Graviditet

Efterfødselsreaktion

At få et barn er for de fleste overvældende på både den ene og den anden måde, og bekymring og uro hører med. Men hos nogle fylder tristheden, uroen eller irritabiliteten mere end glæden — og det er hverken sjældent eller noget, man selv har valgt. 10-15 procent af mødre og omkring 8 procent af fædre rammes. Det er derfor, sundhedsplejersken spørger.

Rammer også fædre Skemaet er ikke en diagnose Cut-off varierer Spørges ved 2 måneder Ingen oprettelse

Opdateret 3. september 2026

Hvis det er svært lige nu

Har du det rigtig dårligt, eller er du bange for, hvordan du har det, så vent ikke på næste besøg. Ring til egen læge — og uden for åbningstid til lægevagten eller akuttelefonen. Ved akut behov ringes 1-1-2.

Det er en henvendelse, sundhedsvæsenet er vant til og har tilbud til. Man skal ikke kunne forklare det pænt eller vente, til det er «slemt nok».

Hvor er I?

Siden stiller ingen diagnose, beregner ingen score og erstatter ikke screeningen. Den forklarer, hvad skemaet er, og hvad der sker bagefter.

Hvem drejer det sig om?

Hvor langt er I?

Er der lavet en EPDS-screening?

Grænsen afhænger af, hvor du bor

EPDS-skemaet er det samme i hele landet. Grænsen for, hvornår det udløser et tilbud, er det ikke. Nogle kommuner bruger 9 eller derover, andre 14 eller derover — og andre igen 10, 12 eller 13.

Fagfolkene siger det selv rent ud. Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker formulerer det sådan, at det ikke er hensigtsmæssigt, fordi kvinder skal have lige muligheder for hjælp og støtte «uanset hvilket postnummer, de bor i». Det var netop den forskel, der satte en dansk validering af skemaet i gang.

Hvad det betyder for dig. Ligger din score lige under kommunens grænse, betyder det ikke, at der ikke er noget — det betyder, at du er under den grænse, din kommune har valgt. I nabokommunen kunne den samme score have udløst et tilbud. Sig til, hvis du har det skidt: grænsen afgør, hvad der tilbydes automatisk, ikke hvad du må bede om.

Hvad skemaet er — og ikke er

Det er	Det er ikke
Et opsporingsredskab, der giver en indikation på, om der er behov for ekstra støtte eller videre udredning. Internationalt det mest anvendte til formålet, og brugt i Danmark i to årtier.	En diagnose. Skemaet kan ikke i sig selv bruges til at stille en. En høj score er en åbning på en samtale — ikke en konklusion om, hvem du er som forælder.

Én ting ved skemaet er værd at kende, fordi den siger noget om, hvor gennemtænkt det er: det er specifikt udviklet til efterfødselsperioden og medtager derfor ikke en række af de fysiske symptomer på depression — for eksempel vægtændring — som er helt normale lige efter en fødsel. Det spørger altså ikke om det, der alligevel ville være forandret.

Hvornår det sker. Sundhedsplejersken tager som regel emnet op allerede ved graviditetsbesøget og igen ved besøget, når barnet er omkring to måneder — det er dér, skemaet typisk besvares.

Det rammer også fædre

Omkring 8 procent af fædre får en efterfødselsreaktion — og nogle kommuner screener dem systematisk sammen med mødrene.

Fælles for begge køn kan være skyldfølelse, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok forælder.
Nogle symptomer adskiller sig alt efter, om man er mor eller far — men behovet for at få hjælp er det samme.
Det danske datagrundlag er usædvanligt stort. Et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har i samarbejde med sundhedsplejersker fra 67 kommuner indsamlet EPDS-besvarelser fra over 170.000 mødre og 45.000 fædre i perioden 2015-2021 og koblet dem til de nationale sundhedsregistre.
Screenes fædre ikke i din kommune, kan man stadig bede om en samtale — hos sundhedsplejersken eller hos egen læge.

Hvad der sker bagefter

En samtale først. En score over grænsen fører til en samtale — ikke til en diagnose og ikke til medicin.
Ekstra støtte fra sundhedsplejersken er ofte første skridt, og flere steder tilbydes kognitive gruppeforløb. De forudsætter, at sundhedsplejerskerne har efteruddannelse i det, så tilbuddet varierer fra kommune til kommune.
Egen læge er vejen til videre udredning, hvis der er behov for det.
Tilstanden er almindelig og kan behandles. Det er en af de hyppigste psykiske lidelser i perioden efter en fødsel — ikke et særtilfælde og ikke noget, man har gjort forkert.
Vent ikke på næste besøg, hvis det er svært nu. Egen læge i dagtid, lægevagten uden for åbningstid.

En sætning, der er værd at have med. Bekymring og uro efter en fødsel er helt normalt — det er, når det fylder mere end glæden, og bliver ved, at det er værd at sige højt. Man behøver ikke være sikker på, at det «tæller», før man spørger.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor almindeligt er det?

Almindeligt nok til at være en af de hyppigste psykiske lidelser i perioden efter en fødsel: 10-15 procent af mødre og omkring 8 procent af fædre. Det er baseret på et usædvanligt stort dansk materiale — EPDS-besvarelser fra over 170.000 mødre og 45.000 fædre i 67 kommuner, koblet til de nationale sundhedsregistre.

Er EPDS-skemaet en diagnose?

Nej. Det er et opsporingsredskab, der giver en indikation på, om der er behov for ekstra støtte eller videre udredning — og det kan ikke i sig selv bruges til at stille en diagnose. En score over grænsen fører til en samtale, ikke til en konklusion. Skemaet er i øvrigt udviklet specifikt til perioden efter en fødsel og udelader bevidst fysiske symptomer som vægtændring, der er normale netop da.

Hvorfor er grænsen forskellig fra kommune til kommune?

Fordi der ikke har været en fælles dansk grænse. Nogle kommuner bruger 9 eller derover, andre 14 eller derover, og andre igen 10, 12 eller 13. Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker kalder det selv uhensigtsmæssigt, netop fordi hjælpen så kommer til at afhænge af postnummeret — og det var den forskel, der satte en dansk validering af skemaet i gang.

Min score lå lige under grænsen. Hvad så?

Så ligger den under den grænse, din kommune har valgt — ikke nødvendigvis under en grænse for, hvornår noget er galt. I nabokommunen kunne den samme score have udløst et tilbud. Grænsen afgør, hvad der tilbydes automatisk; den afgør ikke, hvad du må bede om. Har du det skidt, så sig det til sundhedsplejersken eller egen læge.

Kan fædre også få det?

Ja, omkring 8 procent, og nogle kommuner screener fædre systematisk sammen med mødrene. Fælles for begge køn kan være skyldfølelse, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at slå til som forælder. Screenes fædre ikke i din kommune, kan man stadig bede om en samtale — hos sundhedsplejersken eller egen læge.

Se også

Om denne beregner

Kilde: HOPE-forskningsprojektet ved Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker og Copenhagen Infant Mental Health Project ved Københavns Universitet
Forekomst: Fødselsdepression rammer 10-15 % af mødre og omkring 8 % af fædre
Redskabet: EPDS er et opsporingsredskab, der ikke i sig selv kan bruges til at stille en diagnose; det er udviklet specifikt til efterfødselsperioden og udelader fysiske symptomer, der er normale efter en fødsel
Grænsen: Cut-off varierer mellem kommuner — 9, 10, 12, 13 eller 14 — hvilket fagligt betegnes som uhensigtsmæssigt, da hjælpen bør være uafhængig af postnummer
I praksis: Emnet tages op ved graviditetsbesøget og igen ved besøget omkring 2 måneder efter fødslen
Datagrundlag: Over 170.000 mødre og 45.000 fædre screenet i 67 kommuner mellem 2015 og 2021, koblet til nationale registre
Ikke gengivet: Selve spørgeskemaet, scoringen og enhver behandlingsprotokol
Dine data: Alt kører i browseren. Ingen oplysninger forlader din enhed.
Udgivet: 3. september 2026
Næste gennemgang: marts 2027

Medicinsk forbehold. Siden stiller ingen diagnose, beregner ingen score og erstatter ikke screeningen hos sundhedsplejersken. Har du det svært, er egen læge og sundhedsplejersken de rigtige at tale med — og det kræver hverken en høj score eller en god forklaring. Uden for åbningstid er lægevagten og akuttelefonen tilgængelige, og ved akut behov ringes 1-1-2.