Skoldkopper
Skoldkoppevaccinen har været registreret i Europa siden 1984 og indgået i USA's børneprogram siden 1995 — og i de lande, der har indført den, er både forekomst og indlæggelser faldet betydeligt. Alligevel er den ikke en del af det danske børnevaccinationsprogram. Begrundelsen handler ikke om vaccinen selv, men om noget mere indirekte: helvedesild, og risikoen for at sygdommen rykker til ældre aldersgrupper.
Hvornår barnet skal ses af en læge
Ved påvirket almentilstand, manglende væskeindtag eller mistanke om komplikationer. Komplikationer omfatter hudinfektioner, lungebetændelse og — sjældent — hjernebetændelse.
Er en gravid i husstanden uden tidligere skoldkopper, eller er der en person med svækket immunforsvar, så ring til lægen samme dag: der findes forebyggelse, men den er tidsafhængig.
Din situation
Siden anbefaler hverken for eller imod vaccination og nævner ingen doser. Den gengiver forløbet, smittereglerne og baggrunden for det danske valg.
Hvad der gælder
Smitter fra
udslættet kommer
Smitter til
ikke til barnet har det bedre
Smitteperioden begynder, før nogen ved noget
Barnet smitter fra cirka 48 timer før udslættet kommer — altså i en periode, hvor ingen har mistanke om noget. Og smitten slutter først, når alle elementer er skorpedækkede, ikke når barnet begynder at få det bedre.
| Fase | Hvad der sker |
|---|---|
| Op til 24 timer før udslættet | Feber, sygdomsfølelse, appetitløshed og ondt i halsen — eller samtidig med udslættet. |
| Udslættet | Først pletter, så knopper, derefter blærer, så pustler og til sidst skorper efter 24-48 timer. |
| Kendetegnet | Læsionerne er på forskellige stadier samtidig, og der kommer typisk ikke nye efter 4 dage. |
| Fordelingen | Mest i ansigt, hovedbund og på kroppen — mindre på arme og ben. |
Hvorfor vaccinen ikke er i programmet
Det er ikke, fordi vaccinen er ny eller dårlig. Den har været registreret i Europa siden 1984, har indgået i USA's anbefalede børneprogram siden 1995, og i de lande, der har indført den, er både forekomst og hospitalsindlæggelser faldet betydeligt.
- Manglende data om sygdomsbyrden i Danmark er den ene grund.
- Bekymring for helvedesild er den anden: rutinevaccination kan potentielt påvirke hyppighed og sværhedsgrad af helvedesild i befolkningen.
- Og et muligt skift til ældre aldersgrupper for den første infektion — hvilket er et problem, netop fordi komplikationsfrekvensen stiger med alderen.
- Vurderingen er ikke lukket. Der foretages med mellemrum en ny vurdering af, om vaccinen skal indgå i programmet.
- Vaccinen findes i Danmark og gives til risikogrupper — og kan i øvrigt gives mod egenbetaling.
Hvem der alligevel vaccineres
- Børn uden tidligere skoldkopper forud for organtransplantation eller ved leukæmi, efter specialistvurdering.
- Pårørende til personer med svækket immunforsvar, hvis de ikke selv har haft skoldkopper — i nogle tilfælde anbefales det.
- Voksne og børn over 12 år uden tidligere skoldkopper: det bør overvejes, fordi komplikationsfrekvensen stiger med alderen.
- Kvinder i den fødedygtige alder uden antistoffer — skoldkopper hos en gravid udgør en risiko for både mor og foster/barn.
- Grundvaccinationen er to doser, med mindst en måneds mellemrum fra 12-månedersalderen. Påbegyndes den tidligere, fx ved et udbrud, er intervallet længere.
- En kendt, ufarlig bivirkning: omkring en måned efter vaccinationen får 2-5 procent af vaccinerede børn et forbigående udslæt.
Efter en kendt smitte tæller dagene
Vaccinen kan bruges efter at man er blevet udsat for smitte — men kun hvis den gives hurtigt: inden for tre døgn efter ekspositionen.
- Begrænsede data indikerer, at vaccination op til fem døgn efter kan modificere forløbet — altså gøre sygdommen mildere, ikke nødvendigvis forhindre den.
- Det gør det til et opkald samme dag, ikke et spørgsmål, man sover på — særligt hvis der er en gravid eller en immunsvækket i husstanden.
- Ved et udbrud kan vaccinen under særlige omstændigheder gives allerede fra 9-månedersalderen.
- Og husk rækkefølgen: den, der er blevet smittet, har måske allerede smittet videre, fordi smitteperioden begyndte to døgn før udslættet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår smitter mit barn?
Fra cirka 48 timer før udslættet kommer — altså før nogen aner uråd — og indtil alle elementer er skorpedækkede. Det sidste er en konkret grænse, man kan bruge, i modsætning til en fornemmelse af, at barnet er blevet rask. Nye blærer holder typisk op med at komme efter cirka fire dage.
Hvorfor er skoldkoppevaccinen ikke i det danske børneprogram?
Ikke fordi vaccinen er ny eller dårlig: den har været registreret i Europa siden 1984 og indgået i USA's program siden 1995, og i lande med indført vaccination er forekomst og indlæggelser faldet betydeligt. Den danske tilbageholdenhed skyldes manglende data om sygdomsbyrden, bekymring for en mulig stigning i helvedesild, og for at den første infektion forskydes til ældre aldersgrupper — hvor komplikationerne er hyppigere.
Kan man blive vaccineret i Danmark alligevel?
Ja. Risikogrupper vaccineres — for eksempel børn uden tidligere skoldkopper forud for organtransplantation eller ved leukæmi, og i nogle tilfælde pårørende til personer med svækket immunforsvar. Derudover kan vaccinen gives mod egenbetaling. Grundvaccinationen er to doser.
Er skoldkopper værre for voksne?
Ja — komplikationsfrekvensen stiger med alderen. Derfor bør vaccination overvejes til voksne og børn over 12 år, som ikke har haft sygdommen. Skoldkopper hos en gravid udgør desuden en risiko for både mor og foster/barn, og derfor er vaccination relevant for kvinder i den fødedygtige alder uden antistoffer.
Kan man nå at gøre noget efter smitte?
Ja, men det haster. Vaccinen virker som forebyggelse, hvis den gives inden for tre døgn efter ekspositionen, og begrænsede data indikerer, at vaccination op til fem døgn efter kan modificere forløbet — altså gøre det mildere. Er der en gravid eller en immunsvækket i husstanden, er det derfor et opkald samme dag.
Se også
Om denne beregner
- Kilde
- Patienthåndbogen og Lægehåndbogen på sundhed.dk, Statens Serum Instituts vaccineleksikon (senest redigeret 25. februar 2026), pro.medicin.dk samt Ugeskrift for Læger
- Smitteperiode
- Fra ca. 48 timer før udslættet fremkommer til alle elementer er skorpedækkede
- Forløb
- Feber og sygdomsfølelse op til 24 timer før udslættet; udslættet går fra pletter til knopper, blærer, pustler og skorper efter 24-48 timer, med læsioner på forskellige stadier samtidig og ingen nye efter ca. 4 dage
- Vaccinen i Danmark
- Indgår ikke i børnevaccinationsprogrammet; risikogrupper vaccineres, og vaccinen kan gives mod egenbetaling
- Begrundelsen
- Manglende data om sygdomsbyrden samt bekymring for en potentiel stigning i helvedesild og et muligt skift af primærinfektion til ældre aldersgrupper
- Internationalt
- Registreret i Europa siden 1984 og i USA's børneprogram siden 1995; i lande med indført vaccination er incidens og indlæggelser faldet betydeligt
- Alder og risiko
- Komplikationsfrekvensen stiger med alderen; vaccination bør overvejes til voksne og børn over 12 år uden tidligere skoldkopper, og skoldkopper hos gravide er en risiko for både mor og barn
- Efter smitte
- Vaccinen virker som profylakse givet inden for tre døgn; begrænsede data indikerer at op til fem døgn kan modificere forløbet
- Udgivet
- 3. september 2026
- Næste gennemgang
- marts 2027