt omfang, skal den gravide omplaceres til andre opgaver.
3. Hjemsend	Kan hun ikke omplaceres, skal hun hjemsendes og henvises til egen læge med henblik på fraværsmelding.

Og yderpunktet står også skrevet: «Hvis de fosterskadende påvirkninger ikke kan nedbringes, og der ikke er mulighed for omplacering, må den gravide ikke arbejde på virksomheden.»

Delvist fravær hører med. Delvist og tidsbegrænset fravær skal være en «tydelig mulighed» — for eksempel indtil et problem er løst, og en omplacering kan komme på plads. Det er sjældent alt eller intet.

Trinnet, de færreste kender

«Hvis arbejdsgiveren ikke kan beskæftige den gravide, til trods for at hun ikke er uarbejdsdygtig, så har den gravide ret til fuld løn under fraværet.» Det samme gælder, hvis du er hjemsendt på grund af arbejdsmiljøet.

Det er altså ikke en sygemelding i den situation. Du er ikke syg — arbejdspladsen kan bare ikke rumme dig sikkert.
Egen læge afgør fraværsgrunden: enten graviditetsbetinget sygdom eller «arbejdets særlige karakter», der udgør en risiko for fosteret. Lægeattesten til barselsdagpenge (UD 235) går til Udbetaling Danmark.
Er du funktionær, har du ret til løn — uanset om fraværet skyldes almindelig sygdom, graviditetsbetinget sygdom eller arbejdets særlige karakter; arbejdsgiveren kan søge refusion.
Er du timelønnet, findes der ingen lov — rettighederne står i overenskomsten, og de er forskellige. Det er værd at få læst efter af den faglige organisation.
Og arbejdsgiveren kan blive bedt om at dokumentere: ved en fraværsmelding «vil det kunne pålægges en arbejdsgiver at påvise, hvad der er gjort for at muliggøre gravides fortsatte arbejde».

Hvad der faktisk vejer

Fysisk: gentagne tunge løft, manuelle flytninger af personer, træk og skub og meget gående og stående arbejde kan øge risikoen for at føde for tidligt eller for hæmmet vækst hos fosteret.
Der findes ingen faste grænser. «Der kan ikke sættes faste grænser for, hvor store fysiske belastninger en gravid kan holde til» — derfor skal der altid ske en konkret vurdering af netop din arbejdsfunktion.
Natarbejde har til gengæld et tal: det anbefales, at gravide normalt arbejder maksimalt én nattevagt om ugen for at mindske risikoen for spontan abort og andre komplikationer.
Kombinationen er det farlige: risikoen for sygefravær er næsten tre gange højere for gravide udsat for 4-5 påvirkninger samtidig — høje krav, lav indflydelse, meget gående/stående arbejde, aften- og natarbejde samt tunge løft.
Psykisk arbejdsmiljø tæller med: stress, konflikter og mobning er også belastninger.
Og helhedsvurderingen hos egen læge kan omfatte meget lange arbejdsdage, tilbagevendende overarbejde, lang transporttid og forskudte tider — ikke kun det, der foregår på selve arbejdsstedet.

Hvem der kan hjælpe med at rykke sagen

Egen læge — for en helhedsvurdering af risikoen, hvis der er usikkerhed om, om du og fosteret er tilstrækkeligt beskyttet.
Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik — den arbejdsmedicinske læge undersøger dine arbejdsfunktioner, rådgiver dig om, hvad der skal til for at fortsætte eller genoptage arbejdet, og rådgiver arbejdsgiveren efter aftale med dig.
Arbejdstilsynet og arbejdsmiljørådgivere kan inddrages som sagkyndig bistand.
Arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladsen: er en fraværsmelding nødvendig, betyder det, at stedet har et arbejdsmiljøproblem — og det bør tages op dér, ikke kun i din egen sag.
Og en ret, mange glemmer: du har ret til fravær til graviditetsundersøgelser, når de ikke kan lægges uden for arbejdstiden. Retten til fuld løn afhænger af overenskomst eller aftale — men som minimum er der ret til dagpenge, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg sygemeldes, hvis arbejdet er for hårdt?

Ikke som det første. Reglerne beskriver en rækkefølge: arbejdet skal først tilpasses — blandt andet med tekniske hjælpemidler — dernæst skal du omplaceres til andre opgaver, og først hvis ingen af delene kan lade sig gøre, hjemsendes du og henvises til egen læge med henblik på fraværsmelding. Delvist og tidsbegrænset fravær skal desuden være en tydelig mulighed.

Hvad hvis arbejdsgiveren ikke kan finde andre opgaver?

Så er der en ret, mange ikke kender: «Hvis arbejdsgiveren ikke kan beskæftige den gravide, til trods for at hun ikke er uarbejdsdygtig, så har den gravide ret til fuld løn under fraværet.» Det samme gælder, hvis du er hjemsendt på grund af arbejdsmiljøet. Du er altså ikke «sygemeldt» i den situation.

Hvor tungt må jeg løfte?

Der findes ingen faste grænser. «Der kan ikke sættes faste grænser for, hvor store fysiske belastninger en gravid kan holde til» — derfor skal der altid ske en konkret vurdering af din arbejdsfunktion. Det, der er kendt, er retningen: gentagne tunge løft, forflytninger af personer, træk og skub og meget gående og stående arbejde kan øge risikoen for for tidlig fødsel og hæmmet vækst.

Må jeg arbejde om natten?

Anbefalingen er konkret: gravide bør normalt arbejde maksimalt én nattevagt om ugen for at mindske risikoen for spontan abort og andre graviditetskomplikationer. Bemærk desuden kombinationseffekten: risikoen for sygefravær er næsten tre gange højere ved 4-5 samtidige påvirkninger — høje krav, lav indflydelse, meget gående/stående arbejde, aften- og natarbejde samt tunge løft.

Hvem kan hjælpe, hvis arbejdspladsen ikke rykker?

Egen læge kan lave en helhedsvurdering, der også omfatter lange arbejdsdage, overarbejde, transporttid og forskudte tider. Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik kan undersøge dine arbejdsfunktioner og — efter aftale med dig — rådgive arbejdsgiveren. Arbejdstilsynet og arbejdsmiljørådgivere kan inddrages som sagkyndig bistand. Og husk, at arbejdsgiveren ved en fraværsmelding kan blive bedt om at påvise, hvad der er gjort.

Se også

Om denne beregner

Kilde: Arbejdstilsynet («Gravides og ammendes arbejdsmiljø», At-vejledning A.1.8, og at.dk), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BFA-portalen, arbejdsmedicinsk patientvejledning fra Regionshospitalet Gødstrup samt dansk a-kasse-vejledning
Rækkefølgen: Arbejdet skal først tilpasses, dernæst skal der omplaceres, og først hvis ingen af delene kan lade sig gøre, hjemsendes den gravide med henblik på fraværsmelding
Fuld løn: Kan arbejdsgiveren ikke beskæftige den gravide, til trods for at hun ikke er uarbejdsdygtig, har hun ret til fuld løn under fraværet — det samme ved hjemsendelse på grund af arbejdsmiljøet
To fraværsgrunde: Egen læge afgør, om der fraværsmeldes på grund af graviditetsbetinget sygdom eller på grund af «arbejdets særlige karakter»; lægeattest UD 235 går til Udbetaling Danmark
Ansættelsen: Funktionærer har ret til løn uanset fraværsgrund, og arbejdsgiveren kan søge refusion; for timelønnede findes ingen lov, og rettighederne står i overenskomsten
Fysiske belastninger: Gentagne tunge løft, forflytninger, træk og skub samt meget gående og stående arbejde kan øge risikoen for for tidlig fødsel og hæmmet vækst; der kan ikke sættes faste grænser, så der skal altid ske en konkret vurdering
Natarbejde: Det anbefales, at gravide normalt arbejder maksimalt én nattevagt om ugen
Kombination: Risikoen for sygefravær er næsten tre gange højere ved 4-5 samtidige påvirkninger: høje krav, lav indflydelse, meget gående/stående arbejde, aften- og natarbejde samt tunge løft
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden er ikke juridisk rådgivning. Overenskomster er forskellige, og den faglige organisation eller a-kassen kender din konkrete. Ved blødning, vedvarende mavesmerter, vandafgang eller mindre liv end normalt kontaktes jordemoder eller fødested — uanset hvad der foregår på arbejdet.