produkter-danmarkBeregnere
Ernæring og stofskifte

Saltberegner

Ni ud af ti danskere spiser mere salt end anbefalet. Det overraskende er hvorfra: kun omkring ti procent kommer fra saltbøssen på bordet. Resten ligger allerede i brødet, pålægget, osten og færdigretterne. Derfor spørger denne beregner ikke, hvor meget du drysser — den hjælper dig med at læse varedeklarationen.

Fra varedeklaration Natrium → salt Andel af maks. 6 g Etiketgrænser Ingen oprettelse
Opdateret 3. september 2026

Fra varedeklarationen

På danske varer står saltindholdet næsten altid som «salt» pr. 100 g. Står der «natrium» i stedet, vælg det nedenfor.

g
g

Tallene bag

StørrelseVærdi
Anbefalet maksimumHøjst 5–6 g salt om dagen. Beregneren regner med 6 g som den operative grænse.
Danske mænd spiser9–11 g om dagen, svarende til omkring to teskefulde.
Danske kvinder spiser7–8 g om dagen, omkring halvanden teskefuld.
Kroppens faktiske behovMeget lavt. NNR angiver 1,5 g som en nedre grænse, hvor der allerede er taget højde for svedtab og aktivitet.
Fra saltbøssenKun omkring 10 % af det samlede indtag. Resten er allerede i maden, når den købes.
Kilder. Fødevarestyrelsen og De Nordiske Næringsstofanbefalinger for grænsen på 5–6 g. Tallene for danskernes faktiske indtag stammer fra Fødevarestyrelsen, og etiketgrænserne for lavt og højt saltindhold ligeledes.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor står der natrium på nogle varer og salt på andre?

Fordi de to ikke er det samme, og fordi mærkningspraksis har ændret sig. Salt er natriumchlorid, hvor natrium udgør 40 procent af vægten og klorid resten. EU-reglerne foreskriver, at der angives salt, og det er derfor det, du normalt møder i et dansk supermarked. Natrium optræder stadig på importvarer, i næringsdatabaser og i klinisk sammenhæng. Regnestykket er enkelt: natrium ganget med 2,5 giver salt, og salt ganget med 0,4 giver natrium. Forveksler man de to, tager man fejl med faktor to og en halv.

Hvor meget af saltet kommer egentlig fra saltbøssen?

Kun omkring ti procent. Resten sidder allerede i maden, når den bliver købt, og især i de varer der spises meget af: brød, ost, pålæg, færdigretter, saucer og snacks. Det er derfor rådet om at spare på saltet i madlavningen har begrænset effekt, hvis resten af kosten er uændret. Den ændring, der batter mest, er at skifte enkelte færdigvarer ud eller vælge varianter med lavere saltindhold — og det kræver, at man kigger på deklarationen, som er præcis det, denne beregner er lavet til.

Betyder det noget, hvilken slags salt man bruger?

For blodtrykket: nej. Havsalt, himalayasalt og flagesalt indeholder natriumchlorid i praktisk talt samme mængde som almindeligt bordsalt, og det er natriumindholdet, der har betydning. Sporstofferne, der giver de dyre salte deres farve, findes i så små mængder, at de ikke har ernæringsmæssig betydning. Der er dog én undtagelse i dansk sammenhæng, som går den anden vej: almindeligt husholdningssalt i Danmark er tilsat jod ved lov, fordi jod er vigtigt for skjoldbruskkirtlen. Skifter man udelukkende til specialsalte, mister man den kilde.

Kan man vænne sig til mindre salt?

Ja, og det er dokumenteret. Smagsløgene tilpasser sig over nogle uger, og mad der i starten smager fladt, kommer til at smage normalt igen. Det virker bedst, hvis nedsættelsen sker gradvist, så forskellen aldrig bliver stor nok til at føles som et afsavn. Bagefter oplever mange, at de varer de før spiste, pludselig smager for salte. Faldet i blodtryk kommer i øvrigt uanset om man vænner sig til smagen eller ej — det er en direkte fysiologisk effekt af mindre natrium, ikke af vanen.

Hvad hvis jeg træner hårdt og sveder meget?

Behovet stiger, men langt mindre end det indtag, de fleste allerede har. Kroppens fysiologiske behov for salt er meget lavt, og NNR har sat 1,5 g som en nedre grænse, hvor der allerede er taget højde for svedtab og fysisk aktivitet. Med et dansk gennemsnitsindtag på 7 til 11 gram er problemet ikke for lidt salt. Ved meget lange præstationer i varme — flere timers arbejde eller konkurrence — kan billedet være et andet, og det hører hjemme i en sportsernæringsmæssig sammenhæng frem for i en generel anbefaling.

Om denne beregner

Grænse
Højst 5–6 g salt om dagen (NNR, WHO, Fødevarestyrelsen)
Omregning
Natrium × 2,5 = salt
Etiketgrænser
Lavt under 0,4 g/100 g · højt over 1,5 g/100 g
Dine data
Alt regnes i browseren. Ingen tal forlader din enhed.
Udgivet
3. september 2026
Næste gennemgang
marts 2027
Medicinsk forbehold. Siden erstatter ikke undersøgelse, diagnose eller behandling. Har du fået en individuel grænse for salt af din læge — for eksempel ved hjertesvigt eller nyresygdom — er det den, der gælder.