Kaloriebehovsberegner
Tallet her er et kvalificeret gennemsnit for mennesker med din højde, vægt, alder og aktivitet — ikke en måling af netop dig. To personer med helt ens tal kan bruge flere hundrede kalorier til forskel om dagen. Derfor står usikkerheden med i resultatet i stedet for at blive rundet væk.
Dine tal
Vælg det aktivitetsniveau, der passer på en almindelig uge — ikke på en uge hvor alt gik som planlagt.
Dit døgnbehov
Dette er behovet for at holde vægten, som den er.
Går til hvile
Går til bevægelse
| Aktivitetsniveau | Døgnbehov |
|---|
Indholdet er senest gennemgået: 3. september 2026.
Hvad tallet bygger på
Beregningen sker i to trin. Først findes basalstofskiftet — det kroppen bruger i fuldstændig hvile — med Mifflin-St Jeors ligning fra 1990. Derefter ganges det med en faktor for, hvor meget du bevæger dig. Faktoren er det svageste led: den dækker over alt fra træning til hvor meget du sidder stille i løbet af en dag, og den kan ikke måles, kun skønnes.
- Ligningen er udviklet på voksne og gælder ikke børn og unge under 18 år.
- Den bruger ikke kropssammensætning. Ved meget stor muskelmasse undervurderer den behovet, ved meget høj fedtprocent overvurderer den det.
- Den gælder ikke under graviditet og amning, hvor behovet er højere.
- Ved sygdom, feber, skjoldbruskkirtelsygdom eller visse former for medicin kan behovet afvige betydeligt.
- Tallet er et behov for at holde vægten — ikke et mål at spise efter for at ændre den.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor præcist er tallet egentlig?
Mindre præcist end de fire cifre antyder. Ligningen er tilpasset på store grupper og rammer gennemsnittet for mennesker med dine mål, men mellem raske personer med helt ens højde, vægt, alder og køn er der typisk omkring ti procents spredning i det faktiske forbrug. Det skyldes blandt andet forskelle i organstørrelse og muskelmasse. Oveni kommer aktivitetsfaktoren, som er et skøn over en hel uges bevægelse presset ned i ét tal. Realistisk betyder et resultat på 2.600 kcal derfor et sted mellem cirka 2.300 og 2.900.
Hvorfor giver forskellige beregnere forskellige tal?
Fordi de bruger forskellige ligninger. Harris-Benedict er fra 1919 og revideret i 1984; den giver typisk lidt højere tal end Mifflin-St Jeor fra 1990, som er tilpasset på en nyere og bredere befolkning. Katch-McArdle regner slet ikke på højde og alder, men på fedtfri masse, og kræver derfor at du kender din fedtprocent. Forskellen mellem dem er ofte hundrede til to hundrede kalorier. Ingen af dem er forkerte — de er forskellige tilnærmelser til noget, der kun kan måles direkte med udstyr.
Ændrer behovet sig fra dag til dag?
Ja, og mere end folk regner med. Basalstofskiftet ligger nogenlunde fast, men alt det udenom svinger: en dag med meget gang og trappegang kan koste flere hundrede kalorier mere end en dag i sofaen, uden at nogen af dem føles som træning. Kulde øger forbruget, feber øger det markant, og selv fordøjelsen af maden bruger energi — omkring ti procent af det, du spiser, går til at bearbejde det, og andelen er højere ved proteinrig kost. Derfor er et døgntal reelt et ugegennemsnit forklædt som et dagstal.
Falder kaloriebehovet med alderen?
Langsommere end myten siger. Ligningen trækker fem kalorier fra for hvert leveår, hvilket over tredive år bliver 150 kalorier — mærkbart, men ikke dramatisk. Nyere forskning peger på, at selve stofskiftet pr. kilo vævsmasse ligger stabilt fra tyveårsalderen til omkring tres, og at faldet derefter er beskedent. Det, der oftest står bag et lavere forbrug med årene, er tab af muskelmasse og mindre daglig bevægelse — begge dele er noget, der kan påvirkes, i modsætning til alderen selv.
Kan jeg bruge tallet som slankekur?
Nej, og det er ikke det, beregneren regner ud. Tallet er behovet for at holde vægten, hvor den er. Skal vægten ændres, skal der lægges en plan, og en plan bygger på mere end ét tal: hvad du spiser i forvejen, hvordan din hverdag ser ud, om der er sygdom eller medicin i billedet, og hvad du realistisk kan holde til over tid. Beregneren her kender intet af det. Vil du have hjælp til det, kan din egen læge henvise til en klinisk diætist, og flere kommuner har tilbud, du kan komme til uden henvisning.
Om denne beregner
- Formel
- Mifflin-St Jeor (1990) × aktivitetsfaktor
- Usikkerhed
- Typisk ±10 % mellem personer med ens tal
- Gælder
- Voksne fra 18 år, uden graviditet eller amning
- Dine data
- Alt regnes i browseren. Ingen tal forlader din enhed.
- Udgivet
- 3. september 2026
- Næste gennemgang
- marts 2027